Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbutin - Arcadelt, Jacob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
født og studerede i Skotland, men praktiserede
i London og blev Livlæge hos Dronning Anna.
1712 udgav han en politisk Satire The History
of John Bull. I allegorisk Form med overmaade
meget Vid og Humør fremstilles heri fra et
Tory-Standpunkt Englands Deltagelse i den sp.
Arvefølgekrig som en kostbar Proces, John Bull
fører. Navnet John Bull, der som bekendt
senere er blevet en alm. Betegnelse for den
engelske Folkekarakter, stammer efter al
Sandsynlighed fra dette Skrift, og A. skildrede deri
sin Helt for første Gang med de nu kendte Træk.
Han har endvidere den væsentligste Del i
Memoirs of Martinus Scriblerus, en Satire mod
Pedanteri i forsk. Former (se Scriblerus). A.
hører som Forf. til en Gruppe, hvoraf Pope og
Swift er de mest fremragende Medlemmer, og
Swift har øvet stærk Indflydelse paa ham. Af
Vennerne var han højt anset for sit
ubestikkelige Retsind og sin muntre Sindsro. Hans Aands
Præg er Forstandsklarhed i Forbindelse med
fantasifuldt Lune; hans Stil er klar, energisk
og djærv. (Litt.: Aitken, Life and Works
of J. A. [1892]).
(Ad. H.). I. O.
Arbutin, C12H16O7, er et Glykosid, som sammen
med Metylarbutin, C13H19O7, indeholdes i
Bladene af Melbærris. Det danner hvide
Krystalnaale, der smelter ved 165°, er opløselige i Vand,
tungt opløselige i Alkohol og næsten uopløselige
i Æter; med fortyndet Syre spaltes det i Sukker
og Hydrochinon. Det er af bitter Smag, ikke
giftigt og anvendes som Lægemiddel mod
Blærekatarr. Ved Benyttelse af A. antager Urinen en
mørk, olivengrøn ell. blaaliggrøn Farve, som
skyldes det ved Spaltning i Legemet opstaaede
Hydrochinon.
E. K.
Arbutus L., Slægt af Lyngfam., Træer ell.
Buske med stedsegrønne, temmelig store, hele,
takkede og læderagtige Blade og hvide ell.
blegrøde Blomster i en Top i Spidsen af Grenene;
Frugterne er kødede, kuglerunde og udvendig
kornede Bær. Over 20 Arter, af hvilke de fleste
bebor de varmere Dele af Nordamerika. I
Sydeuropa indtil det sydlige Tyrol vokser A. Unedo
L. (Jordbærtræet), et 3—5 m højt Træ,
hvis Blade ligner Laurbærtræets, og hvis
skarlagenrøde Frugter minder om Jordbær;
Frugterne spises og skal, naar de nydes i større
Mængde, virke berusende; de indeholder saa
meget Sukker, at de (i Grækenland) anvendes
til Fremstilling af Brændevin.
A. M.
arc., Forkortelse af lat. arcus, en Bue; bruges
i Matematikken i Forbindelserne arc (sin.=x),
arc (cos.=x) o. s. v., der betegner den Bue ell.
Vinkel, hvis sinus, cosinus o. s. v. er=x.
Chr. C.
arc [ark] (fr., af lat. árcus), Bue;
arcboutant [arк-bu↱tã], Støttebue, Stivningspille;
a. de triomphe [ark-dö-↱triǡf], Triumfbue.
Arc [ark], Navn paa to franske Floder. 1)
Rivende Bjergstrøm i Dept Savoie, Biflod til
Isère, udspringer i 2188 m’s Højde som en
Gletscherelv paa Bjerget Levanna i de grajiske
Alper, gennemstrømmer i en mod N. aaben Bue,
gennem en storslaaet, men skovløs og temmelig
øde Dal, det gamle Landskab Maurienne og
udmunder efter et Løb paa 150 km ved
Chamouset i 285 m’s Højde. Landevejen og
Jernbanen over Mont Cenis fører gennem A.-Dalen.
2) Lille Kystflod (c. 70 km) i det sydøstlige
Frankrig, Dept Bouches-du-Rhône, løber tæt
forbi Aix og udmunder i Etang de Berre.
G. Ht.
Arc, Jeanne d’, se Jeanne d’Arc.
Arca [↱ar-], se Arcidae.
Arca [↱ar-], Niccolo d’Antonio dall’,
italiensk Billedhugger, f. i Bari i Apulien
(derfor Navnet A. da Bari), d. 1494 i Bologna.
A.’s Virksomhed var knyttet til Bologna. Her
udførte han bl. mange andre den legemsstore
Terrakottagruppe Sepolcro di Cristo (1463) i S.
Maria della Vita, et Arbejde med stærkt
lidenskabelige og voldsomme Udtryksmidler, og
senere sit Hovedværk (hvorefter han har faaet
Navnet A.), den rige og skønne plastiske og
arkitektoniske Udsmykning af den hellige
Dominicus’ Arca i San Domenico. Han paabegyndte
dette store Marmorarbejde 1469 og fortsatte,
uden helt at blive færdig, med Statuerne lige til
sin Død: Statuerne af Gudfader, Evangelisterne,
flere Helgener o. a.; den knælende Engel med
Kandelaber til venstre for Arca’ens Sokkel er af
A. og ikke, som man tidligere mente, af
Michelangelo, der derimod har skabt den tilsvarende
Engel til højre.
A. Hk.
Arcachon [arka↱∫ǡ], By i det fr. Dept Gironde,
ligger 56 km VSV. f. Bordeaux ved Sydbanen
og har (1906) 9006 Indb. A. ligger ved Sydsiden
af Arcachon-Lagunen, ved Foden af Klitter, som
er bevoksede med Fyrreskove, og bestaar af to
Byer, Sommerbyen og Vinterbyen, af hvilke den
første strækker sig langs Strandbredden og ved
Sommertid er besøgt af en Mængde Badegæster,
medens den anden ligger inde i Fyrreskoven og
p. Gr. a. sit milde Klima er et Tilflugtssted for
brystsvage Patienter. A. driver for øvrigt
Fiskeri og en betydelig Østersavl. — Lagunen,
Bassin d’A. (ved Lavvande 49 km2, ved
Højvande 155 km2) staar i Forbindelse med Havet,
som den er skilt fra ved en smal Landtunge, der
mod S. ender i Cap Ferret; men da Udløbet er
udsat for Tilsanding, har Lagunen kun ringe
Bet. som Havn, skønt den er den eneste Havn
paa den farlige Kyst fra Girondes Munding til
Bayonne. Derimod har Lagunen stor Bet. for
Østerskulturen, som begyndte her omkr. 1850;
de naturlige Østersbanker blev allerede
udnyttede i Romertiden. Bassin d’A. modtager fra
SØ. Floden Leyre, fra S. gennem Canal d’A.
Afløbet fra Strandsøen Etang de Cazau og fra
N. gennem Kanalen la Lège Afløbet fra
Strandsøerne Carcans og la Canau.
G. Ht.
Arcadelt, Jacob, berømt nederlandsk
Komponist fra 16. Aarh. Som saa mange af sine
Landsmænd drog han til Italien, hvor han blev
Syngemester for Kordrengene i Skt Peter i Rom,
dernæst (1540) pavelig Sanger og senere
Camerlengo (Kasserer) ved det pavelige Kapel.
1555 blev han Kapelmester hos Kardinalen af
Lothringen, Karl af Guise, og drog med ham til
Paris, hvor han døde omtr. 1560. Han hører til
de betydeligste Mestre fra sin Tid med et
udpræget Individualitetsmærke, hvori en blid,
indsmigrende Melodik forbinder sig med en
kraftfuld Mandighed i Udtrykket. I hans Værker
genfinder man noget baade af den nederlandske
Soliditet, den italienske Kultur og den franske
Ynde. Han hørte til Tidens frugtbareste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
