Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en international, proletarisk Demonstration,
valgte man Indførelse af en 8 Timers
Arbejdsdag som det, der gennem Demonstrationen
umiddelbart skulde peges paa.
Det fremsatte Krav om en kortere
Arbejdsdag har dels en fysiologisk dels en kulturel
Begrundelse. Rent fysiologisk kræves der
en vis Hvile, saafremt Arbejderne skal kunne
opretholde deres Arbejdsevne, den, der danner
Grundlaget for deres Eksistens, og denne maa
nødvendigvis forøges med Arbejdets stigende
Intensitet. Jo mere Arbejdsdelingen
gennemføres, jo mere Maskinernes Tempo sættes op,
og jo større Krav der herigennem stilles til
Arbejdernes Muskler og Nerver, desto kortere maa
Arbejdsdagen ogsaa blive, om Rovdrift af den
menneskelige Arbejdskraft skal undgaas, og det
samme gælder, efterhaanden som
Akkordsystemet vinder Indpas, og de ydre Vilkaar,
hvorunder Arbejdet udføres (Temperatur, Støv, Larm
o. s. v.), forværres. Men ogsaa kulturelle
Grunde peger mod det ønskelige i en kortere
Arbejdsdag. Kun paa denne Maade vil
Arbejderen kunne udvikles som Menneske, leve et
virkeligt Familieliv, udfylde sin Plads i det
politiske Samfund og faa sin Part af de mange
Kulturgoder, som Nutiden byder paa. Og
Arbejderne venter af den kortere Arbejdsdag
endnu mere. Naar A. begrænses, vil der blive
Brug for flere Arbejdere, hvilket vil drage en
Formindskelse af den arbejdsløse Reserve og
en Stigning i Lønniveauet med sig, en Følge,
der dog modvirkes enten af den stigende
Arbejdsintensitet ell., hvis dette ikke indtræder,
af den Fordyrelse af Produktionsomkostningerne,
som den kortere Arbejdsdag betyder, hvilket vil
føre til mindre Afsætning,
Produktionsindskrænkning og dermed mindre Efterspørgsel
efter Arbejdskraft.
Heller ikke Arbejdsgiverne er
interesserede i at gøre Arbejdsdagen saa lang som mulig,
om end et for dem væsentligt økonomisk
Hensyn peger i den Retning. Det gælder for
Arbejdsgiveren om at faa udført det mest
mulige i Forhold til hans fastgjorte Kapital, at
faa denne udnyttet til det yderste, men dette
behøver ikke nødvendigvis at føre til en særlig
lang Arbejdsdag, thi heroverfor staar Hensynet
dels til Nødvendigheden af at opretholde
Arbejdernes Arbejdskraft dels til den
Omstændighed, at der bestaar en vis Sammenhæng
mellem Arbejdsdagens Længde og saavel det
udførte Arbejdes Kvalitet som Arbejdsintensiteten.
Kun hvis en Arbejdsgiver har let Adgang til at
faa de udslidte Arbejdere erstattede, og en
saadan stadig Arbejderveksling ingen Ulemper
medfører, behøver han ikke at tage Hensyn til,
at en for lang Arbejdsdag virker som Rovdrift;
hvor dette derimod ikke er Tilfældet, ell. hvor
enhver nyantagen Arbejder først skal oplæres,
inden han kan gøre Fyldest, er det i
Arbejdsgiverens egen Interesse ikke at gøre
Arbejdsdagen længere, end at Arbejderen faar den
fysiologisk nødvendige Hvile. Men hertil
kommer, at ogsaa Arbejdets Produktivitet lider, naar
A. er for lang. Ikke blot vokser naturligvis den
med Arbejdet følgende Træthed og Ulystfølelse,
efterhaanden som Dagen skrider, saaledes at
dennes sidste Timer er de mest byrdefulde for
Arbejderen og mindst værdifulde for
Arbejdsgiveren, men desuden viser Erfaringen, at selve
Arbejdsintensiteten øges og Arbejdstempoet
sættes op, naar Arbejdsdagen forkortes. Navnlig
gælder da dette fuldt ud, naar der arbejdes paa
Akkord; Arbejderne vil i den kortere Tid søge at tjene
det samme som før i den længere og maa
saaledes arbejde stærkere. Dog er det naturligvis
ingenlunde paa Forhaand givet, at
Arbejdsintensiteten vil blive forøget, naar A. indskrænkes,
og selv om ogsaa Erfaringerne har vist, at
dette normalt er Tilfældet, naar Arbejdsdagen
forkortes fra 11 til 10 Timer, behøver det samme
naturligvis ikke at gælde, naar der er Tale om
en yderligere Forkortelse, og det er desuden
klart, at Virkningerne af en fortsat Forkortelse
ikke vedblivende kan ventes ophævede
herigennem. Arbejdsgiverne vil derfor ogsaa i
Almindelighed ikke frivillig skride til en
Arbejdstidsforkortelse, og endnu mere vil dette gælde, hvis
Erstatning for den kortere A. i hvert Fald
delvis maa søges i bedre Maskiner, mere
effektivt Materiel ell. en mere fuldkommen
Arbejdsordning. I saa Fald er det Arbejdsgiverne selv,
der maa træffe de fornødne Foranstaltninger
og bære de hermed forbundne Omkostninger,
og dette indeholder naturligvis en yderligere
Risiko. Arbejdsgiverne er derfor ogsaa som
Hovedregel Modstandere af en kortere A., selv
om der kan paavises adskillige Eksempler paa,
at de enten i egen Interesse ell. af sociale ell.
humane Grunde har gennemført en saadan.
Nu er de økonomiske Betænkeligheder, der
knytter sig til en Forkortelse af Arbejdsdagen,
naturligvis langtfra de samme i alle Industrier,
og paa samme Maade forholder det sig ogsaa
med Arbejdsintensiteten, der i visse Tilfælde
kan drives betydeligt op, medens den i andre
næppe vil blive synderlig paavirket af kortere
A. Nogen alm. Besvarelse af, hvorledes en
Forkortelse af A. vil virke, kan derfor ikke
gives, men dette maa prøves i hvert enkelt
Tilfælde, afhængig som det er af en Række
forskellige Forhold. I nyere Tid er der i denne
Henseende gjort et meget betydeligt Arbejde
saavel teoretisk som praktisk, og der er
saaledes Udsigt til, at der fremtidig vil kunne
gives bedre Holdepunkter for en rigtig
Afvejning af de forskelligartede herhenhørende
Hensyn, end det hidtil har været Tilfældet. Et
Forhold endnu maa dog ogsaa her tages i
Betragtning. En længere Fritid behøver ikke
i sig selv at være et Gode; det beror
udelukkende paa, hvilken Brug der gøres af den.
For at virke fuldt ud efter sit Formaal maa
A.’s Begrænsning derfor være ledsaget af
stigende Kultur inden for Arbejderklassen, noget,
som ganske vist ogsaa normalt vil være
Tilfældet, men som der dog kan være god Grund
til at fremme gennem et positivt
Oplysningsarbejde. Heller ikke er det hastigere
Arbejdstempo, som normalt ledsager en Indskrænkning
i den daglige A., helt uden Ulemper, og
overskrider Arbejdsintensiteten en vis Grænse, kan
dette lige saa vel virke som Rovdrift af den
menneskelige Arbejdskraft som en for lang
Arbejdsdag. Dog vil der næppe for Øjeblikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
