Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsspor - Arbejdsstridigheders Bilæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Handels-, Haandværks- ell.
Landbrugskamre. Et A. har overalt kun konsultativ, ikke
dømmende Myndighed. A. maa ikke forveksles
med Arbejderkammer, en af Staten
organiseret Repræsentation for Industriarbejdere, kun
sammensat af saadanne, og opnævnt som
konsultativt Raad for Statsmyndighederne i sociale
Lovgivningsspørgsmaal; Tanken om at oprette
saadanne, til Arbejderstanden selv eksklusivt
begrænsede offentlige Raad har været paa Bane
i fl. Lande, men har intetsteds ført til positive
Resultater, da Industriarbejdernes Faginteresser
overalt betryggende varetages af Standens egne
Institutioner (Fagforeninger,
Arbejdersekretariater, Arbejdsbørser).
Tanken om en som A. organiseret
Repræsentation af det nationale Arbejdes Interesser dukkede
første Gang op i Frankrig 1848, hvor den
provisoriske Regering ved et Dekret af 28. Febr
skabte en saakaldt »Regeringskommission for
Arbejderstanden« med Louis Blanc og
Arbejderen Albert i Spidsen. Projektet var upraktisk i
Planlæggelse som i Gennemførelse og førte kun
til Skuffelser og Reaktion. Og det blev glemt.
Først 1872 kommer det paa Bane, denne Gang
i Østerrig, at indføre A. Men her blev det
beroende med de blotte Overvejelser. Saaledes
kunde Belgien faa de første egentlige A.,
Conseils de l’Industrie et du Travail ved L. 16. Aug.
1887, der bestemte, at A. kunde oprettes ved kgl.
Frd. for hvert enkelt Tilfælde inden for
Kommuner, hvor saadant maatte anses paakrævet.
De fik Bemyndigelse til at afgive Betænkninger
angaaende Industri- og Arbejderspørgsmaal,
fungere som Oplysnings- og
Undersøgelsesorganer for det offentlige og at formidle Udjævning
af Arbejdstvistigheder. De Forventninger, man
nærede om, at de i stor Udstrækning vilde virke
til at fremkalde Fred og Solidaritet mellem
Kapital og Arbejde, er dog ikke gaaede i Opfyldelse.
— Nederlandenes Lov om A. (kamers van
arbeid) er af 16. Maj 1897 og indfører en
Ordning nærmest efter belgisk Mønster. — I
Frankrig har man et »højere A.«, Conseil supérieur
du Travail, oprettet ved Dekret af 22. Jan. 1891,
bestaaende af 50 Medlemmer, valgt bl.
Medlemmerne af Deputeretkammeret, industridrivende,
Arbejdere, Arbejderdomstole, overhovedet Mænd,
der har dokumenteret at være bevandrede i
sociale Spørgsmaal, og med Handels- og
Industriministeren som Præsident. I 1900 oprettedes
som Supplement hertil lokale A., der er
underordnet det højere A.; de har at afgive
Oplysninger om Arbejdsforholdene, deltage i officielle
Enqueter, foreslaa Forholdsregler mod
Arbejdsløshed m. v. og sammensættes af 6—12
Medlemmer, Halvdelen Arbejdsgivere og Halvdelen
Arbejdere. — De italienske camere del lavoro er
i Virkeligheden ikke A., men Organer for
Fagforbundene med Støtte af de Kommuner, hvor
de findes. — I Tyskland har Oprettelsen af A.
længe staaet paa Dagsordenen, og navnlig har
»Gesellschaft für Soziale Reform« udfoldet en
energisk Virksomhed for at opnaa en Rigslov
herom. Det har kunnet henvise til, at
Indførelsen af en saadan Institution for Arbejdets
Interesser var antydet i den kejserlige Kundgørelse
om Sociallovgivningen af 4. Febr 1890. Først 1908
blev der imidlertid forelagt den tyske Rigsdag
et Forslag til Lov om A., væsentlig med
Storindustriens Arbejdsforhold for Øje; men dette
Lovudkast befinder sig fremdeles paa
Kommissionsovervejelsernes Stadium. — I Danmark
blev et A. oprettet i Henhold til Fabriklov 11.
Apr. 1901. »Dansk A.« bestaar, foruden af
Formanden, af 8 af Indenrigsministeriet for 6 Aar
udnævnte Medlemmer. Af disse er 3 Arbejdere
og 3 Arbejdsgivere (samt Stedfortrædere) og valgt
efter Forslag henholdsvis af »De samvirkende
Fagforbund i Danmark« og »Dansk
Arbejdsgiver- og Mesterforening«. Et af Raadets
Medlemmer skal være lægekyndig. A. er
Appelinstans for Spørgsmaalet om, hvorvidt en
Bedrift gaar ind under Fabriklovens
Bestemmelser ell. ikke; det har taget Initiativet til en
Række Arbejderbeskyttelseslove og
Arbejdsregulativer. I Norge blev Oprettelsen af et A.
anordnet ved L. om Tilsyn med Arbejde i
Fabrikker m. v. af 10. Septbr 1909. Raadet bestaar
af 5 Medlemmer; dets Formand med
Stedfortræder skal have jur. Uddannelse og beskikkes
af Kongen for 5 Aar; de øvrige 4 Medlemmer
med Stedfortrædere, hvoraf 2 skal være
Arbejdsgivere og 2 Arbejdere, beskikkes for 3
Aar. Ogsaa i Sverige har Oprettelsen af A.
været paa Bane, men indtil videre hjælper man
sig med i paakommende Tilfælde at tilkalde
Sagkyndige til det i Arbejderspørgsmaal
kompetente »Kommerskollegium«. (Litt.: »Schriften
der Gesellschaft für Soziale Reform«, Hæfterne
12, 13, 14, 19 og 21 [Jena 1904—06]; Ch.
Morisseaux, Les conseils de l’industrie et du
travail [Bryssel 1890]; Harms, »Deutsche
Arbeitskammern« [Tübingen 1904]; Samme, Art.
»Arbeitskammer« i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«, 3. Oplag, Januar 1909).
K. V. H.
Arbejdsretter, se
Arbejdsstridigheders Bilæggelse.
Arbejdssejsing, en svær tjæret
Hampefletning med et fladt, nærmest ovalt, Tværsnit, der
anvendes ved forefaldende Arbejder i
Værksteder og om Bord i Skibe, f. Eks. til at lægge
omkring Genstande, der skal hejses op, saaledes at
Hejsekrogen kan fastgøres til Genstanden.
H. P. C.
Arbejdsspor er et midlertidigt Spor til Brug
enten ved Flytning af en særlig tung Genstand,
hvis Vægt ved Sporet maa fordeles over
Grunden, ell. ved kortvarige Massetransporter, som
er knyttede til et bestemt Arbejde (Jord,
Bygningsmaterialer) ell. til en bestemt Sæson (Rodfrugter
og anden Høst) og har saa stort Omfang, at
Formindskelsen af Trækkraften ved Brug af
Sporet kan betale Udgiften til Spor og
Sporvogne (Tipvogne). Udseendet af et A. kan
variere meget, fra et Plankespor som Underlag
ved Transport paa Ruller til et Tipvognsspor
af lette Vignolesskinner paa spredte Sveller af
Træ eller Jern, eller et Gravemaskinspor af
korte svære Skinnestykker paa tætsluttende
Træsveller. De gamle Dages Plankespor med
Styrelister for Karrer til Jordtransport er helt
fortrængt af Jernspor og Brugen af Træ
væsentligst indskrænket til Baner for Trillebøre. Forud
for Indførelsen af valsede Jernskinner drejede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
