Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armbaand og Armringe (Haandledsringe) - Armbind - Artnbrust, Karl F., tysk Orgelspiller (1849-96) - Armbrøst - Armé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes A. ofte i Sagaerne som Gave fra Mand til
Mand. De gik af Brug i Middelalderen, men
Anvendelsen opkom atter fra 16. Aarh.
H. A. K.
Armbind, enten ethvert alm. Bind, anlagt om
Armen, eller hyppigst synonymt med
Armklæde (se Forbinding).
Armbrust, Karl F., tysk Orgelspiller
(1849—96), en fremragende Virtuos paa sit
Instrument og Organist ved Petri Kirke i sin Fødeby
Hamburg, hvor han ogsaa virkede som Lærer
og Musikanmelder.
W. B.
Armbrøst (tysk Armbrust, lat. arbalista,
arcubalista, balista, fr. arbalète), et af Buen
udviklet Skydevaaben i Middelalderen;
sandsynligvis var Grækernes Gastrafete (Bugspænderen)
ogsaa en Slags A. Den bestod af et Skæfte af
Træ (i Reglen Taks) med en Bue af Staal ell.
Horn og en Buestreng, tvunden af Dyresener
ell. Hampegarn. I Skæftet var anbragt en om
en vandret Bolt bevægelig Nød, der i et Hak
fastholdt den spændte Buestreng og selv blev
holdt i den dertil svarende Stilling af en
Aftrækkerstang. Ved et Tryk paa en Aftrækker
frigjordes Nødden, Strengen svirrede frem og
udslyngede med stor Kraft den foran i en Rille
i Skæftet liggende Bolt (Pil ell. Kugle). A.
forefandtes af forsk. Størrelse og Konstruktion, og
Skudvidden afhang af Projektilets Beskaffenhed
og Buens Fjederkraft, efter hvilken Skæftets
Styrke var afpasset. Til at spænde A. brugtes
et særligt Redskab: en Spænder, ved
Rytteriet en Spændklo, der virkede som en
Vægtstangsarm; ved de stærkere Buer
anvendtes en Haandvinde, og ved de store, paa
Taarne, Vogne ell. Karrer anbragte A. et
Tallieværk. Fodfolkets A. var desuden, for at
lette Spændingen, fortil forsynet med en Bøjle
til at sætte Foden i. Trods sin store
Anslagskraft og Skudsikkerhed kunde A. dog ikke helt
fortrænge den gammeldags Bue, der navnlig i
England brugtes med stor Fuldkommenhed som
Krigsvaaben og ved sin store Skudhastighed
oftere gjorde fortrinlig Virkning over for de
fr. Armbrøstskytters langsomme Skydning.
A. fandt stor Udbredelse ogsaa i de
skandinaviske Lande; den brugtes i Frankrig i
9., i Tyskland først i 12. Aarh., udviklede
sig her i mangfoldige Former og opnaaede
saa kraftig en Skudvirkning, at dens Brug
mod kristne Mennesker blev forbudt
allerede af det 2. Laterankoncilium (1139), et
Forbud, som Innocens III forgæves
indskærpede (1215). I 15. Aarh. brugtes alm. en
A. (se Fig.), som spændtes ved en
Tandstang og et Tandhjul med Sving; ogsaa
Sigtemidler blev anbragt, og
Aftrækkerapparatet blev væsentlig forbedret, ja endog
forsynet med Snelle; undertiden var A.
forsynet med et cylindrisk Jernløb med Udsnit
for Buestrengen, og der benyttedes hertil i
Reglen Kugler af brændt Ler, Marmor ell.
Bly. — Den genuesiske Balester, der i
Reglen havde Jernskæfte og dobbelt Buestreng,
var forsynet med en usædvanlig kraftig
Staalbue, som spændtes ved Hjælp af en
Vinkelvægtstang med en Krog, der greb
ind i en mellem Strengene siddende Øsken
og førte disse tilbage i Nøddens Hak;
Balesteren, der i Reglen udskød Kugler, stod
i stort Ry for sin morderiske Virkning. —
A. opnaaede i det hele taget stor
Fuldkommenhed baade i Skudsikkerhed og
Anslagskraft, saa at den endog med Lethed
gennemskød et middelstærkt Brystharnisk. Den
holdt sig derfor længe efter, at Krudtet var
kommet i Brug ved Skydevaaben, og
afskaffedes først henimod Midten af 16. Aarh. som
Krigsvaaben, men brugtes endnu længe —
Schweiz endog til vore Dage — ved
Skyttefester o. l.
(E. P.). C. Q.
 |
| Armbrøstskytte. |
|
| Pil. Armbrøst. Spænder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
