Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbitrage - arbitrariæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modtagelsesstedet, idet man saa vidt muligt
vælger en Sort, der er i lav Pris paa
Afsendelses- og i høj Pris paa Modtagelsesstedet.
Større Rolle spiller Vekselarbitragen.
Naar der skal remitteres et Beløb fra Kbhvn
til Hamburg, vil den simpleste
Fremgangsmaade være den, at man i Kbhvn køber en
Check ell. Veksel paa Hamburg og sender denne;
men hvis Prisen (Kursen) paa Veksler paa
London (Sterling) er lav i Kbhvn og høj i
Hamburg, og samtidig Kursen paa Hamburgveksler
er høj i Kbhvn, vil det være fordelagtigere at
købe og indsende Checks paa London. Hvis det
Beløb, der skal dækkes i Hamburg, er 1000
Rm., og Kursen er 89, maa man for en Check
paa Hamburg betale 890 Kr. Ifald man nu i
Hamburg for Sterlingchecks kan faa en Kurs af
2045, behøver man til Dækning af de 1000 Mark
en Check paa 48 £ 18 sh. Hvis Sterling i Kbhvn
kan købes til 18,11, kan en saadan Check faas
for 885 Kr 58 Øre, og man staar sig altsaa ved
at anvende denne Dækningsmaade. Det kan
imidlertid ogsaa være lønnende at vælge endnu
yderligere Omveje. Er f. Eks. Kursen paa frcs.
meget høj i Hamburg og samtidig Kursen paa
Sterling høj i Paris, vil man kunne staa sig
ved at sende Sterlingchecken til Paris, trække
en Check paa Paris for det Tilgodehavende,
man derved erhverver sig, og remittere denne
til Hamburg. Ved A. i Effekter beregner man,
paa hvilken Plads det er heldigst at købe ell.
sælge et Papir. De to Arter af A. kan forenes,
naar f. Eks. den, der skal betale et Beløb fra
Kbhvn til Hamburg, i St. f. at sende Penge ell.
Checks, sender saadanne Obligationer, hvis Kurs
i Øjeblikket er lav i Kbhvn og høj i Hamburg.
Betingelsen for at kunne gøre
Arbitrageforretninger er først og fremmest et nøjagtigt
Kendskab til de forsk. Pladsers Regler og
Børscoutumer. Herhen hører deres Maade at notere
Kurserne paa. Ved Obligationer og Aktier maa
man vide, om Kursen gælder pr Stk. ell. %,
om den løbende Rente er indbefattet i Kursen
ell. beregnes ekstra, ved Veksler, om Kursen
gælder for Veksler betalbare paa Anfordring
ell. med en vis Løbetid — i sidste Tilfælde maa
man tage Hensyn til Diskontoen, der er forsk.
paa de forsk. Pladser. Endvidere hører herhen
Størrelsen af den Provision og Courtage, som
man maa erlægge ved Køb og Salg, og som
paa forsk. Pladser kan være meget forsk.
Endelig maa man kende de forsk. Landes
Stempellovgivning, og ved A. i Kontanter og
Effektter maa man tage Hensyn til
Transportomkostninger, særlig Assurancepræmien af de Beløb,
der sendes. Foruden dette Kendskab maa
Arbitragøren have Evne til hurtig i Hovedet at
kunne beregne Bet. af enhver Kurs, som han
faar Underretning om. Kurserne veksler hvert
Øjeblik, og den, der vil gøre saadanne
Forretninger, maa derfor stadig holde sig telegrafisk
underrettet, og i samme Øjeblik, som han
modtager sit Telegram, maa han være i Stand til at
træffe sin Bestemmelse. Beregningen maa være
yderst nøjagtig. Den Fortjeneste, det drejer sig
om, er nemlig som Regel meget lille, fordi
Fluktuationerne, navnlig i Vekselkurserne, under
normale Forhold foregaar inden for meget
snævre Grænser og Konkurrencen er stor. Da de
Provisioner, der sædvanlig beregnes, ofte helt
vilde sluge de smaa Fortjenester, som
Arbitrageforretningen levner, er det ikke
ualmindeligt, at disse Forretninger gøres à meta,
saaledes at der ingen Provision beregnes, men at
den, der sender Vekslerne, Pengene ell.
Effekterne, og den, der modtager dem, deler
Fortjenesten ell. Tabet.
Den Nytte, som A. yder Samfundet, er
væsentlig af samme Art, som den, der
fremkommer ved al anden Handel imellem de forsk.
Pladser, idet den bestaar i, at de forsk. Værdier føres
fra de Steder, hvor der er Overflod paa dem,
og hvor altsaa deres Pris er lav, til de Steder,
hvor der er Efterspørgsel efter dem, og hvor
Prisen derfor er høj. Blandt de forsk.
Haandbøger i Arbitrageregning kan som
særlig gode og nyttige nævnes: Otto Swoboda,
»Die kaufmännische Arbitrage« (13. Udg.,
Berlin 1909) og Ottomar Haupt, Arbitrages et
parités (7. Udg., Paris 1887).
(E. M.). C. Th.
2) se Voldgift.
arbitrariæ actiones (lat.). Et rom.
Retsudtryk for visse actiones (se actio), der bl. a.
udmærkede sig ved, at Dommeren var henvist
til at dømme efter sit bedste Skønnende
(arbitrium) over, hvad der var den retfærdigste
Løsning af det givne Retstilfælde, og uden
Vejledning i faste Retsregler (se bonæ fidei
actiones).
V. B.
arbitrium (lat.), Vilkaarlighed, Godtbefindende;
Skøn; a suo arbitrio, efter eget Godtbefindende;
ogsaa musikalsk Foredragsbetegnelse: efter
Behag, d. s. s. ad libitum.
(jur.) a. bóni viri, en uvildig (og sagkyndig)
Mands Skøn, benyttet til Afgørelse af forsk.
tvivlsomme Retsforhold, a. judicis, Dommerskønnet
(se arbiter og arbitrariæ).
V. B.
arbitrær (lat.), efter Skønnende, vilkaarlig.
arbitrære (ell. ulovbestemte) Straffe
kaldes de Straffe, der ikendes, ikke i Henhold
til en udtrykkelig Forskrift i et ell. andet
Lovbud, men i Henhold til, hvad man plejer at
kalde Lovgivningens Aand og Grundsætninger.
Forholdet kan herved enten være det, at et
Lovbud vel udtrykkelig hjemler, at en vis
Handling skal straffes, men ikke, hvilken Straf
der skal anvendes, saaledes at man ud af
Lovgivningens Aand og Grundsætninger maa
udfinde Straffen, eller det, at man i disse
Grundsætninger maa søge saavel Hjemlen for
overhovedet at straffe som Straffens Art og
Størrelse, a. S. i den anførte Forstand var i den
ældre Retspraksis ikke sjældne, i moderne
Retsforfatninger forekommer de kun rent
undtagelsesvis (som Eksempel kan vistnok i dansk Ret
kun nævnes Straffen for Overtrædelse af visse
Polititilhold). Derimod forekommer a. S. ogsaa
i en anden Bet. end den her nævnte. I dansk
Straffelov for Krigsmagten er det saaledes
hjemlet, at militære Befalingsmænd inden for visse
Grænser uden Dom kan ikende deres
Underordnede større og mindre Straffe, særlig for
Disciplinærforseelser. De Straffe, der i
Overensstemmelse hermed ikendes uden Dom, kaldes
undertiden arbitrære, selv om Hjemlen for dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
