- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
37

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbo, Carl Oscar Eugen - Arbo, Peter Nicolai - Arbois de Jubainville

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er at søge i et bestemt Lovbud. Den Myndighed,
der saaledes er tillagt militære Befalingsmænd,
kaldes arbitrær Straffemyndighed.
(R. G.). A. Gl.

Arbo, Carl Oscar Eugen, norsk Læge og
Antropolog, nedenn. P. N. A.’s Broder, f. 17. Aug.
1837 paa Gulskogen ved Drammen, d. i Bærum
20. Maj 1906. Efter med. Embedseksamen 1865
fortsatte han lægevidenskabelige Studier, blev
Militærlæge og stod i Tjeneste som saadan
1868—1902, men studerede stadig ved Siden af
Antropologi, fra først af under Prof. Broca ved
École anthropologique i Paris. Som Militærlæge
gjorde han det norske Folks militære
Tjenestedygtighed til Genstand for helt nye og meget
frugtbare Studier. Efterhaanden udvidede han
sine Undersøgelser af de antropologiske og
demografiske Forhold til Befolkningen i Alm. i
store Dele af Landet og fremlagde sine
Resultater i en Række Monografier, for det meste
offentliggjorte som Afhandlinger i
Fagtidsskrifter i Norge, Danmark, Sverige, Tyskland og
Frankrig. Bl. hans større Arbejder er: »Bidrag
til Nordmændenes fysiske Antropologi« i
»Biologiske Meddelelser« (1884) og i »Norsk Mag. f.
Lægevidensk.« (1891), hvortil slutter sig de
vigtige Særundersøgelser ang. Forholdene i
Stavanger, Lister og Mandal, Nedenes og
Bratsberg Amter i »Fortsatte Bidrag o. s. v. III—VI«,
(Kria Vidensk. selsk. Skr. 1895, 1897, 1898 og
1904). I dette Hovedværk har han paa en
mønstergyldig Maade antropologisk kortlagt og
beskrevet en stor Del af det sydlige Norge. A.
drev ogsaa komparative Studier i sit Specialfag
og skrev paa Grundlag af saadanne bl. a. »Den
blonde Brachycephal og dens sandsynlige
Udbredelsesfelt« (Kria Vidensk. selsk. Forhandl.,
1906).
K. V. H.

Arbo, Peter Nicolai, norsk Maler, f. ved
Drammen 18. Juni 1831, d. i Kria 14. Oktbr 1892.
Sin første kunstneriske Uddannelse fik han ved
Helsted’s Tegneskole i Kbhvn. Efter et Aars
Forløb drog han til Düsseldorf, hvor han fra
1852 til 1861 studerede under Figurmaleren Karl
Sohn og Slagmaleren Hünten. Fra 1863—71
boede A. i Paris og var senere bosat i Kria. — A.’s
Billeder henter for det meste deres Emner fra
norsk Historie og Mytologi. Fra 1862 er »Kong
Sverre’s Flugt« (Bergens Billedgaleri), fra 1866
den store velkendte »Valkyrie« i Stockholms
Nationalmuseum (Gentagelse fra 1869 i
Kunstmuseet i Kria). Hans betydeligste Arbejde er
»Aasgaardsreien« (1872, Kunstmuseet i Kria).
Hans Arbejder af denne Art er teknisk dygtige,
specielt hvad Tegningen angaar, effektfulde, men
uden nationalt Særpræg. — I sine senere Aar
malede A. mest mindre Jagtbilleder, oftest i
hist. Kostume. A. var ogsaa en populær
Portrætmaler. Hans mindre interessante »Carl XV’s
Kroning« (1877—78) findes paa Slottet i Kria.
A. er ogsaa repræsenteret i Trondhjems
Billedgaleri. — En Tid lang var han Medlem af det
norske Nationalgaleris Direktion.
E. L-w.

Arboga, Stad i Sverige, Västerås Len, ligger
paa begge Sider af Arbogaån, 15 km fra dennes
Udløb i Mälaren, er Station paa
Örebro—Köping-Jernbanen og har Sejlads paa Mälaren. A. har
(1910) 5173 Indb. A. har megen Industri
(Margarinefabrik, Glaspusteri, Jernstøberi, mekanisk
Værksted) og lidt Handel. Der findes to Kirker.
1,5 km SØ. f. A. ligger en af de tidligst kendte
Mineralkilder i Sverige. — A., der nævnes første
Gang som Stad 1330, var allerede i den ældre
Middelalder en betydelig By. Den har — p. Gr.
a. sin centrale Beliggenhed — ofte været Sæde
for Raadsmøder, Herredage, Rigsdage og
Kirkemøder; saaledes afholdtes her 1435 den første
kendte sv. Rigsdag. A. havde dengang fl. Kirker
og et Franciskanerkloster, som omtales allerede
1286. Gustaf Vasa oprettede et Mønthus i A. og
byggede der en Kongsgaard (nedbrændt 1664).
Paa Rigsdagen i A. 1561 vedtoges de saakaldte
A.-Artikler, ved hvilke Grænserne fastsattes
mellem Kongemagten og Fyrstemagten i de af
Gustaf Vasa oprettede Hertugdømmer. Fra
Midten af 17. Aarh. begyndte A.’s Velstand at
aftage, idet en Del af Byens Opland gik til de ny
Stæder Nora og Linde; i den senere Tid er A.
atter i Fremgang.
G. Ht.

Arbogaån ell. Oppågaström opstaar af
to Kildefloder, Järle- ell. Nora-Ån og Linde- ell.
Vedevågs-Ån, begynder sit Løb mellem Örebro
og Kopparbergs Len, løber i østlig Retning og
udmunder ved Kungsör i det sydvestlige Hjørne
af Mälaren. Aaen er ved Oprensning gjort
sejlbar op til Arboga og er noget neden for denne
By sat i Forbindelse med Hjälmaren ved den 14
km lange Hjälmare Kanal. — A.’s Længde er
140 km.
G. Ht.

Arbogast [ell. ↱ar-], en Franker af Fødsel,
tjente i den romerske Hær og blev til sidst
Overfeltherre (magister militum) under Valentinian
II; som saadan forsvarede han dygtig det
vestromerske Rige mod sine germanske
Landsmænd. Da Kejseren (392) vilde afskedige ham,
nægtede han at lystre, og faa Dage efter blev
Valentinian myrdet, vistnok paa Anstiftelse af
A Denne indsatte nu til Kejser Kansleren
Eugenius og regerede selv Riget i hans Navn; men
Østens Kejser, Theodosius den Store, vilde ikke
finde sig heri. Med en vældig Hær drog han
(394) til Italien og sejrede ved Aquileja;
Eugenius blev fanget og henrettet; A. selv flygtede
og omkom ved at styrte sig i sit eget Sværd.
Kr. E.

Arbois [ar↱bwa], By i det franske Dept Jura,
Arrondissement Poligny, ved Lyon-Banen, har
(1906) 3454 Indb., er bekendt for sine røde og
hvide Vine og har Papirfabrikker, Oliemøller,
Savmøller og Garverier. A. er det gallo-romerske
Arborosa. Kirken St Just er grundet i 10.
Aarh. Det gamle Slot var Residens for fl.
burgundiske Grever.
G. Ht.

Arbois de Jubainville [ar↱bwa-d-зybæ↱vil]
Marie Henri d’, fr. Kulturhistoriker, f. 5.
Decbr 1827 i Nancy, d. 25. Febr 1910 i Paris
som Prof. i keltiske Sprog ved Collège de
France
. Arkivar i Dept Aube 1852—80; 1882 Prof.
A. var en fremragende Dygtighed i sit Fag. —
1884 optoges han som Medlem af académie des
inscriptions
— og har udsendt en Række store
Arbejder. Hans Hovedværk er Histoire des ducs
de Champagne
, 7 Bd, 1859—69, 2 Gange
priskronet; fremdeles: Cours de littérature celtique,
fra 1883, i alt 12 Bd, Les premiers habitants

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free