Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Archiater - Archimedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Lucullernes Indflydelse fik han Borgerret
i den lukaniske By Heraclia og dermed tillige
(89) Borgerret i Rom selv, men blev 62 anklaget
for uberettiget Anmasselse af Borgernavnet; den
af hans Ven Cicero holdte Forsvarstale,
hvorefter han frikendtes, er endnu bevaret. I episke
Digte havde han besunget den cimbriske og
den tredie mithridatiske Krig; hvorvidt nogle
Epigrammer i den græske Antologi, der bærer
Navnet A., er af ham, er usikkert. (Litt.: Conz,
»Licinius A., ein Improvisator« [Ulm 1825]).
K. H.
Archiater (gr.: Overlæge), en Titel, som
Kejser Nero først skal have givet sin Livlæge
Andromachos; senere betegner archiatri
populares statsansatte Læger, der udøvede en
kontrolerende Virksomhed i alle større Byer. A.
sacri palatii er Betegnelse for kejserlige
Livlæger.
K- H.
archicembalo [arki↱t∫æmbalo],
Archicymbal, et af Vincentino i 16. Aarh. konstrueret
Tangentinstrument, der havde 6 Klaviaturer og
særlige Strenge og Tangenter for alle Tonerne
i de tre Tonekøn, det diatoniske, kromatiske og
enharmoniske (altsaa forsk. Tangenter for cis
og des, for dis og es o. s. v.).
S. L.
Archidamos [gr. -↱кi-], 1) A. II, Zeuxidamos’
Søn, Leotychides’ Sønnesøn og Efterfølger,
spartansk Konge 468—27 f. Kr., var en dygtig Feltherre
og en klog og besindig Mand. A. endte den 3.
messeniske Krig ved Erobringen af
Bjergfæstningen Ithome; da senere trods hans Modstand
den peloponnesiske Krig udbrød, anførte han
Peloponnesierne paa deres første Indfald i
Attika (431, 430 og 428) og ved Angrebet paa
Plataiai (429). Efter A. kaldes Krigens første
Afsnit (431—21) den archidamiske. Han
efterfulgtes af sin Søn Agis II.
2) A. III, Sønnesøn af A. II, Søn af Kong
Agesilaos, hvem han efterfulgte 361. Allerede
som Prins havde han (367) i det saakaldte
»taareløse« Slag ved Megalopolis besejret
Argiverne og Arkaderne og senere (362) forsvaret
Sparta mod Epaminondas’ Angreb. A. faldt 338
som Tarentinernes Forbundsfælle i Kampen mod
Lukanerne og efterfulgtes af sin Søn Agis III.
K. H.
Archidiakon (Ærkedegn) kaldtes
allerede i 4. Aarh. den Mand, der stod i Spidsen
for Diakonernes Kollegium. Han havde
Forvaltningen af Kirkegodset, Fattigplejen og
Kirkens retslige Sager og var Bispens ȯje og
Haand«. Fra 8.—9. Aarh. hævedes A.’s
Myndighed og Anseelse. Hvor der oprettedes
Domkapitler, blev han ofte den øverste, for saa vidt
en Slags Domprovst; i Danmark var det
Tilfældet i Ribe og Aarhus. I 12. Aarh. steg A.’s
Magt yderligere; han tiltog sig trindt omkr.
adskilligt af Bispens Jurisdiktionsret. Men i næste
Aarh. kom Reaktionen, A.’s Magt blev mere
begrænset, og i 16. Aarh. ombyttedes Embedet
med Generalvikarens. Ogsaa i den græske Kirke
er Embedet faldet bort. Derimod findes det,
noget ændret, i den anglikanske Kirke, og fl. St. i
det lutherske Tyskland bruges Navnet som Titel
for øverste Diakon ved Bykirkerne.
H. O.
Archidona [art∫i↱dåna], By i Sydspanien,
Prov. Malaga, ligger 30 km NNØ. f. Malaga paa
Skraaningerne af Sierra de Yeguas. (1901) 8894
Indb. Ved A. findes Marmorbrud og romerske
Oldtidsrester.
H. P. S.
archidux (lat.) Ærkehertug.
Archiepiskopat [↱ar-] (gr.), Ærkebispedømme.
Archigenes [gr. -↱gene.s], Læge, fra Apameia
i Syrien, paa Trajan’s Tid. Nævnes af samtidige
som Type paa en Læge, lige navnkundig ved sin
praktiske Dygtighed og sin Dybsindighed. Han
regnes snart til Pneumatikerne, snart til
Metodikerne, snart til Eklektikerne. Kun Fragmenter
af hans Skr er opbevarede hos Oribasius. Især
fortjener hans Beskrivelse af Spedalskhed og
Blodgang Opmærksomhed. Han var ogsaa
fremragende Kirurg, anvendte sectio alta ved
Stenoperationer og ved Amputationer profylaktisk
Underbinding af de store Kar. (Litt.:
Har1esz, De Archigene medico et de Apolloniis
medicis [Leipzig 1816]).
G. N.
archiliuto, Benævnelsen paa den store
Bas-Lut (se Lut).
Archilochisk Vers, et Vers, der siges at
være opfundet af Archilochos; det bestaar af
to uforanderlige Daktyler og en Stavelse
(—⏑⏑—⏑⏑⏓). Archilochos anvendte det
enten alene ell. med en foregaaende jambisk
Dipodi (⏒—⏑—⏒⏑—), i begge Tilfælde
efter det alm. Heksameter (Eksempler er
Horats’ Oder IV, 7 og den 13. Epode). Det a. V.
udgør det elegiske Pentameters sidste Halvdel.
K. H.
Archilochos, berømt græsk Lyriker, omtr.
700—650 f. Kr., var født paa Paros, men
tilbragte sin Ungdom paa den trakiske Ø Thasos;
senere strejfede han, til Dels som Landsknægt,
om i Grækenland og faldt til sidst paa Paros i
en Krig med Naxierne. Oldtiden stillede A. ved
Siden af Digtere som Homer, Pindar og
Sofokles, baade p. Gr. a. hans lyriske Geni og
den Lethed, hvormed han opfandt og
beherskede ny metriske Former, deriblandt Elegien;
hans specielle Omraade var Jamben og Epoden,
som han benyttede til sine Smædedigte, der
skal have været saa giftige, at Lykambes, der
havde lovet ham sin Datter Neobule til Ægte,
men brød sit Løfte, hængte sig med hele sin
Familie af Fortvivlelse over A.’s Angreb. De faa
Fragmenter er samlede i Schneidewin’s
Delectus poësis Graecorum (Göttingen 1838—39) og i
Bergk’s Poëtae lyrici Graeci [4. Udg., Leipzig
1878—82]). Smlg. E. v. d. Recke, »A.« (Kbhvn
1878).
K. H.
Archimandrit (gr.), i den græske Kirke d. s. s.
Klosterforstander, Abbed.
Archimedes, Matematiker og Fysiker, f. i
Syrakus sandsynligvis 287 f. Kr., en Ven og
vistnok ogsaa Slægtning af Kong Hieron II. Efter
at have studeret i Ægypten vendte han tilbage
til sit Fædreland, hvor han levede for
Videnskaben og dens praktiske Anvendelse. Efter
Livius var det hans sindrige Krigsmaskiner, som
satte Syrakus i Stand til i 2 Aar at afslaa alle
Angreb af Romerne under Marcellus; navnlig
tilføjede de den romerske Flaade megen Skade.
Da Marcellus endelig 212 indtog Staden ved en
Overrumpling, blev A. under sine geometriske
Studier dræbt af en romersk Soldat. Marcellus
lod rejse et Gravmæle over ham og lod derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
