- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
96

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arkeli - Arkitekturmaleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arkelimester. Han havde Kommandoen
over de særlige Arkelimestre, der blev
udkommanderede med Flaadens Skibe, og som i Land
hørte under A., hvortil de maatte indsende
deres Regnskaber. A. og Arkelimestre kaldtes
senere Tøjhus og Tøjmestre. Paa Tøjhuset var
fra 1618 ansat 2 Underarkelimestre (senere
Undertøjmestre). Fra 1675 kaldtes en Del af
Artilleriets Underbefalingsmænd om Bord »Over-
og Underarkelimestre«, men disse Betegnelser
forandredes 1771 til Over- og Underkanonerere
(se Artillerikorps).

2) Den agterste Del af underste Batteri paa et
Linieskib. A. var adskilt fra den øvrige Del af
Batteriet og anvendtes først til Vaabenkammer,
senere til Officersmesse. I de ældre Fregatter
betegnede A. den agterste Del af Banjerdækket
(underste Dæk), hvor Officersmessen laa.
H. E.

Arkesilaos [gr. -↱si-], gr. Filosof, (c. 315—240 f.
Kr.), tilhørte det platoniske Akademi, hvis
Forstander han blev, og hvori han grundede en ny
Retning, den skeptiske. Gennem meget omfattende
Studier tilegnede han sig sin Tids Viden baade
i eksakte Videnskaber og i Filosofi, og kom
herved ogsaa i Berøring med den Skepsis, som
udgik fra Pyrron i Elis, der fik stor Indflydelse
paa ham. Han kom herved i Strid med den
platoniske Filosofi, der beherskede Akademiet,
men søgte Tilknytning i Sokrates’ Erkendelse
af, at vi intet véd. Han bestred Muligheden af
sikker Viden, da det ikke lod sig bestemme,
om Sanserne opfattede falsk ell. rigtigt, og
rettede navnlig denne Kritik imod Stoikernes
Erkendelseslære. Da han dog ikke kunde opgive
at finde en Rettesnor for menneskelig Handlen,
hævdede han, at den menneskelige Fornuft
havde Evnen til umiddelbart at afgøre, hvad
der i et givet Tilfælde var det rigtigste og
klogeste, selv om dette ikke hvilede paa objektiv
sikker Erkendelse. A. udmærkede sig foruden
ved sin overordentlige Viden ogsaa ved sin
videnskabelige Fordomsfrihed og sin
ubarmhjertige skarpe Dialektik.
W. N.

Arkesilaos [gr. -↱si-], Navn paa fl. gr.
Billedhuggere og Malere. Mest bekendt er en
Billedhugger i Rom paa Cæsar↱s Tid, Lucullus’ Ven.
Til Cæsar’s Tempel for Venus udførte han en
Statue af Venus genetrix; der nævnes adskillige
andre Arbejder af ham. Hans Tempelbillede var
holdt i klassisk Stil. Han synes i det hele at have
været meget anset; en kunstindustriel
Gibsmodel fik han eksempelvis betalt med en
Talent.
H. A. K.

Arketype (gr. ἀρκέτυπον) betyder fuldkommen,
opr. Type ell. Ideal, Aarsag til og Forbillede for
et Fænomen. A. bruges endvidere som
Betegnelse for Original-Haandskrift modsat
Afskrifter.
W. N.

Arkitekt (gr. ἀρχιτέκτων, Bygmester). A. gør
Udkast til en Bygning, udarbejder Tegningerne
og leder Opførelsen. A. gennemgaar oftest en
praktisk Skole ved at lære et
Bygningshaandværk, i Reglen som Murer ell. Tømrer. A.
uddannes i vore Dage som Regel ved særegne
Højskoler. Tidligere fik A. her i Landet sin tekniske
Uddannelse paa det tekniske Selskabs Skole og
den kunstneriske paa Kunstakademiet. Nu
foregaar den tekniske Uddannelse ogsaa paa
Kunstakademiet. Efter at have gennemgaaet
Kunstakademiets Skoler konkurrerer han til det
saakaldte Afgangsbevis, som giver ham Ret til at
kaldes akademisk A., hvorimod Lovgivningen
ikke forbeholder ham nogen jur. Ret fremfor
de mange, som uden at have modtaget A.’s
Uddannelse kalder sig A. og paatager sig hans
Arbejde. Undtagelsesvis findes der A., der har
erhvervet den fornødne tekniske og
kunstneriske Uddannelse uden for Akademiet.
C. B-r.

Arkitektforeninger til Værn om
Arkitektstandens Rettigheder og til Fremme af dens
Interesser findes efterhaanden i alle
Kulturlande. I Danmark fandtes indtil for faa Aar
siden kun een, nemlig »Akademisk
Architektforening«, hvis Medlemmer har Kunstakademiets
Afgangsbevis som Arkitekt. Dog kan Arkitekter,
der ikke har erhvervet sig dette Bevis,
undtagelsesvis optages, naar de ved præsterede Arbejder
skønnes at være i Besiddelse af tilsvarende
Kvalifikationer. I de senere Aar er der foruden
»Akademisk Architektforening« blevet stiftet to
A.; 15. Juni 1909: »Den fri Arkitektforening«,
der har omtr. de samme Formaal som
»Akademisk Architektforening«, og 19. Marts 1910:
»Dansk Arkitektforening«. »Akademisk
Architektforening stiftedes 21. Novbr 1879 paa
Initiativ af Arkitekt L. A. Petersen.
Foreningens Hovedmaal er at virke for Højnelse af
dansk Bygningskunst, og søge at vække
Interesse herfor rundt om i Landet. Til at virke
herfor har »Akademisk Architektforening«
nedsat et Udvalg »For bedre Byggesæt« og
oprettet en Tegnehjælp med det Maal at yde mindre
Bemidlede saglig Hjælp ved Opførelsen af
Nybygninger, for derved at skaffe Smaakaarsfolk
Tegninger til billige, men praktiske og sunde
Huse og venlige, hyggelige Hjem. Som et
virkningsfuldt Led i »Akademisk Architektforening«’s
Agitation for et bedre Byggesæt paa Landet
maa nævnes Stationsbyen paa
Landsudstillingen i Aarhus 1909. Foreningen har et
Konkurrenceudvalg, hvis Opgave det er at yde
Institutioner og Private vejledende Hjælp ved
Arkitektkonkurrencer, saasom: Planlæggelse af
Program, Valg af Dommere o. s. v. Til de i
Kbhvn, Frederiksberg o. a. Byer nedsatte
Udvalg til Præmiering af smukke og gode
Bygninger vælges som Regel mindst to af
Foreningens Medlemmer.

»Akademisk Architektforening« udgiver et
Ugeskrift »Architekten«, der behandler alle
Spørgsmaal, Arkitektur vedrørende, og med
Gengivelse af ny og gl Bygningskunst.
Foreningen, der har c. 200 Medlemmer, har udarbejdet
en Priskurant, der anvendes som Grundlag ved
Beregninger af Arkitekthonorarer og til
Vejledning i Retstrætte ell. ved Voldgiftskendelser.
C. B-r.

arkitektonisk, alt vedrørende
Bygningskunsten; overensstemmende med dens Fordringer.

Arkitektur, se Bygningskunst

Arkitekturmaleri er det Fag inden for
Malerkunsten, der har Arkitekturen til Genstand;
ifølge sit Emne fremstiller det snart
Bygningens indre Rum (Interiøret), snart dennes ydre
Fremtræden og kommer ved Gengivelsen af
større Bygningskomplekser, Staddele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free