Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol / 102 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - arktisk Stenalder - Arktos (gr.: »Bjørn«), Navn paa to Stjernebilleder - arktotertiær, se Plantegeografi - Arkturos, d.s.s. Arcturus, se Bootes - Arkwright,Sir Richard, eng. Mekaniker (1732-92) - arkæisk Gruppe ell. azoisk Gruppe, Stenarter - Arkæologi (gr.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ejendommelige. Bopladser er efterviste; inden for Omraadet
findes egenartede Helleristninger. Kulturen
strakte sig op til Ishavet og var i sin Karakter
i nær Slægt med nyere Polarfolks Kultur. Den
paagældende Befolkning har været Jægere og
Fiskere; det antages, at de levede samtidig med
den sydskandinaviske Dysse- og Jættestuetid.
Det var næppe Lapper (ell. Finner), snarest et
særligt, maaske Ø. fra indkommet Folk, der
senere er opgaaet i den S. fra fremtrængende
Befolkning, der var Bærer af Stenalderens og
Bronzealderens nordiske Kultur. (Litt.: A. W.
Brøgger, »Den arktiske Stenalder i Norge«
[1909]; J. Ailio, »Die steinzeitlichen
Wohnplätze in Finland« [1909]).
H. A. K.

Fig. 2. Økse af Grønsten. L. ca. 0,08 m. Tromsø.

Arktos [↱ark-] (gr.: »Bjørn«), Navn paa to
Stjernebilleder, den lille og den store Bjørn; den
sidstnævnte skulde efter et gr. Sagn være Arkas’
(s. d.) forvandlede Moder Kallisto; den gaar
aldrig ned (»bader sig aldrig i Havet«), fordi
Hera, der var skinsyg paa Kallisto, havde
bevæget Okeanos til at udelukke hende fra
Havet. — P. Gr. a. Stjernebilledets Stilling blev A.
hos Grækerne ogsaa anvendt som Betegnelse for
Nord (deraf Adj. arktisk [s. d.]).
C. B.

arktotertiær, se Plantegeografi.

Arkturos, d. s. s. Arcturus, se Bootes.

Arkwright [↱a_əkra^it], Sir Richard, eng.
Mekaniker (1732—92), f. i Preston i Lancashire
af fattige Forældre. Han var først Barber, men
førtes ved sine mek. Undersøgelser ind paa
Opfinderbanen og opfandt en Maskine til
Bomuldsspinding, der i fl. Henseender var en Forbedring
af den tidligere af Hargreave konstruerede;
A.’s Maskine blev kaldt Vandspindemaskinen
(waterframe). Ved Bistand af nogle driftige
Forretningsmænd lykkedes det ham at faa bygget
fl. ny Maskiner, hvormed han drev
Bomuldsspinding først i Nottingham, senere i
Cromford i Derbyshire, og ved sin energiske
Virksomhed blev han en af de Mænd, der mest har
bidraget til Bomuldsindustriens Udvikling i
England. Nogle Aar før sin Død blev han ophøjet
til Baronet.

arkæisk Gruppe ell. azoisk Gruppe.
Hertil henregner Geologerne alle de Stenarter,
der er fremkomne i Tidsrummet mellem
Dannelsen af den første faste Skorpe omkr. den indtil
da ildflydende Jord og det Tidspunkt, da det
organiske Liv begyndte paa Jorden. Disse
Stenarter har en meget vid Udbredelse og maa
antages overalt at danne det faste Underlag for
alle senere Aflejringer; endvidere er deres
Mægtighed overordentlig stor (mange km), saa
at der maa være medgaaet et overordentlig
langt Tidsrum til deres Dannelse. De hører til
de »krystallinske Skifre«, idet de alle er stærkt
krystallinske og tydelig skifrede. Deres langt
overvejende Hovedbestanddele er Kvarts og
forsk. Silikater navnlig af Feldspat-, Glimmer-,
Augit- og Hornblendegrupperne. En Mængde
Mineraler som Sericit, Staurolit, Cyanit og Talk
forekommer udelukkende (ell. næsten
udelukkende) i de her omtalte Stenarter, hvis
vigtigste Repræsentanter er Gnejs og Glimmerskifer;
mindre hyppig forekommer Klorit-, Hornblende-,
Talk- og Grafitskifere.

P. Gr. a. den a. G.’s overordentlig stærkt
vekslende Sammensætning og dens Mangel paa
Forsteninger har det vist sig meget vanskeligt at
skabe en almengyldig Inddeling af Gruppen,
tilmed da de herhen hørende Dannelser i Reglen
har været udsatte for stærke Forstyrrelser og
Omdannelser. De opstillede Inddelinger har
derfor nærmest kun lokal Gyldighed. Ogsaa
Begrænsningen opadtil mod den proterozoiske
Gruppe er ofte meget usikker; det er saaledes
undertiden lykkedes at finde Forsteninger i
Aflejringer, som man indtil da p. Gr. a. deres
petrografiske Beskaffenhed havde henregnet til
den a. G.

Den a. G. findes dels som vidt udbredte
Masser i saakaldte Massiver (saaledes i
Kanada, Grønland, Skandinavien og Finland,
Østasien, Brasilien o. s. v.), dels som
Centralkæden i mange Foldebjerge (Kaukasus,
Himalaya o. s. v.).
J. P. R.

Arkæologi (gr. af ἀρχαῖος, gammel, λόγος,
Fremstilling, Lære) er Videnskaben om den
fjernere og nærmere Fortids Oldsager og
Mindesmærker. I de forsk. Lande bruges Ordet i
noget forsk. Bet., ligesom det først i nyere Tid
omfatter Fortidens Levn i videste Omfang. Hos
Grækerne selv betegnede Historikerne herved
den ældste, mytiske Historie. I 17.—18. Aarh.
forstodes ved A. Studiet af den klassiske
Oldtids Kunst, og saaledes bruges Ordet ofte endnu
i Tyskland, ell. der gives forklarende Tilføjelser
for at betegne andre særlige Omraader, medens
den forhistoriske A. sædvanlig indbefattes under
»Antropologie« ell. »Urgeschichte«.

A.’s Opgave er at opsøge, undersøge, prøve,
beskrive og tyde de faste Mindesmærker:
Bylevninger, Bygninger, Høje og andre
Jordværker, Grave, Bopladser samt Fundene, i ell.
uden Forbindelse med Mindesmærkerne:
Kunstværker i Skulptur ell. Maleri, Vaaben og
Redskaber af alle Slags, Smykker, keramiske
Frembringelser, skaarne Stene, Mønter og
Indskrifter. Bøger og Skriftværkernes sproglige Side,
den politiske Historie og Sagnene henhører
under andre Fag, der kan blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>