Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ardilan - Arealskat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Titlen Opere filosofiche; af disse skal
særligt fremhæves La psicologia come scienza
positiva (1870), La formazione naturale nel fatto del
sistema solare (1877), Sociologia (1886) og
L’unita della coscienza (1898).
A. T-n.
Ardilan [ell. ↱ar-] ell. Persisk Kurdistan,
Prov. i det vestlige Persien, 64700 km2 stor,
omfatter Øvre-Schirvan-Ruds og Kerkakildernes
Omraade og har Kirmanschahan til
Hovedstad. A. bebos hovedsagelig af Kurder.
Arditi, Luigi, ital. Komponist (1822—1903),
førte i Egenskab af Violinvirtuos og Kapelmester
et omflakkende Liv i Europa og Amerika, indtil
han nedsatte sig i London, hvor han en Tid lang
dirigerede den italienske Opera og siden levede
beskæftiget som Lærer og Komponist. A.’s Navn
er knyttet til nogle iørefaldende Valsarier, af
hvilke navnlig Il bacio (Kysset) blev almenkendt;
men hans øvrige Kompositionsvirksomhed var
uden dybere ell. varig Bet.
W. B.
ardito (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse:
dristig, kækt.
Ardmore [↱a.ədmåə], By i U. S. A., Staten
Oklahoma i det tidligere Indianerterritorium
ligger 80 km NV. f. Sherman i
Chickasaw-Nationens Omraade. (1900) 8618 Indb. A. er
Baneknudepunkt og driver Handel med Bomuld og
Kvæg.
Ardoye [ar↱dwa], By i den belgiske Provins
Vestflandern, Arrondissement Roulers,
Knudepunkt paa Jernbanen Lichtervelde—Thielt, har
(1910) 6802 Indb. og store Væverier.
Ardres [↱ardrö], befæstet By i det fr. Dept
Pas de Calais, Arrondissement St Omer, ved
Kanalen af samme Navn og Nordbanen, har (1906)
1269 Indb., Tylsfabrikation, Saltraffinaderi og
betydelig Kvæghandel. I A. fandt 1520 en under
Navnet camp du drap d’or bekendt
Sammenkomst Sted mellem Frants I og Henrik VIII.
Ardrossan [a.ə↱dråsən], Havneby i det skotske
Grevskab Ayr, ved Firth of Clydes Munding, 48
km SV. f. Glasgow, har (1901) 6077 Indb., en
god Havn og driver betydelig Udførsel af Kul
og Jern samt Skibsbyggeri og Fiskeri. — 2 km
S. f. A. ligger Saltcoats, hvor der tidligere
skete Udvinding af Salt, nu et meget besøgt
Badested.
G. Ht.
Ardsjisj ell. Erdschisch-Dagh,
Oldtidens Mons Argaeus, berømt trakytisk Bjerg i
Lilleasien, det tyrk. Vilajet Angora, ligger midt
paa den gennemsnitlig 1300 m høje kappadokiske
Højslette, S. f. Byen Kaisarie (Caesarea), og er
en storartet, udslukt Vulkan, der med sine
Kratere, stejle, vilde Klippedannelser, naar op i
Sneregionen indtil en Højde af henved 4000 m.
A. skal have været i Virksomhed endnu i 4.
Aarh.
M. V.
Arduin [↱ar-], Markgreve af Ivrea, blev af
Otto III lyst i Rigets Acht og lod sig efter
dennes Død af et tyskfjendtligt Parti udraabe til
Italiens Konge (1002). Et Par Aar efter blev han
dog overvundet af Henrik II; til sidst døde han
i Kloster (1015), som den sidste indfødte ital.
Konge i Middelalderen.
area (lat.), fri, jævn Flade; endvidere det
Rum, der omgiver et Tempel ell. en anden
Bygning, hyppig begrænset af Søjlehaller.
Area Celsi [↱a´-], se Haarsygdomme.
Areal (lat.), Fladerum, Fladeindhold.
Arealernes Lov, se Centralbevægelse.
Arealfagværk kaldes i Skovbruget en af den
sachsiske Forstmand H. Cotta c. 1804
foreslaaet Fremgangsmaade ved Opstillingen af en
Driftsplan for Skovbruget. Formaalet er at
bringe Skoven i en saadan Tilstand, at den
vedblivende kan give et lige stort Vedudbytte i lige
lange Aaremaal. Derfor skal Skovens Areal
deles i et vist Antal lige store Stykker, de
saakaldte »Fag«, og paa hver af disse skal
Bevoksningen benyttes og forynges i Løbet af en vis
Aarrække, en »Periode«; naar den første Række
Perioder (den første Omdrift) er forløbet, skulde
saaledes Bevoksningen paa de forsk.
Periodeflader hver for sig være nogenlunde
ensaldrende samt have en indbyrdes Aldersforskel
af netop en Periode. Periodefladerne skal
afsættes i Skoven; for saa vidt Grænserne ikke
følger Udkanter ell. Veje, mærkes de derved,
at Træerne borthugges paa en smal Stribe langs
med Linien. Den enkelte Periodes Areal kan
ligge samlet paa eet Sted ell. spredt paa 2 ell.
fl. Steder, det sidste, naar man forud har delt
Skoven i 2 ell. fl. Hugstrækker. Den
Orden, i hvilken Periodefladerne følger paa
hverandre, skal nemlig være en saadan, at den
i overalt giver den heldigste Hugstfølge, ɔ:
Aldersforskellen mellem to sammenstødende
Bevoksninger skal overalt være afpasset saaledes,
at Borthugning af den ene virker saa lidt
forstyrrende som muligt ind paa den andens
fortsatte Vækst. A. har fundet stor Udbredelse rundt
om i Europas Skove og bruges endnu, om end
noget ændret, mange Steder i Tyskland, men
dog især i Frankrig og Sverige. I Danmark har
det aldrig rigtig kunnet vinde Hævd, da det
ikke passer til Skovforholdene her.
Hovedulempen ved det: at mange Bevoksninger maa
overholdes for længe ell. høstes for tidlig, idet
Tidspunktet for Hugsten retter sig efter det
Nummer, som Periodefladen tilfældigvis har faaet i
Rækkefølgen, og ikke efter Bevoksningens
Alder, gør sig nemlig særlig stærkt gældende i de
danske Skove, som i Reglen bestaar af mange
smaa, indbyrdes meget forsk. Bevoksninger, der
ligger i en broget Blanding. Desuden medfører
det danske bølgede Terrain, at Retningen for den
heldigste Hugstfølge kan veksle særdeles stærkt
paa korte Afstande, hvorved Inddelingen i
Periodeflader bliver meget vanskelig, ligesom
Erfaring viser, at den her ikke kan opretholdes i
Længden. Endnu en Grund til, at man i
Danmark har opgivet A., ligger i, at
Hovedformaalet: det vedvarende lige store Vedudbytte
ofte ikke har stor Bet. for det danske Skovbrug;
man har i lange Tider lagt større Vægt paa at
faa det højst mulige Pengeudbytte af
Skovdriften, og dette sidste Formaal lader sig ikke
forene med A.
C. V. P.
Arealskat. I København har man en Række
Skatter paa faste Ejendomme, af hvilke den
betydeligste er A.; dens Gennemsnit udgør for
Femaaret 1908—9 til 1912—13 i Gennemsnit c.
3914000 Kr. Skatten udredes efter Etagearealet
(Grundfladen multipliceres med Etagernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
