- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
45

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Archispermæ, se Nøgenfrøede - Archæopteryx

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarh. afløstes A.-Embedet af Dekan-Embedet,
der omfattede fl. Sogne og derved kom til at
ligne Nutidens Provsteinstitutioner. En Dekan
kaldtes imidlertid ofte Land-A. (A. ruralis).
H. O.

Archispermæ, se Nøgenfrøede.

Architeuthus [-↱tæ^u-], se Blæksprutter.

Architrav (gr. ἐπιστύλιον) (se Fig.) betegner
i den antikke Bygningskunst det nederste Led i
de baarne Bygningsdele (Tagværket ell.
Gesimsen) og bet. ordret Hovedbjælke, af lat. trabs,
Bjælke. Den
bestaar af en Række
kraftige
Stenbjælker, som hviler
paa
Søjlekapitælerne og mødes midt
over Søjlerne, saa
at de for Øjet
danner en eneste
mægtig Tværbjælke,
Bæreren af
Tagkonstruktionen. I
den doriske Stil er
A. en glat Flade
uden nogen arkitektonisk
Leddeling, foroven
begrænset af et smalt
Baand, hvorover
de tredelte
Bjælkehoveder
(Triglyterne) og de tynde Stenplader, som lukker
Mellemrummene mellem disse (Metoperne),
tilsammen danner Frisen. I den ioniske og korintiske
Stil er A. en tredelt (undertiden todelt)
Fascie- ell. Knippeepistyl, saaledes at hvert enkelt Led
springer en Smule frem over det underliggende,
foroven begrænset af en Perlesnor og en med
Æg ell. Blade smykket Stav. Ved denne
Leddeling fremkommer fine Skyggelinier, som
giver Fladen Liv. For øvrigt omformes A.
naturligvis i de forsk. Stilarter efter deres særlige
Karakter og følger Gesimsens vekslende
Former.
(E. S.). C. A. J.

illustration placeholder
Architrav (dorisk Stil).


Archivolte (ital.) er det profilerede Led, som
omgiver en Bue og følger dens Linieføring. Den
anvendes som Indfatning ved Arkader, Portaler,
Vinduer o. s. v., som oftest begyndende og
sluttende ved Buens Vederlag, undertiden
fortsættende sig vandret langs Murfladen i Højde med
Kragstenene (Vederlaget). Den er opstaaet i
den romerske Bygningskunst og er egl. talt opr.
en efter Buelinien bøjet Knippe-Architrav. I
A.’s Midtpunkt anbringes ofte en Slutsten. I
senere Stilperioder er A. ofte meget rigt leddelt
og orneret, i Gotikken endog smykket med
Bladværk (Krabber) og Statuetter.
(E. S.). C. A. J.

Archonter (»Herskere«), i Athen efter
Kongedømmets Ophør Benævnelse paa Statens første
Embedsmænd. Efter Aristoteles’ Fremstilling
foregik Udviklingen saaledes, at der under
vanskelige Forhold ved Siden af Kongen
(Basileus) stilledes en Krigsøverste (Polemarch),
og paa et senere Tidspunkt føjedes hertil et nyt
Embede (Archon), der forbeholdtes
Kongeslægten, som samtidig opgav sin Eneret til
Kongeværdigheden. Opr. havde Archonterne været
livsvarige, men Funktionstiden indskrænkedes
først til 10, senere til 1 Aar, og Adgangen kom
til at staa aaben for alle Adelsmænd. Endelig
valgtes desuden 6 Thesmotheter
(»Vedtægtsordnere«), og herved fik Archontkollegiet
den Form, som det havde Aarhundreder
igennem. Valgbare var opr. kun Adelsmænd, senere,
i alt Fald fra Solon’s Tid (594), de rigeste, og
fra 457/56 alle ikke helt ubemidlede Borgere;
Praksis synes endda at have været lempeligere.
Valgmaaden var til de forsk. Tider højst forsk.,
indtil der endelig indførtes en præliminær
Lodkastning inden for de enkelte Fyler, hvorved der
udtoges 100, mellem hvilke atter de 9 valgtes
ved en ny Lodkastning; derved opnaaedes en
delvis Repræsentation for hver af de 10 Fyler.
Efterhaanden blev Archon den øverste af
alle de 9; det var saaledes ham, der gav Aaret
Navn, og han kaldes derfor ogsaa
Eponymos. Under ham sorterede specielt den store
Dionysos-Fest, og han var Dommer, senere kun
Præses i alle Retssager af familieretlig
Karakter. Basileus ledede Mysterierne og
Lenaier-Festen og var i det hele Statens Repræsentant
over for Guderne, hvorfor alle Krænkelser af
Religionen og Drabssagerne, der paadrog
Blodskyld, hørte ind under ham. Polemarchen
var opr. Hærens Anfører og fungerede endnu
490 som saadan sammen med Strategerne; senere
blev han næsten udelukkende jur. Embedsmand,
der præsiderede i alle Sager vedrørende
Fremmede. De 6 Thesmotheter havde
Omsorgen for Lovene og Forsædet i alle Retssager,
der ikke p. Gr. a. deres specielle Karakter var
lagte ind under særlige Embedsmænd. Naar A.
efter Embedsaaret havde aflagt Regnskab
tilfredsstillende, blev de Medlemmer af Raadet
paa Areopagos.

I Romertiden taber Archontværdigheden sin
Bet.; senere forsvinder den helt, men dukker
op igen under det græske og senere det
latinske Kejserdømme som Benævnelse paa de store
Godsejere ell. Baroner i Grækenland.
K. H.

Archytas fra Tarent, Matematiker, maa have
levet omtr. 430—365. Han var en god Ven af
Platon og var efter sin hele Dannelsesretning
Pythagoræer. Han virkede som Statsmand og
Feltherre og omkom, som vi véd fra Horats, ved
et Skibbrud ved Forbjerget Matinum. Om
Ægtheden af nogle Brudstykker af filosofisk, etisk
og musikalsk Indhold, som tilskrives A., er
Meningerne meget delte. Paa Matematikkens
Omraade har han fundet en teoretisk Løsning
af det bekendte Problem om Terningens
Fordobling, hvorved han anvender Rumkurver, og
givet Bidrag til Proportionslæren. Tillige er
han den første, der har behandlet Mekanikken
metodisk.
Chr. C.

Archæopteryx. Blandt alle de
Fortidslevninger, der er fundne af uddøde Dyreformer, har
næppe nogen sat Forskernes Sind mere i
Bevægelse end de 2 Fund, der 1861 og 1877 blev
gjorte i Skiferlagene ved Solnhofen i Bayern af
en uddød Dyreform, der vel utvivlsomt er en
Fugl, men i en Række Enkeltheder adskiller sig
i den Grad fra alle andre kendte levende og
uddøde Fugle, og peger over imod Krybdyrene,
at den maa stilles i en Klasse for sig selv;
den er benævnt Oldfugl, A. Det først fundne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free