Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ariosto, Lodovico - Ariovist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der grupperer sig om Karl den Store; men
Kejserens og hans Paladiners Kampe mod de
Vantro fremtræder her i en ganske anden
Skikkelse end i det jævne og kraftige oldfranske
Heltedigt, hvori Grev Roland’s Fald ved
Roncesvalles første Gang er besunget. Førend
Sagnene naaede til A., havde de modtaget
Tilsætninger og Omdigtninger i den senere franske
Middelalders Digtning, de var blevne fyldte
med overnaturligt Stof fra Feeventyrenes
Verden, med Galanteri og Ridderspil fra
Turneringernes og Troubadourernes Dage, havde
passeret den italienske Prosabearbejdelse I Reali
di Francia og var endelig blevne behandlede
ironisk af den florentinske Renaissancepoet
Luigi Pulci i Il Morgante Maggiore og mere
naivt og objektivt af en anden Kunstdigter,
Boiardo, i Orlando Innamorato. Med fri
Fantasi og kostelig digterisk Humor tumler nu A.
med det nærmest fra Boiardo laante Stof. I
ydre Henseende har hans Epos samme Form
som de to italienske Forgængeres: det er
skrevet i otteliniede Strofer af femfodede Jamber
(Stanzer, Ottaver) og inddelt i Afsnit, der
benævnes Canti (Sange); i hver enkelt af dem
indledes Fortællingen med nogle alm.
Betragtninger. At fortælle Indholdet af Orlando Furioso
er umuligt i faa Ord; Digtningen er en broget
Labyrint, en bestandig Vekslen af Optrin og
Personer. Skønt Roland’s Vanvid, der skyldes
hans Harme over den elskede Angelica’s
Tilbøjelighed for Maureren Medoro, har givet
Digtet sin Titel, er mange andre af dets Skikkelser
næsten lige saa vigtige for Handlingen, saaledes
Rinaldo, Astolfo, Skjoldmøen Bradamante o. s. v.
Snarest kunde Digtet maaske have heddet
Ruggiero, thi denne Stamfader til Huset Este
spiller en stor Rolle i det og giver naturligvis
Anledning til en hel Del Lovprisninger af det
Fyrstehus, som A. stod saa nær. A. er en
Versifikator af første Rang; hans Formsans i
Enkelthederne svigter ham aldrig, og Partier af Digtet
minder om nogle af de ypperste
Frembringelser af Renaissancens bildende Kunst. Det er da
begribeligt nok, at denne bedaarende
Skønhedsleg slog i høj Grad an hos A.’s Landsmænd,
og endnu den Dag i Dag lytter den
neapolitanske Almue med Henrykkelse til Forelæserens
(il Rinaldo’s) Oplæsning af Digterens
Stanzer, ved den blaa Havbugt med Capri og det
rygende Vesuv til Baggrund. Uden for Italien
har A. fundet Efterlignere i Wieland
(»Oberon«) og i Byron (»Don Juan«), middelbart
ogsaa i F. Paludan-Müller med
»Danserinden« og »Adam Homo«.
Ogsaa som Komediedigter har A. gjort sit
Navn berømt. Han oversatte Stykker af Plautus
og Terents og skrev selv Komedierne La Cassaria,
I Suppositi, Il Negromante, La Lena og La
Scolastica, stærkt paavirkede af de nævnte
Oldtidsdigtere, men ikke slaviske Efterligninger,
og fulde af Hentydninger til lokale og politiske
Forhold. Friskest er vel den ufuldendte
Scolastica, som foregaar blandt italienske
Studenter. Som Lyriker har A. frembragt meget
fortrinligt, navnlig Sonetter og Capitoli (korte
Digte i Terziner), prægede af sanselig Erotik
i Ovid’s og de andre rom. Elegikeres Smag;
man har ogsaa sammenlignet disse Digte med
Goethe’s »römische Elegien«. A. har desuden
forfattet en Række poetiske Satirer over
Datidens Forhold, ofte meget skarpe, navnlig
hvor Digterens egne Forhold kommer paa Tale,
ofte behagelig vittige og elskværdige. Han har
ogsaa skrevet nogle latinske Poesier.
A.’s Værker og særlig Orlando Furioso er
komne i utallige Udg. Nævnes kan særlig
foruden de to ovf. nævnte og en Mængde fra
16. Aarh., næsten alle meget sjældne:
Birmingham, Baskerville 1773 (med Kobbere); Milano
1880 (med Illustrationer af Doré og en Fortale
af Carducci); en god kommenteret Udg. af A.
Romizi, Milano 1901; A.’s samlede Værker
(Venedig 1730); [smst. 1766] (ved Barotti). En
Oversættelse af Orlando Furioso findes bl. a. paa
Svensk ved C. A. Kullberg (Sthlm 1865).
Brudstykker paa Dansk i Odense lærde Skoles
Program 1881 ved Overlærer Faber. (Litt.:
Baruffaldi [Ferrara 1807]; Campori [Modena
1871]. Endvidere Lettere di L. A., ved Capelli
[3. Udg. Milano 1887]; Bolza, Manuale
Ariostesco [Venedig 1866]; P. Rajna, Le fonti dell’
Orlando Furioso [2. Udg. Firenze 1900];
Carducci, La gioventù di L. A. e la poesia latina
a Ferrara [3. Udg., Bologna 1881]; Ferrazzi,
Bibliografia Ariostesca [Bassano 1881]).
(E. G.). E. M-r.
Ariovist, germansk Hærfører, blev af
Sequanerne indkaldt til Gallien, hvor han i kort
Tid opnaaede stor Magt; støttet paa ny Skarer
af Germaner, som han kaldte til sig fra
Landene hinsides Rhinen, gjorde han sig adskillige
galliske Folkefærd skatskyldige og blev 59 f.
Kr. af Senatet i Rom kaldt »Konge og
Romerfolkets Ven«. Da de galliske Folk Aaret efter
bad Cæsar om Hjælp mod A., fulgte denne dog
gerne Opfordringen, om end han i sin
Fremstilling af Sagen, bestemt til Læsning i Rom,
sørger for at kaste al Skylden for Krigen over
paa A. Den romerske Hær ræddedes først ved
Tanken om en Kamp med de frygtede
Germaner; men Cæsar fik den indgydt Mod og
drog i Ilmarcher frem til Rhin-Dalen, hvor han
traf A. Efter fl. mindre Sammenstød kom det
til en afgørende Kamp, hvori Germanernes
Tapperhed bukkede under for den romerske
Krigskunst; kun den mindste Del af Fjenderne slap
bort over Rhinen. Blandt disse var A., der
dermed forsvinder.
Kr. E.
Arisch, 1) d. s. s. Araisch.
2) El-A., By paa Ægyptens Nordøstgrænse
ved Udløbet i Middelhavet af Vadi-el-A., der
i Biblen kaldes »Ægyptens Bæk«. I Oldtiden laa
her Byen Rhinokolura. I Middelalderen kaldes
A. Laris. Her faldt Kong Balduin I af Jerusalem
22. Marts 1118; og uden for A. vandt
Venetianerne 1123 et Søslag. 20. Febr 1799 indtog
Franskmændene A., men 29. Decbr s. A. tog
Tyrkerne og Engelskmændene atter A. fra dem.
Kleber sluttede snart efter her en Konvention
med Tyrkerne (24. Jan. 1800), der sikrede
Franskmændene uhindret Hjemrejse, men den
forkastedes af Engelskmændene, A. har c. 4000
Indb. og er en Station paa Karavanvejen fra
Ægypten til Gaza og videre til Syrien.
V. S.
ariske Sprog, se indoeuropæiske Sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
