- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
81

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aristagoras - Aristeides fra Athen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Aristagoras [gr: -↱go-], Svigersøn af den
milesiske Tyran Histiaios, hvem han afløste som Milet’s
Hersker, da Perserkongen Dareios I af Frygt for
Histiaios’ vidtrækkende Planer kaldte denne til
Hoffet i Susa. Da en Ekspedition mod Naxos
var faldet uheldig ud for A., bevægede han af
Frygt for Straf og i Forstaaelse med Histiaios
de ioniske Stæder til Oprør (499 f. Kr.); men da
Oprøret mislykkedes, lod han Ionerne i
Stikken og flygtede til Thrakien, hvor han Aaret
efter faldt.
K. H.

Aristainetos, gr. Erotiker, c. 500 e. Kr., Forf.
til to Bøger erotiske Noveller, indklædte i
Brevform; man har tidligere urigtig identificeret
ham med en Retor, Aristainetos fra Nikaia, der
omkom 358 ved et Jordskælv i Nikomedia. Udg.
af Hercher i Epistolographi Graeci (Paris
1882).
K. H.

Aristaios, landlig Gud hos Grækerne i
Oldtiden. Navnet er afledet af ἄριστος, »den bedste«,
og passer til A.’s Karakter som naadig,
beskyttende Guddom, der hindrede Naturens
skadelige Kræfter i at virke og lærte Menneskene at
bruge Jordens gode Gaver. A. dyrkedes især hos
Stammer, der førte en beskeden Tilværelse i
afsides Egne af det gamle Hellas, optagne af
Agerdyrkning og Kvægavl. Hjemsteder for hans
Kultus var Thessalien, Arkadien, Kyrenaika,
Sardinien og Sicilien, men især Øen Keos i
det ægæiske Hav. Det hed sig, at han her havde
gjort Ende paa den brændende Hede, som ved
Sirius’, Hundestjernens, Opgang avlede Pest og
Sygdom. Desuden ansaas han her som andre
Steder, hvor han dyrkedes, for Ophavsmand til
Biavl, Olivendyrkning, Tilberedning af Ost og
i det hele for Beskytter af Agerbrug, Kvægavl
og Jagt, de Erhverv, som er nærmest knyttede
til Livet i Naturen. Lige som andre lidet
fremtrædende Gudeskikkelser blev A. af den episke
Digtning bragt i Frændskabsforhold til berømte
Heros-Slægter. Apollon og Kyrene antoges for
hans Forældre; hans Hustru var Kadmos’
Datter Autonoe, der fødte ham Sønnen Aktaion. Som
hans Fødeegn nævnes Libyen, hvorhen Apollon
havde bortført hans Moder; de vidt spredte
Steder, hvor han dyrkedes, sattes i Forbindelse
med hverandre ved Fortællinger om Tog, han
havde foretaget til forsk. Egne. — I de faa
antikke Kunstværker, der giver Billeder af A.,
fremstilles han med landlige Guddommes
sædvanlige Attributter (Hyrdestav, Lam e. l.);
Mønterne fra Keos bærer for en stor Del Symboler,
som staar i Forbindelse med ham: Bi,
Drueklase, en Hund, omgivet af Lysstraaler (ɔ:
Stjernen Sirius).
C. B.

Aristarchos [gr. -↱ri-], 1) fra Samos, en af
Oldtidens dygtigste Astronomer ved Midten af 3.
Aarh. f. Kr., udtaler sig for det heliocentriske
System ɔ: Jordens Bevægelse om Solen og forsøger
først at bestemme ad geom. Vej Solens Afstand.
Efter Vitruv har han konstrueret det Solur,
som har Navnet Skafe (σκαφη), og skrevet om
Farver. Af hans Værker er kun bevaret: »Om
Solens og Maanens Størrelse og Afstand«.
(Litt.: T. Heath, Aristarchos of Samos
[Oxford 1913]).
J. Fr. S.

2) A. fra Samothrake, berømt gr.
Grammatiker og Kritiker, der levede c. 150 f. Kr.
i Alexandria som Lærer for Prinserne og afløste
Aristofanes fra Byzants som Forstander for
Biblioteket. A. syslede navnlig med gr. Digtere,
især Homer, Hesiodos, Archilochos, Alkaios og
Pindar, idet han dels leverede kritiske Udgaver
af dem, dels skrev særlige kritiske
Kommentarer, efter Sigende ikke mindre end 800; hans
Hovedprincip var, at enhver Forfatter maatte
forklares ud fra sig selv. Størst Bet. fik hans
Homer-Udgave, som er Hovedgrundlaget for
den nuv. Tekst; hans talrige Disciple gik i
Lærerens Spor, og til enkelte af dem,
Aristonikos og Didymos, gaar de Scholier tilbage, som
findes i Codex Venetus af Homer. (Lítt.:
Lehrs, De Aristarchi studiis Homericis [2.
Udg., Königsberg 1865]; Ludwich,
»Aristarchs Homerische Textkritik« [Leipzig
1884—85, 2 Bd]). Horats bruger (epist. II 3, 450)
A.’s Navn som Betegnelse for en streng
Kritiker.
K. H.

Aristarchus, en Thessalonicenser,
Medarbejder og Rejsefælle af Apostlen Paulus paa Slutn.
af dennes 3. Missionsrejse (Apost. Gern. 19, 29
og 20, 4); han ledsagede Paulus til Rom (Apostl.
Gern. 27, 2) og var hos ham under hans første
romerske Fangenskab (Col. 4, 10, Filem. 24).
J. C. J.

Aristeas [gr. -↱ste-]. A.’s Navn bærer et Skrift,
der vil være et Brev fra A., en af Ptolemaios
Filadelfos’ (284—247 f. Kr.) Hofmænd, til hans
Broder, Filokrates, hvori A. fortæller,
hvorledes Kongen, der ønsker Jødernes Lov oversat
paa Græsk til Optagelse i Biblioteket, sender
ham tillige med en anden Hofmand til
Jerusalem for at hente 72 Mand, 6 af hver Stamme,
til Alexandria til at foretage dette Arbejde; det
sker, og disse Mænd udfører Oversættelsen i
72 Dage, hvorefter de sendes hjem med rige
Gaver. Det har længe været klart, at Brevet
er uægte, forfattet ikke af en Hedning, men af
en Jøde til Forherligelse af Jøderne og deres
hellige Skrift; Beretningen, som er uden direkte
hist. Værdi (se aleksandrinske
Bibeloversættelse
), er antagelig fra 2. Aarh.
f. Kr., efter nogles Mening dog en Del yngre.
(V. O.). J. P.

Aristeides [-↱stæ^ide.s] fra Athen, Søn af
Lysimachos, f. c. 530 f. Kr., bistod efter
Peisistratidernes Fordrivelse 510 Kleistenes ved
Demokratiets Oprettelse. Som Strateg var han
med til at overlade Miltiades Overanførslen i
Slaget ved Marathon (490) og kæmpede selv
med stor Tapperhed; Aaret efter beklædte han
Embedet som første Archont. A.’s
Fædrelandskærlighed og Uegennyttighed gav ham en
fremragende Stilling i Athen, og da han i de flg.
Aar modarbejdede Themistokles’ Plan om at
skabe en attisk Sømagt, maatte Ostrakismen
dømme dem imellem; A. blev landsforvist
(483), men allerede 2 Aar senere (481/80) kaldt
tilbage p. Gr. a. Xerxes’ truende Angreb. I
Slaget ved Salamis (480) besatte A. Holmen
Psyttaleia og nedsablede den persiske Besætning;
Aaret efter anførte han Athenerne ved Plataiai.
Efter Krigen virkede A. sammen med
Themistokles for Athens Befæstning og fik snart (478/77)
ved snild Benyttelse af Ionernes
Misstemning mod den despotiske Pausanias og Sparta

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free