Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argonauter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at derpaa de fleste af dem har fældet hverandre
i indbyrdes Kamp, bliver Resten dræbt af Iason.
Forbitret over, at denne har løst de vovelige
Opgaver, tænker Aietes paa andre Midler til at
tilintetgøre A. Men inden han kan sætte sine
Planer i Værk, gaar Medeia og Iason om Natten
til den hellige Lund, hvor de ved Tryllemidler
dysser Dragen, som vogter det gyldne Skind, i
Søvn. Straks derpaa flygter A. med deres Bytte
og med Medeia om Bord ud paa Havet, hvor
Aietes næste Morgen ser dem ile af Sted. —
Under Anførsel af Aietes’ Søn, Absyrtos, sætter
Kolcherne efter A., der sejler tværs over Havet
og op ad Istros (Donau). Efter gamle
Forestillinger havde denne Flod Udløb baade mod Ø.
og mod V.; det lykkes Absyrtos at komme A.
i Forkøbet og spærre Vejen for dem ved Istros’
vestlige Munding (i Adriater-Havet). Men
Medeia lokker sin Broder i et Baghold, hvor han
bliver dræbt. Kolcherne standser derefter paa
Gudernes Bud Forfølgelsen. (Sagnet om
Absyrtos’ Død berettes ogsaa i en anden Form, se
Absyrtos). A. fortsætter den eventyrlige Fart
mod det fjerne Vesten. De maa her opsøge
Aietes’ Søster, Kirke; thi hun er den eneste, der
kan sone den Blodskyld, der hæfter ved dem
siden Mordet paa Absyrtos. Argo sejler da op
ad Eridanos (Po) og ud i Rhodanos (Rhône).
Omsider kommer A. til Kirke, der renser Iason
og Medeia for deres Brøde, men derefter, da
hun genkender Medeia, viser dem bort. De
Farer, som truer A. videre fremme (Sirenerne,
Skylla, Charybdis, Plankterne), undgaar de alle
lykkelig ved Gudernes Hjælp og kommer siden
til Faiakernes Ø, hvor de imidlertid støder paa
en anden kolchisk Flaade. Kolcherne kræver
Medeia udleveret, men afstaar efter Kong
Alkinoos’ Voldgift fra deres Fordring. Efter syv
Dages Ophold hos det gæstfri Folk sejler Argo
tilbage mod Hjemmet og nærmer sig allerede
til Peloponnes, da en voldsom Storm driver
Skibet over til Libyen. A. bærer i 12 Dage og 12
Nætter deres Skib over Land til den tritoniske
Sø, hvorfra de ved Havguden Triton’s Hjælp
finder Vej til Havet. De lander derefter paa
Kreta, hvor Medeia ved Trolddom dræber Talos
(s. d.), der søger at standse dem, sejler over
Havet i Mulm og Storm og føres af Apollon
frelste i Havn paa Øen Anafe. Endelig naar
Argo gennem Euripos tilbage til Pagasai. (Om
Iason’s og Medeia’s Skæbne se de særskilte
Art.).
Sagnets Forklaring og hist.
Udvikling. Den Form af Sagnet om A., der
foreligger hos Apollonios, er ikke den eneste,
der er overleveret. Mange Enkeltheder
fortælles i andre Kilder, som til Dels antydet ovf.,
paa afvigende Maade. Især er dette Tilfældet
med de Dele af Fortællingen, der henlægges til
Egne, hvorom endnu den senere græske Oldtid
kun havde uklare Forestillinger (saaledes
Argo’s Færd fra Kolchis tilbage til Hellas). Der er
intet andet gr. Sagn, der i samme Grad som
dette hænger sammen med den gr. Søfarts
Historie og Grækernes geogr. Kundskaber og
har ændret sig med dem. De Eventyrlande, som
Argo naar til, rykkes efterhaanden længere og
længere bort. Da Grækerne ved deres
Handelsrejser allerede i 8.—7. Aarh. f. Kr. fik
nogenlunde rigtige Forestillinger om det Sorte Havs
Form og Udstrækning, maatte Aia, Sagnets rige
Land fjernt mod Ø., hvor Solgudens Søn
hersker over rige Skatte, naturlig henlægges til
Kolchis. — Flere nyere Forskere har søgt at
tyde Sagnet om A. som en omdannet Myte,
der skulde udtrykke ældgamle Tiders
Opfattelse af visse Naturforhold (Solens Nedgang
o. a.), en højst tvungen og sikkert urigtig
Forklaring. Kernen i Sagnet er gamle Minder om
de ældste Søfarendes farefulde Sejladser, om
de vidunderlige Skatte, der lokkede dem til
de fjerne Lande mod Ø., og den Stamme, der
spiller Hovedrollen heri, er Minyerne, som i den
ældste Tid boede i det sydlige Thessalien.
Fortællingerne om deres gamle Tog til Øerne i
den nordlige Del af Archipelagos og til
Lilleasiens Kyst har i Folkemunde antaget helt
eventyrlig Iklædning, er blevne udvidede med
lokale Sagn fra forsk. Egne langs det sorte
Havs Kyst, som efterhaanden besøgtes af
Hellenerne, og har tidlig ved at blive digterisk
behandlede (vistnok allerede før Homer) faaet
en nogenlunde fast Form. Til denne Sagnets
Kerne, hvis Hovedtræk til Dels kan paavises
langt tilbage i Tiden, har senere Slægters
Tildigtning og bevidst ell. ubevidst
Sammenblanding med andre Sagn (om Odysseus’ Farter,
om den kalydoniske Jagt, om Herakles’
Oplevelser o. s. v.) føjet meget nyt. Foruden de
gamle minyiske Helte gjordes ogsaa Heroer fra
andre Egne af Hellas (Herakles, Dioskurerne,
Theseus o. s. v.) til Deltagere i Sejladsen, og
Argo’s Tog blev derved næsten til et
fælleshellenisk Foretagende. Grækerne antog, at det
havde fundet Sted en Menneskealder før
Kampen om Ilion.
A. i Billedkunsten. Flere Episoder af
Argonauter-Toget findes hyppig fremstillede i
antikke Kunstværker. Bygningen af Skibet Argo,
Fineus og Boreaderne, Iason, der spænder
Tyrene for Ploven, Iason’s Kamp med Dragen
o. s. v. Den ficoroniske Cista, et rundt
Bronzeskrin fra Præneste (udg. af Brøndsted,
Kbhvn 1847), bærer en skøn indridset Tegning,
som forestiller A. paa Kysten af Bebrykernes
Land; i Midten af den store Komposition ses
Polydeukes, som binder den overvundne
Amykos til et Træ.
C. B.
Argonin er en Sølvforbindelse af Kasein og
fremstilles ved til en Opløsning af
Kasein-Natrium at sætte Sølvnitrat og derpaa udfælde A.
med Vinaand, udvaske det med fortyndet
Vinaand og tørre. Det er et fint, graalighvidt
Pulver, som er letopløseligt i varmt Vand,
vanskeligere i koldt, til en svagt, alkalisk
Opløsning. Det indeholder 4,2 % Sølv. Det bruges som
et antiseptisk virkende Lægemiddel, sædvanlig
i en 2 %-Opløsning til Indsprøjtning ved
Gonorre og Blærekatarr.
E. K.
Argonne [ar↱gån] er et skovklædt Højdedrag
i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, Marne
og Ardennes, c. 30 km bredt, 100 km langt og
indtil 375 m højt, som strækker sig fra SSØ. til
NNV., forbindende Haute Marnes Plateau med
Ardennerne og dannende Vandskel mellem Meuse
og Aisne. Aire og Biesme gennemstrømmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
