- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arete

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilfredsstille en god Natur, og hende følger
Herakles.
C. B.

Arete, gr., er i Homers Odyssé Kong Alkinoos’
Dronning i Faiakernes Land. Hun og Datteren
Nausikaa havde en væsentlig Andel i, at
Alkinoos tog sig af den skibbrudne Odysseus og
sørgede for hans Hjemfærd.
H. A. K.

Arethusa (gr.), Navn paa fl. gr. Kilder og
Kildenymfer (Najader) i Oldtiden. Kilder med
Navnet A. fandtes paa Ithaka, Euboia o. a. St.,
den mest bekendte paa Øen Ortygia ved
Syrakus. Efter et alm. udbredt Sagn stod den
sidstnævnte i undersøisk Forbindelse med Floden
Alfeios paa Peloponnes (om Sagnets Forklaring
heraf, se Alfeios). Kildenymfen A.’s Hoved
findes afbildet, omgivet af Delfiner, paa
Syrakus’ Mønter.
C. B.

Arethusa, Navn paa fl. gr. Oldtidsbyer; en
laa i Makedonien, ved Bolbe-Søen (ved nuv.
Modi), en anden i Syrien, nu Restan.
H. A. K.

Aretino, Pietro, ital. Forf., f. i Arezzo
(deraf Navnet) 1492, d. 1556 i Venezia. Som
uægte Søn af en Greve og en Kurtisane fik han
en meget forsømt Opdragelse. I en Alder af
16 Aar flygtede han fra Hjemmet, var nogle
Aar Haandværket men Eventyrlysten drog ham
til Rom, hvor han fik Tjeneste ved Leo X’s Hof.
En smigrende Sonet skaffede ham Pavens
Yndest, og da Clemens VII besteg Pavestolen,
indsmigrede A. sig hos ham ved sine Laudi di
Clemente
. Samme Aar udgav han en Række
Sonetti lussuriosi til Tegninger af Giulio Romano,
stukne i Kobber af Marcantonio. Disse fandt
endog det daværende Pavehof saa anstødelige,
at A. maatte forlade Rom. Dog traf han snart
en Beskytter i den tapre Hærfører Giovanni de’
Medici (Giov. delle bande nere), der bragte ham
i Berøring med Frants I af Frankrig. Fra 1527
levede A. i Venedig, hvorfra han holdt hele
Italien i en Slags Belejringstilstand, hadet og
frygtet p. Gr. a. sin skarpe Pen, der skaffede
ham Tilnavnet il flagello de’ principi
(Fyrsternes Svøbe). Han var en meget usympatisk
Personlighed, der smigrede for de store, hvor det
kunde bringe ham Fordel. Kronede Hoveder,
selv Kejser Karl V, tilkøbte sig hans
Lovprisninger ell. blot hans Taushed ved rige Gaver.
Han skaffede sig naturligvis mange Fjender, var
saaledes Genstand for et Attentat, som nær havde
kostet ham Livet. Litterært blev han angrebet
af Francesco Berni og Anton Francesco Doni.
Han stod dog ogsaa i Venskabsforhold til flere
af Samtidens betydelige Mænd, som f. Eks.
Tizian. Hans mange Værker paa Vers og Prosa
giver et udmærket Billede af Tiden og dens
fordærvelige Sæder og er skrevne i et rent
toskansk Sprog. Blandt hans Værker maa
foruden hans Satirer (største Delen af
Pasquinaderne mod Hadrian VI skyldes ham) nævnes
hans Dialoger (Ragionamenti) og hans 5
Komedier: La Cortigiana, Il Marescalco, La Talanta,
L’Ipocrito og Il Filosofo. Ogsaa Tragedien
Orazia, hvis Emne er Horatiernes og Curiatiernes
Kamp, udmærker sig ved en egen Kraft. For at
indynde sig hos Paven skrev han ogsaa fl.
Opbyggelsesskrifter. (Litt.: G. M. Mazzuchelli,
La vita di P. A. [Padova 1741] ;Schultheisz,
Pietro A. [Hamburg 1890]; C. Bertani, P. A.
e le sue opere
[Sondrio 1901]).
(E. G.). E. M-r.

Aretino, Maler, se Spinello Aretino.

Aretinske Stavelser, de seks af Guido
fra Arezzo
først anvendte
Solmisationsstavelser (ut, re, mi, fa, sol, la) til
Betegnelse af de seks Toner i Heksakkorden.

Aretæus, Daniel, tysk Billedhugger og
Ciselør, der fra Korvei i Westfalen 1455
indkaldtes til Danmark af Christiern I. Man har
gjort A. — men det er kun en løs Gisning —
til Mesteren for det berømte sølvforgyldte
oldenborgske Horn; det pragtfulde gotiske
Guldsmedearbejde, der vistnok er blevet
forfærdiget i Anledning af Christiern I’s Rejse til
Köln, da han mæglede mellem Ærkebiskoppen
og Domkapitlet, blev længe opbevaret paa
Slottet i Oldenburg og kom først her til Danmark
c. 1689, hvorefter det 1692 indlemmedes i
Kunstkammeret for derefter at optages i
Rosenborg-Samlingen.
A. Hk.

Areus [gr. ↱aræ^iås] (Ἄρειος), en alexandrinsk
Stoiker, som Kejser Augustus satte megen Pris
paa og havde i sit Hus som en Slags Sjælesørger
for Familien.
K. H.

Arezzo [a↱red.zo], Prov. i Mellemitalien, den
østligste Del af Landskabet Toscana, grænser
mod N. til Provinserne Firenze og Forli, mod
Ø. til Pesaro e Urbino, mod S. og V. til Siena
og Firenze. Arealet er 3298 km2 med (1911)
283663 Indb. ell. 86 pr km2. Provinsen er
gennemgaaende et Bjergland, der mod Ø. opfyldes
af de etruskiske Apenniners Hovedkæde,
begyndende ved Monte Falterona (1649 m) og endende
ved Alpe della Luna (1350 m), og mod V. af
Subapenninerkæden Pratomagno (1580 m);
imellem Bjergene findes smukke Dale, bakkede
Landskaber og ved Kanalisation tørlagte Sumpe.
Hovedfloder er mod Ø. den øvre Tevere (Tiber)
og mod V. Arno, der løber i en stor Bue S. om
Pratomagno og optager den kanaliserede Chiana.
Navnlig i Dalene er Landet frugtbart og
veldyrket; der avles Korn, Vin og Bælgfrugter, mere
end der forbruges; ogsaa dyrkes der Frugt,
Oliven, Morbærtræer og, i Bjergegnene,
Kastanier. Omtr. en Fjerdedel er bedækket med
Skov, og Svineavlen er temmelig betydelig.
Nogle af de mange Mineralkilder udnyttes.
Industrien er ringe. Provinsen, der kun falder i
een Kreds A., passeres af Banen fra Firenze
til Rom.

Provinsens Hovedstad A. ligger 64 km
SØ. f. Firenze 270 m o. H. ved Chianas Tilløb
Castro paa Vestsiden af en jævnt opstigende
Høj. (1901) 16886 Indb. Med sine gamle
Ringmure, mange Kirker og monumentale
Bygninger fra 13.—14. Aarh. og Renaissancen er A. en
interessant By. Blandt Kirkerne fremhæves den
1277 paabegyndte gotiske Domkirke, der har fl.
prægtige Gravmæler. A. er Bispesæde og har
Garnison, et Gymnasium og et Lyceum. Byen
lever væsentligst af Vin- og Silkeavl samt
nogen Industri. — A. er det gamle Arretium, en
af de vigtigste blandt de tolv etruskiske Byer.
Allerede 308 f. Kr. sluttede den under den
etruskiske Krig Forbund med Romerne; i den anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free