Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arcadia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komponister. Fra 1538—75 er talrige Samlinger af
hans Messer, Motetter og Madrigaler udkomne,
dels i Rom, dels i Venezia og Paris. Af hans 6
Bøger Madrigaler slog den første (udk. 1538)
saaledes an, at den indtil 1654 udkom i 31
Oplag, et næsten enestaaende Tilfælde dengang.
A. H.
Arcadia, Accademia dell’, er Navnet paa en
italiensk Digterskole, der grundedes i Rom 5.
Oktbr 1690. Dronning Kristina af Sverige
samlede, da hun havde frasagt sig den svenske
Trone og levede i Rom, en Skare af Digtere og
Videnskabsmænd om sig, og efter hendes Død
blev en Kreds af disse enige om stadig at mødes
og sammen at danne et Akademi, der skulde
have til Formaal at bekæmpe den svulstige og
opstyltede Stil, som gennem Marini var
blevet Mode i Italiens Poesi, erstatte den med
jævnere og naturligere Klange, og vende tilbage
til Hyrdedigtningens Idealer. Derfor antog de
Navnet Arcadia, kaldte sig selv ved Hyrdenavne og
satte Pansfløjten i deres Vaaben. En af Stifterne,
Vincenzo Gravina, skrev Akademiets Love med
de 12 Tavlers Love som Forbillede.
Sammenkomsterne holdtes i forsk. romerske Paladser, indtil
Akademiet 1725 fik sin egen Bygning paa
Janiculus. Talrige »Kolonier« rundt om i Italiens
Provinser opstod som Efterligninger af
Moderakademiet i Rom. Ikke blot Digtere og
Videnskabsmænd, men Konger; Kejsere, Paver,
adelige Mænd og Kvinder, baade italienske og
fremmede, blev i Tidernes Løb optagne i Kredsen.
Som Mønster for Skolen opstillede man
»Petrarcaefterlignerne« i 16. Aarh., særlig den lidet
fremragende Lyriker Angelo di Costanzo (c.
1507—90). Blandt Arcadia’s Digtere maa nævnes
Manfredi, Zappi, Lemene og Frugoni, maaske
den mest karakteristiske Repræsentant for
Skolen; endvidere P. Rolli og Pietro Metastasio. De
fleste af disses Værker har dog ikke haft blivende
Værd. A. gik for en stor Del op i forloren
Naivitet, Sødlighed, sirlig Ordleg og metriske
Kunstlerier, og efter at have floreret i c. 60
Aar maatte den hele Retning vige for kraftigere
Toner, forberedte ved Kritikeren Baretti’s
satiriske Angreb. Akademiet bestaar imidlertid
endnu, væsentlig som videnskabeligt Selskab,
og morer sig med at udstede Medlemsbreve med
klassiske Hyrdenavne. Da Goethe var i Rom
1788, gjorde man ham til Medlem under
Navnet Megalio Melpomenio. (Litt.:
Crescimbeni, Vite degli Arcadi illustri [5 Bd, Rom
1708—25]; Bertana, L’Arcadia della scienza
[Parma 1890]; J. Carini, L’Arcadia dal 1690
al 1890 [Rom 1891]).
E. M-r.
Arcadius, Søn af Theodosius den Store, f.
377, fik efter Faderens Død (395) Romerrigets
østlige Del, medens hans Broder, Honorius, blev
vestromersk Kejser. A. var en svag Karakter og
ganske uskikket til at styre; i hans Navn
herskede forsk. Yndlinge, og senere hans
Gemalinde, Eudoxia. Riget ramtes under A. af ydre
og indre Ulykker, Barbarindfald, Jordskælv og
Hungersnød; men intet kunde ryste ham op af
hans Træghed. Han døde 408, fulgt paa Tronen
af sin mindreaarige Søn, Theodosius II.
Kr. E.
Arcanum; se Arkana.
arceau [ar↱so] (fr., af lat. árcus, Bue),
Buekrumning, en Hvælvings Krumningsmaal, tillige
en Frise med kløverbladlignende Prydelser.
Arch- (Ord, der savnes herunder, maa søges
under Ark-).
Arch [↱a.ət∫], Josef, eng. Politiker, f. 1826.
Søn af en Landarbejder, var i lang Tid selv
Landarbejder, men virkede desuden i fl. Aar
som Metodistpræst. For at fremme
Landarbejdernes Tarv grundlagde han 1872 National
Agricultural Labourers Union og var i en lang
Aarrække dens Leder, samt 1885—86 og 1895—1900
Medlem af Underhuset. Hans Selvbiografi
udgaves 1898 af den radikale Grevinde af
Warwick.
E. E.
Archangel [ar↱кangje£] (Archangelsk),
det nordligste Guv. i europæisk Rusland,
begrænses med N. af Ishavet, mod V. af Norge og
Finland, mod S. af Guv. Olonez og Vologda og
mod Ø. af det sibiriske Guv. Tobolsk.
Ishavskysten er meget indskaaret; de vigtigste
Indskæringer er Tscheskaja-Bugten og Hvidehavet
med Mesen-, Dvina-, Onega- og
Kandalaskaja-Bugterne. A. omfatter Halvøerne Kola og
Kanin samt Øerne Kolgujew, Vaigatz og
Novaja Semlja. Arealet er 858930 km2 med (1910)
437800 Indb. Største Delen af A. er et
temmelig fladt Lavland, kun afbrudt V. f. Floden
Petschora af Timan-Bjergenes flade, indtil c.
300 m høje Ryg; mod V. og NV. genfindes dog
Finlands bjergfulde Karakter, og i det Indre af
Halvøen Kola hæver Bjergene sig til over 1200
m. Mod Ø. dannes Grænsen mod Sibirien af den
nordlige, lave Del af Ural og dens lave
nordvestlige Udløber Pae Choi. A. er meget rigt paa
Søer (c. 1100) og paa Floder, hvis Hovedretning er
fra S. til N.; de betydeligste Floder er Onega,
Dvina, Mesen og Petschora. Klimaet er
meget ublidt, med stor Forskel paa Sommer og
Vinter. Den gennemsnitlige Aarstemp. er saaledes
for Byen A. + 0,4°, Jan.-Temp. ÷ 14°,
Juli-Temp. lidt over + 14°. Floderne er frosne fra
Oktbr til Apr. For øvrigt er Klimaet betydelig
strengere i Ø. end i V.; paa Nordkysten af
Kola-Halvøen fryser Havet saaledes ikke til.
Den nordligste Del af A. bestaar af Tundra, d. e.
bundfrosne Moser; den midterste og sydlige Del
er derimod rig paa Naaleskov. Befolkningen
bestaar mod N. af Lapper (paa Kola-Halvøen)
og Samojeder (fra Byen A. mod Ø.); i den
midterste og sydlige Del af Omraadet tilhører den
opr. Befolkning forsk. finske Folkeslag (Kareler,
Tschuder, Syrjæner), og mod Ø. i
Ural-Bjergene lever Voguler. Den russ. Befolkning findes
især i Byerne og stammer til Dels fra de gamle
Novgorod-Kolonister. Mod N. er
Rensdyrnomadismen den vigtigste Næringsvej; den drives
af Lapper og Samojeder, men Hjordene ejes for
en stor Del af Syrjæner og Russer. Fiskeriet
har Bet. ved Hvidehavet og ved Kolas Nordkyst
(den Murman’ske Kyst). Jagten paa Pelsdyr
(Polarræv, Blaaræv, Ulv, Bjørn, Hermelin,
Odder) spiller endnu en Rolle i Skovegnene; langt
større Bet. har dog Skovhugsten. Agerbrug
drives mod S., men kun i ringe Grad, Byg, Rug,
Havre og Kartofler. Større Bet. end Agerbruget
har Kvægavlen. Industrien beskæftiger sig især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
