- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
38

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbois de Jubainville - Arbon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de l’Europe (1877, 2. Udg., 2 Bd, 1889—94). Les
Celtes depuis les temps les plus anciens
(1900);
La famille cellique; étude de droit comparé
(1904).
H. A. K.

Arbolabreaharpiks, se Elemi.

Arbon [↱ar-], By i det schweiziske Kanton
Thurgau, ligger paa en lille Halvø ved
Boden-Søens sydl. Bred, 406 m o. H. ved Jernbanen
Romanshorn-Rohrschach. A. har (1910) 10265 Indb.,
de fleste Protestanter, og en betydelig Industri,
især Fabrikation af Silkebaand og Broderier
samt Maskiner. A. har et gammelt Slot og en
gl Kirke, hvis Taarn maaske stammer fra
Merovingertiden. A. antages at være det Sted, hvor
den romerske Fæstning Arbor felix laa.
G. Ht.

arbor [↱ar-] (lat.: Træ) bruges som Betegnelse
for den krystallinske grenede Form, hvori
Metallerne ofte udskilles af deres Opløsninger ved
Hjælp af andre Metaller, a. Dianae = Sølvtræ;
a. Jovis = Tintræ, a. Martis = Jerntræ, a.
Saturni
= Blytræ.

arbor-day [↱a.əbə-↱dei], en Festdag i de
nordamerikanske Skoler, paa hvilken Børnene
udplanter Smaatræer. Paabegyndt 1872 i Nebraska.
Meningen hermed er at fremme Beplantningen
af træløse Egne.

Arborelius, Olof Per Ulrik, sv.
Landskabsmaler, f. 4. Novbr 1842 i Dalarne, kom
19 Aar gl paa Kunstakademiet i Stockholm og
fortsatte senere sin Uddannelse (paa et
treaarigt Rejsestipendium) i Düsseldorf, Paris og
Rom. Hjemkommen blev han 1881 Overlærer
ved den tekniske Skole i Stockholm, 1901 Prof.
ved Kunstakademiet. A. har ofte hentet
Motiver til sine Billeder fra sin Fødeegn, saaledes
»Fäbodvall i Dalarne« i Stockholms
Nationalmuseum; smst. »Skærgaardslandskab ved Storm«
(1874). Arbejder af A. ses endvidere i Museerne
i Malmö, Göteborg og Helsingfors.
A. Hk.

Arboretum (af lat. arbor, et Træ) kaldes en
Samling af træagtige Frilandsplanter, naar disse
dyrkes fortrinsvis med botaniske Formaal for
Øje i Modsætning til Skov, Have og Park, hvor
Træer og Buske dyrkes af økonomiske ell.
æstetiske Grunde. For at kunne kaldes
fuldstændigt, skulde et A. indeholde alle de Arter
af Træer og Buske, som overhovedet kan trives
paa Stedet. Ved Ordningen af et A. kan
man vælge enten den systematiske ell. den
geografiske Sammenstilling. Ved den første
grupperer man Planterne efter deres indbyrdes
Slægtskab, oftest familievis; denne Ordning har
et Fortrin deri, at den fremmer Sammenligning
mellem nærbeslægtede Arter, og deri, at den
gør Vedligeholdelse ell. Forøgelse af A.
forholdsvis let; den systematiske Ordning er derfor den
rimeligste i rent botaniske Haver. Ved den
geografiske Ordning sammenstiller man Planterne
efter de Lande, i hvilke de hører hjemme, og
om hvis Plantevækst A. altsaa skal give en
Forestilling; denne kan dog kun blive meget
ufuldstændig, da det fra Lande med afvigende
Klima kun vil være faa Arter, man kan faa
til at vokse paa det givne Sted, medens maaske
de for det paagældende Land netop mest
karakteristiske Arter ikke kan trives i A.; den
geografiske Ordning kan man derfor kun med
Rimelighed anvende i et A., som har
populærtpædagogiske, men ikke videnskabelige Formaal.
Ved Anlægget af et A. kan man let begaa
een af to Fejl: enten planter man for tæt,
saaledes at Træerne, naar de vokser til, trykker
og skader hverandre, saa at man endog kan
blive nødt til at hugge nogle bort, som netop
gerne skulde have været bevarede; ell. man
planter for vidt, saaledes at Træerne faar en
udspærret, grim Form og indtager en urimelig
stor Plads. Det rette Forhold vil være at sætte
Planterne paa Afstande, som svarer til
Træernes endelige Størrelse, og saa udfylde
Mellemrummene inden for hver Gruppe med Planter,
som uden Tab kan hugges bort, naar de begynder
at gøre Skade. Maalet er at faa Træerne til saa
vidt muligt at udvikle deres bot.
Ejendommeligheder: antage hver sin Form, blomstre og bære
Frugt, samtidig med, at man let skal kunne
iagttage dem. — De mest bekendte A. i Danmark er,
foruden Univ.’s og Landbohøjskolens botaniske
Haver i Kbhvn, Forsthaven i Charlottenlund
Skov, Hæsede Planteskole i Gisselfeld Klosters
Skove og Haven ved Herregaarden Aalholm
paa Lolland. — A. Scandinavicum er en af
Botanikeren Joh. Lange udgivet Samling
Afbildninger af de i Skandinavien vildtvoksende
træagtige Planter; den er en Del af Flora danica.
C. V. P.

arbor vitæ (lat.: »Livsens Træ«), en gl
Betegnelse for nogle Steder i Legemet, der
frembyder en vis Lighed med et Træ. a. v. kaldes
saaledes det Billede, der opstaar ved
Gennemsnit af den lille Hjerne p. Gr. a.
Fordelingen af graa og hvid Substans (se Hjerne),
a. v. kaldes ogsaa de som Grene ordnede Folder
af Slimhinden i Livmoderens Halsdel (se
Livmoder).
Lp. M.

Arbresle, l’ [l-ar’bræ.l], By i det fr. Dept
Rhône, 20 km NV. f. Lyon ved Sammenløbet af
Turdine og Brevenne og ved Jernbanen, har
(1901) 3121 Indb. og Silkeindustri, kem.
Fabrikker og betydelige Sten- og Kalkbrud.
G. Ht.

Arbroath [↱aəbrouþ eller aə↱brouþ], tidligere
Aberbrothock, gl Havnestad i Forfarshire
(Skotland), ligger 26 km NØ. f. Dundee ved den
nordbritiske Jernbane og ved Brothocks Udløb
i Nordsøen, og har (1901) 22398 Indb., en lille,
men sikker Havn, Sejldugs-, Læder- og
Maskinfabrikation, Hør- og Jutespinderi, Skibsbygning
og livlig Handel. SØ. f. A. ligger Klippeøen
Bell Rock med Fyrtaarn.

Arbues [↱arbwæs], Peter, spansk Inkvisitor
(1442—85). Han studerede og docerede Teologi
i Bologna, fik 1474 et Kanonikat i Saragossa,
traadte 1476 ind i Augustinerordenen og blev
1484 udnævnt til Inkvisitor i Aragonien. Han for
som saadan frem med grusom Fanatisme. Der
dannedes en Sammensværgelse mod ham, og
engang, da han laa foran Altret i Bøn, blev han
saaret. To Dage efter, 17. Septbr 1485, døde han
af Saaret. Han blev betragtet som Martyr, 1661
erklæredes han af Alexander VII for salig, og
han var blandt de 25, som Pius IX 1867
erklærede for Helgener. (Litt.: Zirngiebl,
»P. A. und die spanische Inqvisition« [2. Opl.,
München 1872]).
L. M

Arbuthnot [eng. ↱a.əbəþnåt, skotsk: aə↱bəþnət],
John, eng. Læge og Forf. (1667—1735), var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free