Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Argos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod A. paa langs. Som Følge af Dalenes
longitudinale Beliggenhed lægger A. Hindringer i
Vejen for Samfærdslen i østvestlig Retning og
har i Historien spillet en Rolle som
Forsvarslinie.
G. Ht.
Argos [↱ar-] (gr.) var til de fleste Tider
Hovedbyen i Landskabet Argolis, beliggende paa den
argiviske Slette, c. 4—5 km fra Bugten ved
Nauplia. Den regnedes for ældgammel, anlagt af
»Pelasgerne«. I Sagnene spiller A. en
Hovedrolle som Hjemsted for Kong Foroneus, der
anlagde Borgen Larisa paa en Bjergaas, for
Adrastos, der var en af de »syv mod
Theben«, og navnlig for Danaerætten. Til
anden Tid blev imidlertid Tiryns og
Mykena i Kongesæder, for hvilke A. traadte i Skygge.
Da senere Herakliderne erobrede By og Land,
blev Temenos og hans Æt Herrer i A. Blandt de
senere Herskere nævnes især Feidon, der
669 (?) slog Spartanerne og overhovedet
udstrakte Herredømmet over store Dele af
Peloponnesos. Han nævnes som Indfører af et nyt
System i Mønt, Maal og Vægt, med Tilnærmelse
til det aiginetiske. I flg. Tider stod A.’s
Borgere haardt mod Sparta, men med stedse
ringere Held, til de tilsidst indskrænkedes til
Byens nærmeste Omegn. Under Perserkrigene
holdt A. sig passiv, medens Tiryns og Mykenai,
der var blevne til Smaabyer, støttede Sparta.
Først efter Perserkrigene gik det atter fremad,
med Tilknytning til Athens Politik. Tiryns
rømmedes for sine Beboere, Mykenai ødelagdes.
Kleonai maatte afgive Ledelsen af de nemeiske
Lege, og A. blev Herre over den gamle
Helligdom for Hera, som den stedse havde følt særlig
knyttet til sig. Nogen særlig betydelig By blev
A. dog ikke, om den end kulturelt har Bet. som
Hjemstedet for den argiviske
Billedhuggerskole (Hageladas og især Polykleitos,
5. Aarh. f. Kr.). Fra senere Tider kan anføres
Kong Pyrros’ Forsøg paa at trænge ind i Byen
og hans Død 272 under Gadekampen. 229 traadte
A. ind i det achæiske Forbund, 146 kom Byen
med det øvrige Hellas under Rom. I
Middelalderen under Hertugerne af Athen —
Venezianerne (1388—1463 og 1686—1715) — Tyrkerne
(1463—1686, 1716—1826). Den gr.
Nationalforsamling sammentraadte her 12. Decbr 1821.
Da A. stedse har været beboet, og den nuv.
By ligger paa Oldtidsbyens Plads, om den end
er af mindre Omfang, er Levningerne fra
Oldtiden kun faa. Nævnes kan Teatret, der var
(og er) meget anseligt, anlagt op ad
Larisa-Klippens Skraaning. Ved Gravninger er sket
adskillige Fund, bl. a. af Grave fra mykenisk Tid;
af Bygninger er fundet Dele af et Fællestempel
for Apollon og Athena. Den store berømte
Hera-Helligdom, der opr. regnedes at tilhøre
Mykenai, laa c. 8 km fra Byen, igennem lange
Tider et religiøst Centrum for hele Landskabet
(undersøgt i ny Tid: Ch. Waldstein: The
Argive Heraeum, I [Boston 1902]). Paa Larisa
ligger et middelalderligt Kastel.
H. A. K.
Argos [↱ar-], Navn paa fl. gr. Heroer.
1) en argolisk Heros, som Sagnet sætter i
Forbindelse med Fortællingen om
Elskovsforholdet mellem Zeus og Flodguden Inachos’
Datter Io (s. d.). Da Hera nemlig havde opdaget
dette, satte hun A. til at passe paa Io, som var
forvandlet til en Ko. A. bandt denne til et Træ
paa et Bjerg i Nærheden af Mykene og holdt
uafladelig Vagt. De antikke Digtere, som har
behandlet Sagnet, giver ham Tilnavnet
Panoptes (»den alt seende«) og lader ham have Øjne
over hele Legemet, af hvilke nogle altid
vaagede; paa tilsvarende Maade er A. afbildet paa
fl. gr. Vaser. For at befri sin Elskede udsender
Zeus Hermes, der med Fløjtespil og med sin
Tryllestav dysser alle A.’s Øjne i Søvn og
derpaa dræber ham. Hera forvandler derefter A.
til en Paafugl, hvis Hale prydedes med hans.
Øjne. Tilnavnet Argeifontes, som Hermes
hyppig fører i de homeriske Digte, sættes sædvanlig
i Forbindelse med Sagnet om A. og tydes som
»A.’s Banemand«.
2) Søn af Zeus og Niobe, efter hvem Byen
Argos skulde være opkaldt; nogle af Argos’
Nabobyer sagdes at have faaet Navn efter
Sønner af ham (Tiryns, Epidauros).
3) Skibet Argo’s Bygmester (se Argonauter).
C. B.
Argostoli, Argostólion, By i
Grækenland, Hovedstad paa den ioniske Ø Kefallenia,
ligger paa Øens Sydvestkyst ved A.-Bugten.
(1907) 9301 Indb. A. er Bispesæde og har et
Gymnasium og en Marineskole samt en god
Havn, hvorfra udføres en Del Korender, Vin og
Olie. Tillige med fl. Landsbyer blev A. næsten
helt ødelagt af et Jordskælv 1867. Omtr. 4 km
Ø. f. A. ligger Ruiner af den gl. By Krane.
H. P. S.
Argot [ar↱go], fr. Ord af ubekendt Oprindelse,
bruges som Betegnelse dels for det hemmelige
Sprog, som la pègre (den lyssky
Forbryderverden) taler for ikke at forstaas af
udenforstaaende, dels for de sproglige Ejendommeligheder,
der udvikler sig hos visse Klasser ell. Lag af
en stor Befolkning: Kludekræmmere og
Gadedrenge har deres A. saavel som Haandværkere,
Kunstnere, Studenter ell. Soldater. A. som
særligt Tyve- ell. Keltringesprog kan paavises i
Frankrig allerede i 13. Aarh.; fra 15. Aarh. er
bevaret en Del Ballader, hvoraf nogle
tilskrives François Villon, og som er skrevne i en nu
fuldstændig uforstaaelig Jargon ell. Jobelin.
Først i den nyere Tid er man begyndt at
interessere sig videnskabeligt for de forsk. Arter af
A., hvis alm. Udvikling det dog er vanskeligt at
efterspore. Det er særligt ved Ordforraadet, at
den moderne A. adskiller sig fra det alm.
Rigssprog. Der benyttes dels en Mængde dunkle Ord,
der hyppig synes vilkaarlige og selvlavede, som
f. Eks. carle (Penge), doche (Moder), morasse
(Fare) o. s. v., dels forkortede ell. forsætlig
fordrejede Ord, som la-bago (ɔ: là-bas), bibine
(ɔ: bière) o. s. v., dels endelig en Mængde
billedlige Udtryk og yderst drastiske Omskrivninger,
som f. Eks. se coller dans le fusil deux sous de
frites (ɔ: manger), se rincer le bocal (ɔ: boire),
baril de moutarde (ɔ: le derrière), savonner une
cambuse (ɔ: voler). Endelig træffes ogsaa
adskillige velkendte Ord fra Rigssproget, som man
vilkaarlig har underlagt en ny Bet. (Litt.: Fr.
Michel, Études sur l’argot comparé [Paris
1856]; L. Sainéan, L’argot ancien [Paris
1907], Les sources de l’arqot [1912]).
Kr. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
