Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 86 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aristoteles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

talrige Skr, skaffedes ham for en stor Del af
Alexander den Store, der ikke alene ved sin
Gavmildhed satte ham i Stand til at erhverve
sig et rigt Bibliotek, men ogsaa fra Asien
forsynede ham med et rigt Stof af Dyr og Planter;
Forholdet til Alexander blev dog en Tid køligere
da A.’s Nevø og plejesøn Kallisthenes blev
henrettet (323). Som Makedonerven var A. ilde
anset i Athen, og efter Alexander’s Død blev
A. anklaget for Ugudelighed, men flygtede, inden
Dommen faldt, til det eubøiske Chalkis (322),
for, som han sagde, at forhindre Athenerne i
for anden Gang at forsynde sig mod Filosofien;
endnu s. A. døde han her af en Mavesygdom.
En siddende Portrætstatue i Palazzo Spada i
Rom, en Kopi af en udmærket gr. Original
giver et idealiseret Billede af Tænkeren.

Aristoteles, Marmorhoved i Wien.

Aristoteles’ Skrifter.

Angivelserne om Antallet af A.’s Skr varierer
mellem 400 og 1000. Oldtiden skelnede mellem
esoteriske (strengt videnskabelige) og
eksoteriske (for et bredere Publikum bestemte) Skr
af A.; af de bevarede tilhører største Delen den
første Klasse. Da A. ikke betragtede
Logikken ell., som han selv kaldte den,
Analytikken som en Del af Filosofien, men kun som
Redskab (ὄργανον) til filosofisk Erkendelse,
sammenfattede allerede hans Skole de logiske
Skr under Benævnelsen Organon (udg. af Waitz
[Leipzig 1844—46]; oversatte paa Tysk af Zell
[Stuttgart 1836—61] og Kirchmann [Heidelberg
1883]). Samlingen omfatter 6 mindre Skr:
»Kategorierne«, »Om Udlægningen«, »Den første og
Den anden Analytik«, »Topikken« og »De
sofistiske Slutninger«. Retorikken er
repræsenteret ved et Værk af stor Vigtighed,
Rhetorica i 3 Bøger (udg. af Spengel [Leipzig 1867]
Roemer [smst. 1898, 2. Udg.] og Cope & Sandys
[Cambridge 1877]; oversat paa Tysk af Stahr
[Stuttgart 1864]), af hvilke de to første
behandler det taleriske Bevis og dets Hovedsætninger
medens den tredie sysler med Retorikkens
sproglige og stilistiske Side. Uægte er derimod et
andet retorisk Værk, Rhetorica ad Alexandrum.
Af Poetikken, som omfattede 2 Bøger, er kun
bevaret den første, som behandler Tragedien
og Eposet; den anden handlede om Komedien
Denne »første Æstetik« har faaet større alm.
Bet. og Indflydelse end noget andet Skr. af A.
(udg. sammen med Retorikken af Bekker
[Berlin 1859] og særskilt af Vahlen [smst. 1885],
Christ [Leipzig 1882] og med tysk Oversættelse
af Ueberweg [Berlin 1869—70], Susemihl
[Leipzig 1874] og Bywater [Oxford 1909]). Under
Naturvidenskaben henhører »Fysikken«
i 8 Bøger (udg. af Bekker [Berlin 1843] og Prantl
[Leipzig 1879]; oversat paa Tysk af Samme
[smst. 1854]), der behandler Grundbegreberne i
det aristoteliske System; til den slutter sig to
Bøger om Tilblivelse og Undergang, De generatione
et corruptione (udg. i Forening med
De coelo af Prantl [Leipzig 1884] og med
fr. Oversættelse og Fortolkning af Barthélemy Saint
Hilaire [Paris 1862]). Psykologien
repræsenteres af De anima (»om Sjælen«) i 3 Bøger,
hvori A. udvikler sin Lære om Sjælens Væsen,
Evner og Egenskaber, som han delvis betragter
fra et fysiologisk Standpunkt (udg. af
Trendelenburg & Belger [2. Udg. Berlin 1877],
Torstrik [smst. 1862] og Hicks [Cambridge 1907]
oversat paa Tysk af Kirchmann [Leipzig 1872]);
hertil slutter sig en Del Smaaskrifter, der
sammenfattes under Benævnelsen Parva naturalia
(de sensu & de memoria, udg. af Ross
[Cambridge 1906]). Paa Naturhistoriens
Omraade var A.’s Virksomhed epokegørende, idet
han empirisk behandlede saavel den organiske
som den uorganiske Verdens Fænomener; dog
findes der ikke bevaret noget Værk af ham om
den uorganiske Natur. Hovedværket er Historia
animalium i 10 Bøger, hvoraf de 2 sidste dog er
uægte (udg. af Schneider [Leipzig 1812] og af
Aubert & Wimmer med tysk Oversættelse [smst.
1868]). Af Værket De plantis haves en gr.
Bearbejdelse af en latinsk Tekst, som igen gaar
tilbage til en arab. Oversættelse fra
Grundsproget (udg. af Apelt [Leipzig]). Under
Matematikken hører De insecabilibus lineis og
Quaestiones mechanicae (udg. af Apelt
[Leipzig] sammen med De plantis) og under
anvendt Naturvidenskab De coelo i 4 Bøger om
Himmellegemerne og deres Bevægelser (udg.
med Oversættelse af Prantl [Leipzig 1857]) og
Meteorologica i 4 Bøger (udg. af Ideler [Berlin
1834—36]) om Luftens Fænomener.
Metafysikken (udg. med tysk Oversættelse af
Schwegler [Tübingen 1846—48], Bonitz [Bonn
1848] og Christ [Leipzig 1886]) danner
Filosofiens højeste Trin og behandler Tilværelsens
sidste Grund og Princip; imidlertid er saavel
Indhold som Form i høj Grad uensartet, saa at
den i sin nuv. Form ikke kan hidrøre fra A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>