Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argonauta, se Blæksprutter - Argonauter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie. Allerede 1785 havde
Cavendish iagttaget, at der, naar man ved Hjælp af
den elektriske Gnist fjernede Kvælstof og Ilt af
Luften, blev en luftformig Rest tilbage (c. 0,6
Rumfangsprocent). 1894 iagttog Lord
Rayleigh, at Kvælstof, som var fremstillet af
atmosfærisk Luft, havde en lidt højere
Vægtfylde end det Kvælstof, som blev fremstillet af
kemisk rene Kvælstofforbindelser. Rayleigh
og Ramsay fremstillede derefter større
Mængder af den ovenn. af Cavendish paaviste Rest
og godtgjorde, at der forelaa et hidtil ukendt
Grundstof, som ved sin Nærværelse i det
atmosfæriske Kvælstof var Aarsag i, at dette
viste en højere Vægtfylde end rent Kvælstof.
P. Gr. a. det nyopdagede Grundstofs Træghed i
kem. Henseende gav de det Navnet A. (αργο,
træg, uvirksom).
O. C.
Argonauta, se Blæksprutter.
Argonauter [-↱na^u´-] (gr. Ἀργοναῦται) ɔ:
»Søfolkene paa Skibet Argo«, der under Iason’s
Anførsel sejlede ud for at hente det gyldne
Skind i Aia. — Fortællingen om A. var et af de
mest populære Sagn i den græske Oldtid.
Allerede hos Homer findes Ytringer, som viser, at
Sagnet da var alm. udbredt. Episoder af A.’s
Tog gengives ofte i antikke Billedværker og
benyttes som Motiver af de gr. Digtere (f. Eks.
i Pindar↱s 4. pythiske Ode). Desuden var mange
nu tabte poetiske Værker, baade episke, lyriske
og dramatiske, byggede over Emner hentede
derfra. For os er, ligesom for den senere
Oldtid, den betydeligste samlede Fremstilling af
Sagnet det episke Digt Argonautika af
Apollonios (Rhodios) fra den
alexandrinske Tid, men efter gamle Kilder); endnu
bevaret er ligeledes Romeren C. Valerius
Flaccus’ Efterdigtning og et ringere, fra sen
Tid stammende gr. Digt, som bærer Orfeus’
Navn.
Sagnet efter Apollonios’
Fortælling. Oraklet havde advaret Kong Pelias i
Iolkos (Thessalien) mod den, der kun bar een
Sko. Da hans Brodersøn, Iason, kom til ham
efter at have mistet sin ene Sko ved
Overgangen over Floden Anauros, søgte han derfor at
fjerne ham fra sig og bød ham hente det gyldne
Vædderskind (se Frixos), som var ophængt i
Ares’ Lund i det fjerne Land Aia (Kolchis) og
vogtedes af en frygtelig Drage. Den unge,
dristige Helt indlod sig uden Frygt paa det store
Foretagende. I Pagasai byggede Argos ham
med Athene’s Hjælp et Skib, Argo, hvori
Gudinden anbragte et Stykke af den hellige
Orakel-Eg i Dodone. Fra alle Egne i Hellas samledes
Helte, som drog med paa det eventyrlige Tog
(efter Apollonios i alt 55; Argo tænktes som
d. æ. Tids Langskibe at føre 50 Aarer). De mest
kendte af dem er: Akastos Pelias’ Søn,
Argos, Skibets Bygmester, Admetos fra Ferai,
Menoitios fra Opus, Meleagros, Oineus’
Søn, Herakles og hans Venner Hylas og
Filoktetes, Peleus og Telamon,
Aiakos’ Sønner, Amfiaraos fra Argos,
Periklymenos, Nestor’s Søn, Kastor og
Polydeukes, Idas og Lynkeus Afareus’
Sønner, Glaukos, Orfeus, Boreaderne
Zetes og Kalais (nogle antikke Forfattere
tilføjer Theseus, Asklepios, Nestor,
Tydeus o. a.). — Argo sejler nu af Sted og
lander efter nogen Tids Fart paa Lemnos. A.
træffer Øen beboet af lutter Kvinder, regerede af
Hypsipyle, idet alle Lemnierinder af Skinsyge
havde myrdet deres Mænd; A. bliver gæstfrit
modtagne og lever i lang Tid i Fryd og Glæde
paa Lemnos. Efter Herakles’ alvorlige Raad
forlader de omsider Øen, kommer til Samothrake,
hvor de efter Orfeus’ Tilskyndelse lader sig
indvi i Mysterierne, og sejler videre til
Propontis; her bestaar de ved Kyzikos fl. Kampe
med Dolionerne og med Giganter, som havde 6
Arme. Hylas bliver røvet af Najaderne, da han
vil hente Vand ved en Kilde; Herakles
forlader Argo for at lede efter ham og tager ikke
mere Del i Toget. I Bebrykernes Land, hvor
A. dernæst lander, hersker Amykos, der
udfordrede alle Fremmede til Nævekamp, men nu
maa bukke under for den ypperste af alle
Nævekæmpere, Polydeukes. Ved Indsejlingen til
Bosporos kommer A. til den blinde Sandsiger Kong
Fineus’ Rige; Harpyierne, halvt Kvinder, halvt
Fugle, som ved hvert Maaltid røver og
fordærver hans Mad, saa at han er nær ved at
omkomme af Sult, bliver fordrevne af Boreas’
Sønner Zetes og Kaiais, der kan flyve ligesom
deres Fader. Af Taknemlighed aabenbarer
Fineus for A. alle de Farer, som truer dem, og
giver dem gode Raad og Anvisninger. Først maa
Argo sejle mellem Symplegaderne, Klipper, der
slaar sammen og knuser ethvert Skib, der
forsøger at trænge frem (det antages, at denne
Forestilling er et Udtryk for den Uhygge, som
d. æ. Tids Søfarende følte ved at sejle gennem
det snævre Sund Bosporos). Athene staar A. bi
i den overhængende Fare; først slipper de en
Due løs, og da den kommer frelst igennem
Snævringen, lykkes det ogsaa Argo at slippe
igennem, hvorefter Symplegadernes Kraft er brudt,
og de for al Fremtid staar ubevægelige. A.
sejler derpaa videre mod Ø. langs det sorte Havs
Kyst, hvor de mister nogle af deres
Staldbrødre, men optager andre, som fra ældre Tog
er blevne tilbage her, i deres Sted. Omsider
løber Argo ved Nattetid ind i Floden Fasis i
Landet Aia og kaster Anker her. — Næste Dag
træder Iason frem for Landets Konge, Aietes,
Helios’ Søn, og beder ham om det gyldne
Vædderskind. Kongen lover ham det paa den
Betingelse, at han tæmmer et Par vilde,
ildspyende Tyre og paa en Mark, som de har
pløjet, udsaar Resten af de Dragetænder, hvoraf
Kadmos havde saaet en Del. Begge Dele er
Foretagender, som truer med den visse Død.
Men de olympiske Guder hjælper Iason.
Medeia, Kongens Datter, er troldkyndig og kender
Midler mod Farerne; i hendes Hjerte vækker
Eros heftig Elskov til Iason, hun beslutter at
redde ham og følge med ham til hans Hjem.
Af hende faar Iason en Salve, der skærmer mod
Ild og Sværd, Beskyttet af den tvinger han den
næste Dag, efter om Natten at have ofret til
Hekate, Tyrene under Aaget og har ved
Aftentid udsaaet alle Dragetænderne. Af dette
vidunderlige Sædekorn vokser vilde,
malmpansrede Krigere frem, mellem hvilke Iason
efter Medeia’s Raad kaster en Klippeblok; efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
