Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arkansas - Arkeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ikke maa betros Papiret, men kun Hjertets
Løndom; paa samme Maade udtaler Tertullian
sig. Det er dog først hen i 3. Aarh., at A.
bliver alm., den staar i Blomst i 4. og 5. Aarh.
og forsvinder i 6. Aarh. samtidig med
Katekumenatet, med hvilket den staar i nøjeste
Forbindelse. A. er først og fremmest en
pædagogisk Foranstaltning; men den er tillige et
Udslag af de Kristnes Sky for at give det
Hellige til Pris, hvortil kommer Indvirkning fra
de hedenske Mysterier. A. har paa mange
Maader vanskeliggjort Studiet af Oldkirkens
Historie. Selve Navnet er første Gang brugt
1666 af Jean Daillé i en Afh. om Dionysios
Areopagitens Skr. (Litt.: Bonwetsch,
»Wesen, Entstehung und Fortgang der A.« i
»Zeitschr. für hist. Theologie« 1873).
L. M.
Arkansas [aə↱känsäs], næst Missouri og Ohio
den betydeligste Biflod til Mississippi i
Nordamerika, udspringer i Rocky-Mountains under
39° n. Br. i en Højde af 3000 m o. H.,
gennemstrømmer Staterne Colorado, Kansas, Oklahoma
og Arkansas med østlig og sydøstlig Retning og
udmunder efter et 3230 km langt Løb i
Mississippi. Af dens mange Tilløb er kun Cimarron
og Canadian River af nogen Bet. A. er i sit øvre
Løb en rivende Cañon-Flod, medens den i sit
Mellemløb er saa lavvandet, at man de fleste
Steder kan vade over den; først i Nedreløbet
bliver den sejlbar. Den har 3 Højvande
(Maj—Juli, Novbr og Febr), der dels skyldes
Snesmeltningen, dels Efteraars- og Vinterregnen.
H. P. S.
Arkansas [aə↱känsäs], Stat i U. S. A., ligger
mellem 33° og 36 1/2° n. Br. og 89 1/2° og 94 1/2°
v. L. og grænser mod SV. til Tejas, mod V. til
Oklahoma, mod N. til Missouri, mod Ø. til
Tennessee og Mississippi og mod S. til Missouri.
Arealet er 138132 km2 med (1910) 1574449 Indb.
ell. 11 pr km2. Statens Østgrænse dannes af
Mississippi-Floden, der fra A. optager Washita,
A.-River og White River samt fl. mindre
Tilløb. Henimod Mississippi er Terrainet lavt, fladt
og usundt, idet det er udsat for hyppige
Oversvømmelser; den frugtbare Alluvialjordbund var
her oprindelig skovklædt. Den mellemste Del af
Staten er et bølgeformet Præriland, medens
den nordvestlige hæver sig til 5—700 m i de
saakaldte Ozark Mountains, hvor Klimaet bliver
sundt og behageligt. Mod NV., hvor gamle
Dannelser er fremherskende, findes Lejer af Kul og
Antracit. Den vigtigste Næringsvej er
Agerbruget. Mod V. og N. dyrkes Majs, Hvede og
Havre og mod Ø. og S. Bomuld og Tobak.
For Bomuldsdyrkningen er Flodaflejringerne
det fortræffeligste Jordsmon. Tobaksavlen er
derimod i Tilbagegang. Lokalt drives
Rosenavl. Kvægbestanden udgjorde 1910 290000 Heste,
215000 Muldyr, 961000 Stkr Hornkvæg, 233000
Faar og 978000 Svin. Foruden Kul og Anthracit
til en Værdi af 11 Mill. Kr udvandtes 1910
Mangan, Bly, Bauxit, Fosfat og forsk. Bygningssten
til en, Værdi af 8 Mill. Kr. Fabriksvirksomheden
drejer sig mest om Forædling af
Bjergværks- og Skovprodukter. Af Jernveje havde A. 1910
8375 km. Af Befolkningen i A. var (1910) 442891
Negre og Mulatter og 460 Indianere. Som
Helhed er der fl. Mænd end Kvinder, idet disse
sidste kun udgør 764423. Indvandret fra fremmede
Lande var 17064, hvoraf 1200 fra Kanada, 3200
fra England og Irland, 400 fra Frankrig, 1700
fra Italien, 5800 fra Tyskland, 385 fra Sverige
og 178 fra Danmark. A. gør særdeles meget for
Folkeoplysningen, men endnu er 10 % af de
Hvide og over 40 % af de Farvede Analfabeter.
A. deles i 75 Counties og sender 2 Senatorer og
7 Repræsentanter til Kongressen. Hovedstad er
Litte Rock.
Historie. Den første Europæer, der kom
til A., var Spanieren Hernando de Soto. Fra
1685 blev A. koloniseret af Franskmændene og
udgjorde en Del af Kolonien Louisiana. 1803
kom den under U. S. A. 1819 blev A. udskilt fra
Staten Louisiana som et Territorium, der 1836
ophøjedes til Stat. I Borgerkrigen stod A., der
var en udpræget Slavestat, paa Sydstaternes
Side, men kun den nordlige Del kom til at lide
direkte under Krigen.
H. P. S.
Arkansas City [a.ə↱känsäs-↱siti], 1) By i
U. S. A., Stat Kansas, ligger 70 km SSØ. f.
Wichita ved Arkansas River 315 m o. H. (1910) 7508
Indb. A. er et betydeligt Jernbanecentrum. —
2) By i U. S. A., Stat Arkansas, ligger 152 km
SØ. f. Little Rock paa højre Bred af Mississippi
og i Nærheden af Arkansas Rivers Udløb. (1900)
1091 Indb. A. C. er Udskibningssted for
Bomuld, og her findes en stor Jernbanebro over
Mississippi.
H. P. S.
Arkansas Hot Springs, [a.ə↱känsäs-↱håt-↱spriŋz], se Hot Springs.
Arkansas Post [a.ə↱känsäs-poust], lille By i
U. S. A., Stat Arkansas, ligger paa venstre Bred
af Arkansas River 80 km fra dens Udmunding i
Mississippi og har c. 800 Indb. A. P. er den
ældste Koloni i Staten, idet den anlagdes
allerede 1685 af Franskmændene. 11. Jan. 1863 blev
A. P. stormet af Unionstropperne.
H. P. S.
Arkansit, d. s. s. Brookit.
Arkas [↱ar-], gr. Heros, efter hvem Landskabet
Arkadien skulde have faaet Navn. Det hed sig,
at han var en Søn af Zeus og Lykaon’s Datter
Kallisto, og at han havde fremmet Landets
Kultur ved at indføre Kornavl, Brødbagning,
Vævning o. a. En digterisk Bearbejdelse af Sagnet
om A. lader ham og hans Moder blive
forvandlede til Stjernebillederne Arkturos og Arktos;
Kallisto var nemlig blevet omskabt til en Bjørn,
og da A. paa Jagten forfulgte denne og drev den
ind i et Tempel, fuldbyrdede Zeus
Forvandlingen.
C. B.
Arkebusadevand (af fransk arquebusade
[arköby↱zad], Bøsseskud) (Spiritus vulnerarius)
finder nogen Anvendelse i Medicinen som
Badevand til Saar og mod Kontusioner. Det
fremstilles ved at destillere stærkt fortyndet Spiritus
over Malurt, Lavendel og Pebermynte tilsat
Rosmarinolie.
E. K.
Arkebuse [arkə↱by.sə] (fr. arquebuse [arkö↱by.z]),
d. s. s. Bøsse, Hagebøsse, arkebusére (fr.
arquebuser), foretage Eksekution ved Skydning.
Arkeli. 1) Ældre Betegnelse for et Forraad
af Vaaben og Artillerigods samt for det Sted,
hvor dette opbevaredes. »Arkeliet paa Kbhvn’s
Slot« blev c. 1535 indrettet til fælles
Artillerimagasin for Hær og Flaade. Den Mand, der
forestod og førte Regnskab med A., kaldtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
