Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsstridigheders Bilæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Massachusetts og New York, hvor der siden
1886 virker officielle Forligsnævn, er der i denne
Henseende naaet noget væsentligt. Inden for
Unionslovgivningen er der fastsat Regler for
Mægling og Voldgift i Jernbanekonflikter, men
ogsaa disse har været meget lidt brugt; i nyere
Tid har man dog haft Opmærksomheden stærkt
henvendt netop paa den Slags Konflikter, som
berører Omraader, hvor Arbejdets rolige
uforstyrrede Gang er en nødvendig Betingelse for
den offentlige Velfærd, men endnu er man dog
ikke skredjet til Handling. I Kanada har man
derimod netop ud fra dette Synspunkt 1907
gennemført en Lov om Bilæggelse af Stridigheder
i Virksomheder af særlig samfundsmæssig Bet.
(Bjergværker, Transporterhverv, Gas-,
Elektricitets- og Vandforsyning m. v.). Dog har man
ikke vovet at gaa længere end til at paabyde
tvungen Mægling, inden hvis Foretagelse
Arbejdsstandsning ikke maa ske. Mislykkes denne,
har Parterne Ret til at gribe til Magtmidler.
I Ny Zeeland og Australien er
Lovgivningen derimod gaaet langt herudover.
Arbejdsstandsning er i det væsentlige forbudt
og i Stedet indført tvungen Voldgift i
Arbejdsstridigheder af enhver Art. I Ny Zeeland
begyndte Lovgivningen 1894 og er senest ændret
1908. Der kan nu udnævnes indtil 4
Forligskommissærer, hvoraf hver inden for sit Distrikt
paa Opfordring fra en af Parterne kan oprette
Forligsnævn til Bilæggelse af den enkelte
Konflikt ell. ogsaa selv fungere som Forligsmand.
Mislykkes Mæglingen, kan ligeledes enhver af
Parterne bringe Tvisten ind for en for hele
Landet fælles Voldgiftsret, og dennes Afgørelse
er bindende. En lgn. Ordning findes ogsaa i
Vestaustralien og Ny Sydwales, og 1904 er der
for hele det australske Forbund oprettet en
tilsvarende Voldgiftsret, som skal paadømme
Konflikter, der ikke falder ind under de enkelte
Staters Lovgivning. I Victoria og nogle
enkelte andre Stater har man søgt at naa det
samme Maal paa en noget anden Maade,
nemlig ved Oprettelsen af Lønningsnævn, hvis
Formaal er at fastsætte Lønnen i forskellige Fag.
Medens det tvungne Voldgiftssystem kun træder
i Virksomhed, naar Konflikt er udbrudt, søger
man ad den her nævnte Vej at hindre
Konflikters Fremkomst. Man kom i Victoria ind paa
dette Princip allerede 1896 til Beskyttelse af
Arbejderne i nogle hjemmeindustrielle Fag, hvor
Sweating-Systemet (s. d.) stod i Flor, men 1900
udvidedes det til Industrien som Helhed, og
der er siden oprettet et betydeligt Antal
Lønningsnævn. Medens det oprindelig var Lønnens
Minimumsgrænse, der blev fastsat, sigter man
nu mere hen til at fastslaa en Standardløn, og
desuden er ogsaa andre Sider af
Arbejdsforholdet henlagt til Nævnets Regulering. — Skønt
den Vej, man er slaaet ind paa i Ny Zeeland
og Australien, allerede har været prøvet i nogen
Tid, er det dog meget vanskeligt at afgøre, om
den vedblivende vil vise sig holdbar. Antallet
af Arbejdsstandsninger har ganske vist været
faa, men de synes i nyeste Tid at være i
Stigning. Vel har man paa Stedet gennemgaaende
været ret tilfreds med Systemet, men herfra at
slutte, at det ogsaa lader sig anvende
andetsteds, er næppe tilladeligt. Industrien spiller i
Australien en ret underordnet Rolle i
Sammenligning navnlig med Landbruget, og Misgreb fra
Voldgiftsrettens og Lønningsnævnenes Side over
for Industrien kan derfor ikke blive saa
skæbnesvangre som, hvis Industrien var det
bærende Erhverv. Desuden er udenlandsk
Konkurrence i det væsentlige holdt ude gennem
Toldbeskyttelse.
I de 3 nordiske Lande har Bilæggelse af
Arbejdsstridigheder indtil for nylig alene været
Parternes Sag. I alle 3 Lande, men dog navnlig
i Danmark og Sverige, er der i stor
Udstrækning blevet afsluttet kollektive Overenskomster
til Fastsættelse af Arbejdsbetingelserne, og ret
alm. er der i disse Overenskomster optaget
indgaaende Regler til Afgørelse af faglig Tvist
i Overenskomstperioden. Retskonflikterne er
saaledes for en meget væsentlig Del blevne
udjævnede ad denne Vej uden Anvendelse af
Arbejdsstandsning, men nogen Sikkerhed for, at
de vedtagne Mæglings- og Voldgiftsregler altid
virker efter deres Bestemmelse, er der selv sagt
ikke, ligesom saadanne Regler naturligvis
ogsaa kan mangle. I øvrigt vil Bilæggelse af
foreliggende Tvist paahvile Arbejdsgivernes og
Arbejdernes Organisationer, og Midlet vil her være
Forhandling; for Interessekonflikter vil dette
næsten altid være sidste Stadium.
Medens man i Norge endnu ikke trods fl.
Forsøg er kommet ud over denne rent frivillige
Ordning, har man i Sverige 1906
gennemført en Lov om Mægling i Arbejdstvister.
Landet er efter denne Lov delt i 7 Distrikter, hver
med en af Kongen udnævnt Forligsmand, der
har til Opgave at mægle i opstaaende
Stridigheder. Hvis der alt findes private Mæglings- ell.
Voldgiftsnævn, kan Forligsmanden dog kun træde
til, for saa vidt Tvisten ikke egner sig til
Behandling her, ell. saafremt begge Parter
anmoder ham derom, og ogsaa i øvrigt kan hans
Tilbud om Mægling afvises, noget, som dog
sjældent er sket. Forligsmanden kan enten selv
mægle ell. ogsaa søge et Forligsnævn oprettet,
der da overtager Mæglingen. Lykkes denne ikke,
kan Forligsmanden søge Tvisten afgjort ad
voldgiftsmæssig Vej, men hertil kræves begge
Parters Samtykke. Siden har der 1910—11 været
fremsat et Lovforslag om Oprettelse, dels af en
for hele Landet fælles Forligskommission, der
skulde gribe ind i de Tilfælde, hvor de lokale
Forligsmænd ikke havde evnet at skabe
Enighed, dels af en fast Voldgiftsret til
Paadømmelse af Retsstridigheder, men disse Lovforslag
gennemførtes ikke. Ogsaa i Norge har man
i den seneste Tid beskæftiget sig indgaaende
med Formen for Arbejdsstridigheders
Bilæggelse, men endnu er det ikke lykkedes at naa
et Resultat. Det senest (1913) fremsatte Forslag
gik ud paa, foruden i Retsstridigheder, ogsaa
at anvende tvungen Voldgift i
Interessekonflikter, for saa vidt betydelige Samfundsinteresser
er i Fare, hvilket skal afgøres af Kongen i
Forening med Stortinget. Herimod har dog saavel
Arbejdsgivernes som Arbejdernes
Organisationer protesteret, og den tvungne Voldgift vil
antagelig i Overensstemmelse hermed og ligesom i
Danmark blive begrænset til Retsstridigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
