Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arenfeldt - Arenga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mened og Forsøg paa at ombringe sin Frue,
Karen Dyre, ved Gift; han blev dog atter
benaadet. Hans Sønnesøns Søn, Oberst Otte
A. (1723—1806), oprettede tillige med sin Frue,
Elisabeth Bille A., f. A., 1797 Stamhuset
Sæbygaard for hendes Søster, Mette Johanne
A.’s Sønnedatter, hvis Descendenter antog
Navnet Krag-Juel-Vind-A.
Slægten, der har talt en Række dygtige
Officerer, har ejet Palsgaard, Gundetved, Rugaard,
Lysholt, Egumgaard, Viufgaard, Voergaard,
Høigaard, Basnæs, Tjele, Vinge, Gammelgaard,
Hjermitslevgaard, Krogsgaard, Nibstrup,
Tidemandsholm, Ullerup, Knivholt, Boller,
Viskumgaard, Bangsbo, Leerbæk, Skaarupgaard,
Sæbygaard, Steenshede, Hørbylund, Eriksholm,
Aggersborg og Lyngbygaard.
P. B. G.
Christian Ditlev Adolph A., norsk
Officer tilhørende ovenn. Slægt, f. i Flensborg
1758, d. 1833, kom 1787 som Kaptejn til Norge,
hvor han 1814 blev Generalmajor med
Kommando over en Brigade paa 5000 Mand, der
kæmpede mod Svenskerne ved Kjølberg Bro i
Smaalenene. Ikke desto mindre kom han snart i
høj Yndest hos Karl Johan, blev allerede i Novbr
1814 Generalløjtnant og 1818 kommanderende
General i Kristianssand.
K. V. H.
Arenga Labill., Slægt af Palmerne
(Areca-Gruppen), høje og kraftige Træer med en bred
Krone af enkelte, fjerdelte Blade, hvis Afsnit
ved Grunden er øreformede enten paa begge
Sider ell. kun paa den ene; Stammen bliver
med Alderen hul og er enten temmelig glat ell.
tæt beklædt med Bladrester og stive, sorte
Taver ell. undertiden tornet. De stærkt forgrenede
Kolber er enkønnede, Hanblomsterne har mange
Støvdragere. Blomstring og Frugtsætning finder
kun Sted een Gang i Individets Liv, hvorefter
det dør; Frugterne er saftige og grønne Bær
med tre Frø. Slægten har hjemme paa Øerne
i det indiske Archipel, men kan ogsaa forekomme
paa Fastlandet. Den betydeligste Art af de syv,
som hører til Slægten, er A. saccharifera Labill.
(Sukkerpalmen, se Fig.), som kan blive
indtil 12 m høj. Den stammer fra Sunda-Øerne
og dyrkes hyppig paa det ostindiske Fastland,
paa Réunion og fl. St.; uden Tvivl hører den til
de nyttigste af alle Palmer. Af de unge Blade
tilberedes Gemyse (Palmekaal); Basttaverne
anvendes til Tækning, til meget holdbart Tovværk
og til forskelligartet Væv (Gomuti, Ejoo).
Veddet (Kitool) overgaar i Haardhed, Tegning og
Farve — det er mørkebrunt med sorte og
guldgule Striber — alle andre Palmetræsorter og
gaar i Handelen fra Ceylon og Cochinchina;
desuden giver Stammen Sago, der dog er uden
Bet. for den europæiske Handel. Det Produkt,
der har gjort Sukkerpalmen mest berømt, og
hvoraf den har faaet sit Navn, er den stærkt
sukkerholdige Saft, som vindes af de hanlige
Blomsterkolber. Et Individ kan i et længere
Tidsrum daglig give 3—4 l Saft, som opsamles
i 2 m lange Bambusrør, der fæstes til den
overskaarne Akse af Blomsterkolben og er lukkede
i den modsatte Ende, medens alle de øvrige
Skillevægge er fjernede. Saften forarbejdes til
Sukker (A.-Sukker), der har en brun Tone
og gaar i Handelen, indpakket i Palmeblade.
Af den gærede Saft fremstilles Palmevin og
deraf atter Arrak.
A. M.
 |
| Arenga saccharifera. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
