Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arkitekturmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Byprospekter) o. l. Landskabsmaleriet nær. Da det
for A. særlig gælder om at anskueliggøre det
arkitektoniske Værk ikke blot ved paalidelig
Opfattelse af dets Stil og Karakter, men ogsaa
ved klar Fremstilling af dets rumlige
Udfoldning, kommer Perspektiven til at spille en stor
Rolle i denne Kunstgren, Linie- saavel som
Luftperspektiv. En livfuld Staffage vil ofte kunne
gøre sit til, at Billedet ikke fremtræder som
et skematisk, tørt arkitektonisk Rids, hvad der
strider mod A.’s maleriske Formaal.
Medens A. først fremtræder som fuldt
udviklet, selvstændig Kunstgren i 16. Aarh., møder vi
det langt tidligere som dekorativt Led, saaledes
i den antikke Kunst, hvad de pompejanske
Vægmalerier bærer Vidne om. I Middelalderen
underordner det sig det religiøse Maleri, tjener
som Baggrund for dettes Fremstillinger, og
synes at tage sine Emner mindre fra den
omgivende Virkelighed end fra Datidens
Teaterscener. Efterhaanden træder det under
Kunstens Udvikling, mere og mere frem med Krav
paa særlig Opmærksomhed, hvilket bl. a.
skyldes den Omstændighed, at Malerne tillige ofte
er Bygmestre. Under den gryende Renaissance
tager det derfor ogsaa, inden for den Skranke,
som dets Tjenerforhold til det religiøse og hist.
Billede medfører, et betydeligt Opsving: P.
Uccello, P. d. Francesca, Melozzo da Forli, B.
Gozzoli m. m. fl. studerer med Iver
Perspektiven og benytter ofte en rig, dristig opbygget
Arkitektur til deres Malerier, Mantegna maler
sine prægtige arkitektoniske Perspektiver i
Padova; Alberti’s og Leonardo’s geometriske
Studier og maleriske Virksomhed bringer A.
yderligere frem, o. s. v.; under Rafael (smlg.
Arkitekturen i Perugino’s og Rafael’s
»Trolovelsen«; »Skolen i Athen«) og Venetianerne naar
endelig A. sit Kulminationspunkt som
ornamentalt Led, hvad malerisk Pragt og Skønhed
angaar. - En Sidegren af A. er det illuderende
Dekorationsmaleri, der maler Bygningsværk
hen over Murflader, Kupler etc. og
gennembryder disse med en øjeforblændende
Skinarkitektur (Mantegna, Melozzo, Gorreggio, Pozzo,
Venetianerne lige ned til Tiepolo, m. v.); fra denne
Gren skyder atter Teater maleriet ud (jfr P.
Johansen, »Kunst og Illusion« [Kbhvn 1912]).
Det er imidlertid i Norden, at det egl. A. er
opstaaet. Brødrene van Eyck (15. Aarh.) skaber
i deres Billeder, med dyb Kendskab til
Perspektiven og grundig Forstaaelse af Arkitekturens
Love, en fortræffelig Kirkearkitektur, der ikke
blot danner en forskønnende Baggrund, men
rumlig omslutter Figuren. Ogsaa i saa
Henseende bliver deres maleriske Grundsætninger
bestemmende for den flg. Tids Kunst; i
Tyskland nærmer Altdorfer sig det virkelige A., og
endelig i 16. Aarh. i Nederlandene løsner det
sig ud af sit opr. Underordnelsesforhold og
fremtræder som selvstændig Genre. Det blev
særlig den gotiske Kirke, under den reformerte
Bevægelse berøvet sin Pragt, nøgen, med hvide
Hvælvinger, der blev Emnet for de
nederlandske Arkitekturmalere; Spillet af Lys og Skygge
i det store Rum, Brydningen af Murenes
enstonige hvide, blev derfor naturlig disse
Kunstneres Formaal og skaffede dem ofte
maleriske Triumfer. Til de ældste i denne Kreds
af nederlandske Arkitekturmalere hører Jan
Vredeman de Vries (f. i Leuwarden) og hans
Elev H. van Steenwijk den Ældre; dennes
Elever, Sønnen H. Steenwijk den Yngre og
Pieter Neefs den Ældre, var begge dygtige
Perspektivmalere; betydeligere er dog H. van Vliet,
der med utrættelig Interesse atter og atter
maler Delfts gamle Kirke (gode Billeder af ham
i Kbhvn i Moltke’s Galeri og i privat Eje);
samme Sujet benytter ofte den dygtige E. de
Witte (et udmærket Kirkeinteriør af ham i
privat Eje i Kbhvn). Foruden disse Kunstnere
(som ofte fik Hjælp til Staffagen af betydelige
Figurmalere) kan eksempelvis nævnes: I. van
Nikkelen og G. Hoeckgeest, der er godt
repræsenterede i Kbhvn, samt Neefs den Yngre og
de Lorme; P. Saenredam, J. Beerestraten og
Jan van der Heyden har de holl. Byer og Torve,
Kanalerne og Gracht’erne til deres
Yndlingsemne. - I Syden emanciperer A. sig først ret
i 18. Aarh.; her fremtræder de to Venetianere
A. da Canale og hans Elev B. Belotto
(»Canaletto«) med fortræffelige Prospekter fra deres
Fødeby (en stor Suite Billeder fra Dresden med
Omegn af Canaletto) og faar snart talrige
Efterlignere, saaledes i Rusland Alexéiev, (»den
russiske Canaletto«).
Det 19. Aarh.’s Kunst har mange flinke
Arkitekturmalere at opvise. I Tyskland vækker
Schinkel Interesse for A., han udfører selv en
Del Interiører (fra Peterskirken, Milano
Domkirke m. m.) og højner
Teater-Dekorations-maleriets Niveau. Ogsaa Domenico Quaglio’s
Virksomhed bliver banebrydende for det tyske
A. Pulian virker i Düsseldorf, Ainmüller i
München, R. Alt i Wien o. s. fr. - Den
Davidske Skole fostrer adskillige Arkitekturmalere i
Frankrig; Ingres er engang imellem inde paa
A.’s Omraade; størst Berømmelse opnaar dog
Granet, hvis Interiører fra Colosseum og
Underkirken i Assissi findes i Louvre. - I
England leverer Vandfarvemalerne et betydeligt
Kontingent til Arkitekturmalernes Gruppe.
Bekendte Navne er Prout, Turner, Goodall,
Roberts o. s. fr.
Ansete Arkitekturmalere i Sverige er
Limnell, Palm, der fornemmelig sysler med ital.
Arkitektur, og Scholander, som paa sine mange
Rejser fandt rigt Stof til virkningsfulde
Akvareller. Axelson henter Motiver fra Sydeuropa
og Nordafrika. - I Norge vandt bl. a. V. St.
Lerche sig et Navn ved sine Interiører, der ofte
staar paa Grænsen af Genremaleriet. - Det
danske A. fik gode Livsbetingelser under den
Eckersberg’ske Æra med dens kraftige
Betoning af sikker Formgivning og grundig
Kendskab til Perspektivlæren i Forbindelse med
trofast Naturiagttagelse; Høyen’s varme Interesse
for Bygningskunsten og dennes forsk. hist.
Former maatte ogsaa virke befrugtende.
Eckersberg selv har malet Arkitekturbilleder, Rørbye
gik i hans Fodspor. Inden for Kunstnerkredsen
er det ofte Ikke-Fagmænd, der er naaede højest;
udmærkede Prøver paa A. skyldes saaledes
Roed (f. Eks. Gaarden i Bargello, Frederiksborg
Slot), Const. Hansen (Templet i Pæstum) og
Købke (Aarhus Domkirke m. m.); J. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
