Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arkona - Arkose, en oftest grovkornet Sandsten - Arksutit, se Kiolit - Arktinos, se Cykliske Digtere - arktisk (gr.) - arktisk Fauna - arktisk Flora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er i Aarh. styrtede i Havet. I nordre Side ses
dog endnu i Brinken en Kilde, maaske den, som
Erik Emune bemægtigede sig, hvorved Borgens
Fald fremkaldtes 1136. Endnu ligger Volden fra
Klint til Klint med anselig Højde, 15—20 m,
af lgn. stejlt Anlæg som Hedebys Vold ved
Dannevirke, noget ujævn, men endnu
karakteristisk i Bygning, trods ældre og nyere
Forstyrrelse. Den er anlagt med Benyttelse af en
naturlig Kam i Terrainet, uden Grav, men med
Lavninger paa begge Sider, hvorfra Jorden vel
er taget. Ved Stedet ligger nu et Fyrtaarn og
selve Volden er som Plads for en Marinestation
for traadløs Telegrafi at betragte som faktisk
fredet.
H. A. K.
Arkose, en oftest grovkornet Sandsten,
bestaar af temmelig skarpkantede Smaastumper
af de almindeligste Mineraler, især Kvarts og
Feldspat, ikke sjælden ogsaa Glimmer o. a.;
den dannes, naar Granit o. lgn. grovkornede
Bjergarter under Luftens og Regnvandets
Indvirkning smuldrer og det dannede Smaagrus og
Sand atter sammenkittes, uden at det, f. Eks.
ved Vandløb, er ført ret langt bort fra det
Sted, hvor det opstod, saaledes at der ikke
har kunnet foregaa nogen synderlig Sortering
ell. Afrunding af det. A. kommer derfor til at
indeholde omtr. de samme Mineraler som den
opr. Bjergart og kan ved overfladisk
Betragtning ligne denne paafaldende.
(N. V. U.). O. B. B.
Arksutit, se Kiolit.
Arktinos, se Cykliske Digtere.
arktisk (gr.), hvad der hører til Bjørnens
(Arktos) Stjernebilleder paa den nordlige
Himmel; endvidere d. s. s. nordlig, særlig liggende
i Nærheden af Nordpolen. Derfor det a. Hav,
det nordlige Ishav; den a. Zone, Jordens
nordlige kolde Zone o. s. v. Jfr.
antarktisk.
arktisk Fauna. Den Dyreverden, hvis Hjem
er de N. f. Trægrænsen liggende og en stor
Del af Aaret snedækte Egne af det
europæisk-asiatiske og det nordamerikanske Fastland og
desuden de tilstødende Have, betegnes ofte som
den arktiske ell. højnordiske Fauna. Hertil maa
dog straks bemærkes, at det i dyregeografisk
Henseende er forbundet med store
Vanskeligheder at drage en bestemt Grænse mellem dette
Omraade og de sydligere liggende
Strækninger; de fleste »arktiske« Dyreformer er i
Virkeligheden slet ikke i deres Forekomst
begrænsede til de nævnte Egne, men kan ogsaa træffes
meget længere S. paa. Den arktiske Dyreverden
bør derfor sikkert rettest betragtes kun som
en Underafdeling inden for det palæarktiske og
det nearktiske Faunaomraade, der jo indtager
største Delen af det europæisk-asiatiske
Kontinent og af Nordamerika. Af de heri
forekommende Dyreformer er det saa kun et lille
Udvalg af de mest haardføre, der ogsaa har været
i Stand til at brede sig over de nordligste og
for Dyrelivet mest ugunstige Strækninger.
Hermed stemmer det godt, at den arktiske Fauna,
i alt Fald paa Landjorden, thi ved Kysten og
i Havet er Forholdet ganske anderledes, gør et
meget fattigt Indtryk. Af Pattedyr findes her
saaledes kun Rensdyr, Moskusokser, Snehare,
Lemming, Polarræv, Ulv og Hermelin; af Fugle
ligeledes kun faa, navnlig Ryper; Krybdyr og
Padder mangler fuldstændigt, medens endelig
Insekter og hele det lavere Dyreliv kun er til
Stede i et, i Forhold til, hvad sydligere Egne
byder, meget ringe Artsantal. De ugunstige
Virkninger, som følger med en Beliggenhed saa
højt mod N., præger i langt ringere Grad
Havets Naturforhold; derfor indeholder dette
ogsaa en, ikke blot paa Individer, men ogsaa paa
Arter rig Fauna. Denne omfatter ikke alene
talrige lavere Dyreformer og Fisk, men
Tilstedeværelsen af disse skaber desuden langs
Kysterne fortræffelige Livsbetingelser for talrige
Søfugle, saasom Alkefugle, Maager og Ænder,
samt for Sæler; ogsaa Isbjørnen, som
hovedsagelig lever af de sidste, har hjemme
sammesteds. Det rige Dyreliv i Havet udnyttes endelig
af Hvalerne, navnlig de store Bardehvaler. En
Ejendommelighed for adskillige arktiske
Dyreformer er, at de er helt ell. delvis hvidfarvede,
et Forhold, der sikkert har stor Bet. for dem,
idet de, naar der ligger Sne, derved næsten
ikke er til at skelne fra Omgivelserne.
R. H. S.
arktisk Flora, Plantevæksten i det omkring
Nordpolen liggende Landomraade, der omfatter
Grønland, Island, Jan Mayen, Spitsbergen, det
nordlige Lapland, en Del af Kola-Halvøen,
Novaja Semlja, den nordsibiriske Kyst indtil
Tschuktschenland, det nordamerikanske
Fastlands Nordkyst fra Alaska til Labrador tillige
med de N. herfor liggende Øer saasom
Banksland, Parry-Øerne, Boothia Felix, Baffinsland
o. a. Mod S. danner Trægrænsen en vis
Afslutning af det arktiske Floraomraade, hvilket dog
ikke forhindrer, at arktiske Floraelementer
genfindes paa de tilgrænsende Landes Bjerge, f.
Eks. paa Skandinaviens Fjelde, det nordlige
Ural, Stanovoi-Bjergene og i Amerika paa de
nordlige Rocky Mountains; ogsaa med langt
sydligere liggende Bjergegne baade i Europa,
Asien og Amerika har den a. F. mange
Plantearter tilfælles
De arktiske Lande og Øer bestaar dels af
bølget Lavland, f. Eks. det nordlige Sibirien, dels
af is- og snedækkede Bjergmasser, saaledes i
Grønland, paa Spitsbergen, Novaja Semlja o.
s. v.; Vegetationen er paa de sidstnævnte Steder
indskrænket til et snart bredere, snart
smallere Bælte langs Indlandsisens og Gletschernes
Rand. Klimaet udmærker sig ved sin særdeles
lave Temp. (Aarets Middeltemp. paa sine
Steder under ÷ 16°, Juli Maaneds Middeltemp. fra
+ 2 til 10°) og ved meget kort Vegetationstid,
der i Reglen begynder i Juni og allerede ender
i Aug. De arktiske Landes Planter lever saaledes
under lgn. ugunstige Forhold som
Alpeplanterne og har da ogsaa væsentlig de samme
Ejendommeligheder. P. Gr. a. den korte
Vegetationstid forhindres ofte Frømodningen, især
i ugunstige Aar, naar Vinteren indtræder
pludselig; i Overensstemmelse hermed er enaarige
Arter, hvis Eksistens er betinget af en
regelmæssig Frøsætning, meget sjældne i den a. F.
Selv om det ikke er sandsynligt og i det
mindste ikke bevist, at der i de arktiske Egne findes
Blomsterplanter, som overhovedet aldrig naar
at sætte modne Frø, saa er det dog paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
