Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arlon, Hovedstad i den belgiske Prov. Luxembourg - Arlt, Ferdinand von, Østerrigsk Øjenlæge, (1812-1887) - Arm. 1) I Hvirveldyrenes Anatomi er A. identisk med Forben - Arm 2) Den menneskelige Arm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forenet med Luxembourg. P. Gr. a. sin strategiske
Bet. blev A. i 17. Aarh. gentagne Gange besat
af Franskmændene og 1671 befæstet af Vauban
efter Ordre af Ludvig XIV; Fæstningen er
senere sløjfet. 1831 kom A. under Belgien. 19.
Apr. 1793 sejrede her Franskmændene under
Jourdan over Østerrigerne.
G. Ht.
Arlt, Ferdinand von, østerrigsk
Øjenlæge, f. i Obergraupen ved Teplitz i Böhmen
18. Apr. 1812, d. i Wien 7. Marts 1887. A. var
Søn af en fattig Bjergmand og kæmpede under
hele sin Opvækst og Studietid med Fattigdom.
Han skulde først have været Lærer, men var
ikke musikalsk nok, derpaa Teolog, men saa
snart han kom til Univ. i Prag, gav han sig til
at studere Medicin. 1839 blev han Dr. med., og
efter et kort Ophold i Wien blev han Assistent
hos Professoren i Oftalmologi i Prag. Fra 1846
vikarierede han som Prof., og 1849 blev han fast
ansat som Prof. i Oftalmologi i Prag, efter at
han havde afslaaet en lgn. Stilling i Leipzig.
1856 forflyttedes han som Prof. til Wien, hvor
han virkede, til han 1883 nedlagde sit Embede
ved opnaaet Aldersgrænse.
A.’s Virksomhed har ikke sat saa store Spor
ved, hvad han har skrevet, som ved hans
Lærervirksomhed. Bl. hans Arbejder findes
adskillige fortrinlige — »Pflege der Augen im
gesunden und kranken Zustande, nebst einem
Anhange über Augengläser« (Prag 1846),
»Krankheiten des Auges« (3 Bd, Prag 1851—56),
»Operationslehre« (i »Hdbch. d. gesammten
Augenheilkunde v. Gräfe u. Sämisch«, Bd III, 1874),
»Die Kurzsichtigkeit, ihre Enstehung und
Ursachen« (Wien 1878), »Zur Lehre vom
Glaucom« (Wien 1884) — og han er f. Eks. den
første, der har anvendt Bogstaver af beregnet
Størrelse til Bestemmelse af Synsstyrken, men hans
Bet. ligger navnlig i, at han som Lærer forstod
ved fortrinlig byggede Foredrag at give
udmærkede Beskrivelser af Øjensygdomme,
samtidig med, at han var en ypperlig Operatør.
Alle Øjenlæger søgte til A., deriblandt Albrecht
v. Gräfe, hvem, han stadig stod l nært Forhold
til. Da Gräfe havde grundet »Archiv für
Ophthalmologie«, traadte A. og Donders ind i
Redaktionen af dette Tidsskrift, der blev af den
allerstørste Bet. for hele den moderne
Øjenlægevidenskabs Udvikling.
G. N.
Arm. 1) I Hvirveldyrenes Anatomi er A.
identisk med Forben, men Benævnelsen bruges dog
hovedsagelig, hvor dette og Baglemmet (Benet)
staar i det alene for Aberne og Mennesket
ejendommelige Forhold. (Se nærmere
Hvirveldyr og Pattedyr, Fugle o. s. fr.).
2) Den menneskelige A. er betydelig
kortere end Baglemmet. Hos en Voksen i
oprejst Stilling naar Fingerspidserne omtrent til
Grænsen mellem mellemste og nederste
Trediedel af Laaret — en større Længde af A.
fremkalder let et vist abeagtigt Udseende. A. bestaar
af 3 Dele: Overarmen fra Skulderen til
Albuen, For- ell. Underarmen herfra til
Haandledet, og Haanden. Overarmen er
næsten saa lang, som de to andre Dele tilsammen.
Dens Skelet dannes af den lange, stærke
Rørknogle, Overarmsbenet, hvis øverste Ende,
Hovedet, ved en svag Fure, Halsen, er
afgrænset fra Midterstykket. Hovedet danner en
indadtil bruskbeklædt, halvkugleformet
Fortykkelse, der indgaar Ledforbindelse (Skulderledet)
med en tilsvarende, let udhulet Flade paa
Skulderbladet. Om Overarmsbenets nederste Ende,
der danner Albueledet, se Albue. Underarmens
Skelet dannes af Albuebenet og Spolebenet. De
to Underarmsbens nederste Ende er udhulet og
bruskbeklædt. I denne Udhuling passer den
øverste Ende af Haandens Skelet, hvorved
Haandledet dannes. Haandens Skelet dannes af
de 8 smaa, mangekantede Haandrodsben, af 5
smaa Rørknogler, Mellemhaandsbenene, og af
Fingerknoglerne, af hvilke der hører 3 til hver
af de 4 Fingre, 2 til Tommelen (se nærmere
Fingre, Haand o. s. v.). Disse forsk.
Ledforbindelser tillader saavel A. som Helhed som
navnlig Haand og Fingre en betydelig
Bevægelighed. I Skulderledet kan A. saavel bevæges om
sin egen Længdeakse (roteres, drejes) som om
alle de herpaa lodret staaende Akser (altsaa
bevæges frem og tilbage, til Siden o. s. v.). I
selve Skulderledet kan A. dog ikke føres
længere ud fra Kroppen, end at den kommer til at
staa lige ud til Siden (danner en ret Vinkel
med Kroppens Længdeakse); den yderlige
Løften af A. finder ikke Sted i Skulderledet, men
sker ved Drejning af Skulderbladet. Mellem
Over- og Underarm findes kun Bevægelighed
om en lodret paa A.’s Længde liggende Akse
(Strækning og Bøjning). Underarmen kan drejes
om sin egen Længdeakse ved, at Spolebenet
drejer sig om Albuebenet; det er denne
Bevægelse, der sker, naar vi drejer Haanden med
Haandfladen nedad (bagtil) ell. opad, fortil (den
førstnævnte Bevægelse kaldes Pronation,
sidstnævnte Supination). Haanden selv kan bøjes og
strækkes (bevæges om en Tværakse), samt i
ringere Grad bevæges til begge Sider (om en
lodret paa Underarmen, forfra bagtil gaaende
Akse). Mellem Haandrod og Mellemhaandsben
er der for de fire Mellemhaandsbens Vedk. kun
ringe Bevægelighed (Bøjning og Strækning); det
til Tommelen svarende Mellemhaandsben kan
derimod bevæges temmelig frit i alle
Retninger. Mellem Mellemhaandsbenene og 1.
Fingerled er Bøjning, Strækning, Sidebevægelser og
Drejning om Længdeaksen mulig, mellem
Fingerledene selv kun Bøjning og Strækning. —
Til at udføre disse forsk. Bevægelser er A.
forsynet med en Mangfoldighed af Muskler, der
gennemgaaende, for at A. kan bevare sin slanke
Form, er smækre og langstrakte. Da særlig
Haanden, som Griberedskab, ikke maa være tyk
og plump, er en stor Del af de Muskler, der
skal bevæge Haand og Fingre, anbragte
forholdsvis langt herfra (paa Underarmens øverste
Halvdel); de ender da med lange, slanke Sener,
der over Haandryggen og gennem Hulhaanden
naar ud til Fingerledene. De Muskler, der
bevæger A. i Skulderledet, udspringer fra
Brystkassen, Skulderbladet og Nøglebenet og hæfter
sig paa Overarmens øverste Del. Selve
Overarmens Muskler strækker og bøjer Underarmen.
Dennes Muskler bevirker Spolebenets
Omdrejning om Albuebenet samt Haandens Bevægelser
og Fingrenes Bøjning og Strækning. De smaa
Muskler i Haanden bidrager til Fingrenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
