Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arcuatkalk - Arden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arcuatkalk eller Gryphæakalk, en
Underafdeling af Juraformationens ældste Etage
(Lias). Navnet skyldes Forekomsten af en
Musling, Gryphæa arcuata.
J. P. R.
Arcueil [ar↱kö.j], By i det fr. Dept Seine,
ligger 6 km SSV. f. Paris ved Jernbanen til
Sceaux, har (1906) 8660 Indb. og driver Industri
(Blegerier, Fabrikation af Flaske-Kapsler,
Læderindustri etc.). I Nærheden er der betydelige
Stenbrud. A. har en gotisk Kirke fra 13.—15.
Aarh. Byens Navn hidrører fra en romersk
Akvædukt, Arcus Julianus, af hvilken der findes
Levninger. 1613—24 blev der anlagt en 400 m
lang Vandledning med 24 Buer for at føre
Vandet fra Rungis-Kilden til Luxembourg.
1868—72 blev en ny Vandledning bygget oven over
denne, førende Vandet fra Floden Vanne til
Paris (13 km).
G. Ht.
arcus [↱ar-] (lat.), Bue, f. Eks. i Geometrien en
Cirkelbue; i Astronomien arcus diurnus og
nocturnus, Dag- og Natbue, a. triumphalis,
Triumfbue.
arcus senilis [↱ar-], se Aldersring.
Arcy sur Cure [ar↱si-syr-↱ky.r], Landsby i det
fr. Dept Yonne, Arrondissement Auxère, ved
Lyon-Banen, med berømte Drypstenshuler; i en
af disse er der gjort betydelige Fund af
forhistoriske Genstande.
G. Ht.
Arda, Flod paa Balkanhalvøen, opstaar i
Rhodope-Bjergene i Bulgarien og strømmer i
en snæver Længdedal imod Ø., indtil den ved
Adrianopel udmunder i højre Bred af Maritza.
A. er c. 190 km lang.
H. P. S.
Ardahan (Ardagan, georgisk Artan), en
lille befæstet, tidligere tyrkisk By i den nu
russ. Del af Armenien, Guv. Kars, ligger i
1980 m’s Højde ved Øvre-Kur og har c. 900
Indb., der p. Gr. a. Klimaets Strenghed til Dels
bor i underjordiske Huse. 1877—78 blev den
belejret af Russerne og 16. og 17. Maj stormet
af Generalerne Dewel og Heiman; efter Freden
kom A. under Rusland.
M. V.
Ardakan, Oldtidens Artacana, By i den
persiske Prov. Irak-Adschmi, 100 km NV. f. Jesd,
paa Vejen til Ispahan, i 1125 m’s Højde, har
c. 8—9000 Indb. og er befæstet med Mure og
Taarne.
M. V.
Ardatov [ar↱datåf (?)], 1) Kredsby i det russ.
Guv. Nishnij Novgorod, har 4 Kirker og (1907)
3500 Indb., der driver Tøjvæveri og
Agerdyrkning. 2) By i det russ. Guv. Simbirsk, ved
Alatyr, har (1907) 5200 Indb., 3 Kirker,
Talgsmelterier og Garverier.
Ardea [↱ar-], se Hejrer.
Ardea [↱ar-], Stad i Latium, noget over 30 km
S. f. Rom i en usund Egn omtr. 5 km fra
Kysten, efter Sagnet Rutulernes og Kong Turnus’
Hovedstad, blev 442 f. Kr. rom. Koloni,
ødelagdes under Krigene mellem Marius og Sulla og
henlaa derpaa i Forfald. Det nuv. A., der kun
er en ubetydelig Flække, ligger paa det
Klippeplateau, som i Oldtiden udgjorde Byens Borg.
H. H. R.
Ardeb, Kornmaal i Ægypten, Abessinien og
Syrien. I Ægypten regnes A. i Reglen for 180 l.
Ardebil [↱ar-], By med Fæstning i den persiske
Prov. Aserbeidschân, ligger ikke langt fra
Karasu (en Biflod til Aras) paa en Højslette 1524
m o. H. og er navnlig berømt for sine
Mineralkilder samt for Sheiken Sefi’s pragtfulde
Gravmæle, til hvilket der hyppig valfartes. Byens
værdifulde muhammedanske Bibliotek blev 1827
erobret af Russerne og ført til Petrograd.
M. V.
Ardèche [ar↱dæ.∫], Biflod til Rhône,
udspringer i Cevennerne, optager en Mængde
Tilløb fra Lozère og Coiron og udmærker sig ved
et særdeles rivende Løb og meget storslaaede
Omgivelser, bl. a. Vandfald mellem
Basaltklipper, den naturlige Bro Pont d’Arc og den
saakaldte Chaussée des Géants, en Vej af
Basaltsøjler. A. er frygtet for sine pludselige
Oversvømmelser, og af det 112 km lange Løb er kun
11 km sejlbare.
Det efter Floden opkaldte Dept er dannet
1790 af det gamle Distrikt Vivarais og er 5556
km2 med (1911) 331801 Indb. Det grænser mod
Ø. til Floden Rhône, som adskiller det fra Dept
Isère og Drôme, mod N. til Dept Loire, mod V.
til Haute Loire og Lozère, mod S. til Gard.
Det deles i tre Arrondissementer, Privas,
Largentière og Tournon; Hovedstaden er Privas.
A. indtager den østlige Skraaning af det franske
Central-Plateau, hældende mod Ø. og S. Det er
næsten helt opfyldt af Cevennerne, mod N.
fortsat af Vivarais-Bjergene. Coiron-Kæden
strækker sig midt gennem A., fra Rhône mod NV. til
Mt Mézene (1754 m), en af Dept’s mange
udslukte Vulkaner; disse Bjerge adskiller Floden
A.’s Bassin fra Dept’s nordlige Halvdel, der
afvandes af mindre Bifloder til Rhône, især Erieux
og Doux. Loire udspringer nær den vestlige
Grænse af Departementet. Næsten alle
Floderne har Karakter af rivende Bjergstrømme
og foraarsager hyppige Oversvømmelser.
Klimaet i Rhône-Dalen er varmt, men mod V. i
Bjergene bliver det koldere og Vinteren længere.
Nogle Egne er udsatte for pludselige
Temperaturvekslinger, især om Sommeren. Nedbøren
er ret betydelig og falder i Reglen som
Regnskyl. Bjergene er nu for en stor Del afskovede,
men Staten har iværksat Skovplantning. Rug,
Hvede og Kartofler er Agerbrugets vigtigste
Produkter. Vinavlen florerer i Rhône-Dalen,
ligeledes Dyrkningen af Kastanier, Oliven,
Valnødder og Figen. Morbærtræet dyrkes overalt
sammen med Vinen, og Silkeavlen spiller en stor
Rolle. Kvægavlen er ikke ringe; i Bjergene
drives en betydelig Faare- og Gedeavl.
Bjergværksdriften frembringer Jern, Kul, Bly og
Zink, og der findes en Mængde Stenbrud (især
Kalksten). Mineralkilder er talrige; de
berømteste ligger ved Vals. Industrien beskæftiger sig
især med Silke, Metallurgi, Papirfabrikation
og Garveri. Den vigtigste Industriby er Annonay.
Der udføres især Kvæg, Vin, Silke, Papir og
Kastanier.
G. Ht.
Ardeidæ, se Hejrer.
Ardell [↱aədə£], J. M., se Mac Ardell.
Arden, stærkt voksende Stationsby i det
nordøstlige Nørrejylland ved den østjyske
Længdebane (Store Arden Sogn, Hindsted Herred,
Aalborg Amt), c. 15 km NNØ. f. Hobro, har
Missionshus, Andelsmejeri m. m. og 1. Febr 1911: 176
Gaarde og Huse og 806 Indb. (1906: 684).
H. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
