Print (PDF) - On this page / på denna sida - Arkitekturmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skovgaard og Zahrtmann har leveret dygtige
Arbejder fra Parthenon. Blandt de egl.
Arkitekturmalere maa nævnes Heinrich Hansen, der har
opnaaet stor Popularitet ved Malerier (mest
»hollandsk Renaissance«), som bl. a. med Bravur og
skuffende Lighed gengiver Accessorier, som
blanke Gulve, straalende Marmor etc. Stilling
har malet en Mængde Akvareller med
interessante Emner, hentede rundt om fra Europas
Bygningskunst. Endvidere skal nævnes I. T.
Hansen, der særlig dvæler ved Venedigs
Arkitektur, og bl. fl. a. Bredal, Kornbeck, A.
Fischer, Adolf Hansen, C. V. Nielsen og C. C.
Andersen. Karl Jensen er naaet højt i malerisk
Virkning og god Linieføring i Billeder fra
Rosenborg, Kirkeinteriører fra Helsingør og Lubeck
m. m. Andre kendte Navne: Tom Petersen,
J. Rohde, G. V. Blom, Engelsted, Vilh. og Sv.
Hammershøi, Soya-Jensen, Frk. Ch. Frimodt,
E. Struckmann, Marie Henriques, Augusta
Thejll-Clemmensen m. fl. A. Hk.
Arkiv (gr. αρχειον, egl. Raadhus; lat.
archium ell. archivum, ital. archivio) betegner dels
det Sted, hvor offentlige ell. private
Dokumenter, Breve og Aktstykker opbevares, dels
selve Dokumentsamlingen. Efter A.’s forsk.
Oprindelse skelner man mellem offentlige
og private A, og begge disse falder igen i fl.
Afdelinger. De vigtigste af de offentlige A. er
naturligvis Rigsarkiverne (Hovedarkiverne,
enkelte Landsdeles A., Embedernes Haandarkiver),
men ved Siden af dem findes betydelige A. for
Byer, Univ., Bispesæder, Klostre og Kirker; af
private A. indeholder Familiearkiver og
Godsarkiver tit Arkivalier af stor Bet. Allerede i
Oldtiden fandtes A. baade hos Jøder, Grækere
og Romere, sædvanligvis opbevaredes de i
Templer. Den kristne Kirke begyndte ogsaa
tidlig at opbevare sine Arkivalier; det ældste af
disse A. er det pavelige, der allerede omtales
i 3. og 4. Aarh. og fra Midten af 7. Aarh. for
største Delen opbevaredes i Lateranet, men
næsten alle vigtigere Bispesæder, Klostre og
Kirker havde deres A. ell. Brevkister. Først
senere fik de verdslige Fyrster Øjnene op for
A.’s Bet.; under Karolingerne og de senere tyske
Kejsere omtales nok A., men nogen egl.
Arkivforvaltning fandtes ikke. Først Normannernes
mere moderne Embedsstat paa Sicilien og i
Neapel indførte en saadan, der saa ved disse
Landes Forbindelse med Tyskland kom til dette
Land. I 12. og 13. Aarh. opstaar de kgl. og
fyrstelige A., og lidt senere begynde ogsaa
Byarkiverne. Overalt stod A. i nøje Forbindelse
med Kancellierne; tidlig begyndte man her at
indføre de udgaaede og de vigtigste af de
indkomne Breve i Kopibøger ell. i mere
kortfattede Registraturer, der nu tillige med de
bevarede Originaler danner A.’s ældste
Bestanddele. I 15. og 16. Aarh., da den skriftlige
Behandling blev indført i Forvaltning og
Rettergang, kommer saa de egl. Akter til. Af særlig
vigtige A. uden for Norden kan foruden det
pavelige A., der først i den allernyeste Tid er
blevet tilgængeligt, nævnes A. i Venedig, Firenze,
München, Dresden, Berlin, Paris, London, Wien
og Simancas. Af stor Bet. for Norden er den
tyske Ordens A. i Königsberg og Hansaens A. i
Lübeck.
Medens man alt længe har haft Blik for A.’s
Bet. for Administrationen, er det først den
nyeste Tid, der rigtig har set A.’s store Værd i
videnskabelig Henseende som det egl. Grundlag
for en fyldig Forstaaelse af Fortiden. Dette har
medført, at man nu langt mere end tidligere
interesserer sig for deres Bevarelse. Rundt om
er der opført ny, brandsikre og tørre
Arkivbygninger, hvor Arbejdsrummene er skilte
fra de egl. Arkivrum, der udelukkende bestaar
af Jern og Sten; dog maa der naturligvis være
en let Forbindelse mellem begge. Dernæst har
man søgt at gøre A. saa let tilgængelige som
muligt, dels ved liberalt at tilstede Adgang til
dem, dels ved at tilvejebringe en overskuelig
og rationel Ordning. Læren om A.’s Opstilling
og Indretning er blevet en hel Disciplin,
Arkivvidenskaben; i fl. Lande, som i Italien, Frankrig
og fl. Stater i Tyskland kræves en særegen
Prøve for at blive ansat i A.’s Tjeneste, og der
er oprettet særlige Institutter til
Arkivembedsmænds Uddannelse, saaledes École des chartes
i Paris, stiftet 1821.
Trods det store Arbejde, der i 19. Aarh. er
gjort med A.’s Ordning og Optagelse af
Registraturer over deres Indhold, har man dog endnu
langt tilbage. Medens man tidligere havde fulgt
de mest forskellige Systemer ved Ordningen og
Opstillingen af A., reale, topografiske, alfabetiske
og kronologiske, hvoraf intet kunde siges at
være blot nogenlunde tilfredsstillende, er man
i den allernyeste Tid i stadig stigende Omfang
begyndt at lægge det saakaldte Proveniens
(Hjemmehørs-) Princip til Grund for Ordningen.
Da de offentlige Arkivers Arkivalier jo overalt
er opstaaede gennem de administrative og
dømmende Myndigheders Virksomhed og altsaa har
en organisk Sammenhæng, er man efterhaanden
kommet til at indse det urigtige i at bryde
denne til Grund for et ell. andet vilkaarligt
udtænkt System, selv om dette kunde være nok saa
sindrigt. Det af en Myndigheds Virksomhed
fremgaaede Arkiv danner en Helhed, som maa
holdes sammen og ikke maa sammenblandes
med andre Myndigheders Arkivalier. Ved
Ordningen af den enkelte Myndigheds Arkiv vil det
ogsaa i Reglen være det rigtigste at bevare den
Ordning, som den Paagældende Myndighed selv
har skabt, og som maa formodes at være den,
der er bedst egnet til at tilfredsstille det
praktiske Behov. Dette Princip var ganske vist alt
tidligere paa forsk. Steder bragt til mere ell.
mindre konsekvent Anvendelse, saaledes i
Frankrig fra 1841, i Preussen fra 1881, og til Dels i
Danmark, men det er dog først, efter at tre
holl. Arkivarer, Müller, Feith og Fruin, 1898
i et af dem udg. Skr. »Handleiding voor het
ordenen en beschrijven van Archieven« (tysk
Oversættelse 1905 »Anleitung zum Ordnen und
Beschreiben von Archiven«) havde givet en
udførlig teoretisk Begrundelse af
Proveniensprincippet som Grundlag for Arkivordningen, at
dette Princip har vundet saa nogenlunde alm.
Anerkendelse. I de fleste Lande har man
begyndt at offentliggøre Fortegnelser over A.’s
Indhold, ligesom man ogsaa, særlig efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
