Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armékorps - Armengaud, Jean Germain Désiré, fr. Kunsthistoriker (1797-1869) - Armenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fuhrparkkolonner (Proviantvogne), 4 Feltlazaretter
og 1 Hestedepot.
g) 1 Trainbataillon, bestaaende af 3
Proviantkolonner, 3 Fuhrparkkolonner, 4
Feltlazaretter og 1 Hestedepot.
A. har i Reglen desuden: Et svært Artilleri,
bestaaende af 1 svær Felthaubitzbataillon à 4
Batterier med lette Ammunitionskolonner og 8
Fodartilleriammunitionskolonner; samt en
Luftskipperafdeling.
Bataillonens Krigsstyrke er 1080 Mand.
Eskadronen har 180 Mand. Et Divisionsbrotrain kan
præstere 21—63 m Bro; med Korpsbrotrainet
naas 75—155 m, alt efter Bæreevnen. Fodfolket
har 150 Patroner paa Manden og 70 i
Afdelingernes Patronvogne. Feltartilleriet har ved
Afdelingen 235 Skud til Kanonen, 154 til Haubitzen.
I Korpsets Ammunitionskolonner findes 152
Patroner pr Gevær, 105 Skud pr Feltkanon, 68
Skud pr Felthaubitz. I
Fodartilleriammunitionskolonnerne findes 306 Skud pr svær Haubitz. Et
tysk A. har saaledes 25 Batailloner, 8
Eskadroner, 24 Feltbatterier, 16 svære Haubitzer samt
2400 Vogne. Forplejningsstyrken er c. 41000
Mand og c. 13800 Heste. Ved Anvendelsen af
Lastautomobiler, hvilken er nøje forberedt, vil
Antal Køretøjer og Heste betydeligt reduceres.
B. P. B.
Armengaud [armã↱go], Jean Germain
Désiré, fr. Kunsthistoriker (1797—1869),
besøgte en stor Mængde Kunstmuseer i Europa
og nedlagde Resultaterne af sine Forskninger
i en Række ansete, med Kobberstik og Træsnit
forsynede Værker som: Histoire des peintres de
toutes les écoles depuis la renaissance jusqu’à
nos jours (Paris 1849, afsluttet af Blanc), Les
galeries publiques de l’Europe (1856), Les
chefs-d’æuvre de l’art Chrétien (1857), Les trésors de
l’art og Le Parthénon de l’histoire (1863—64).
A. Hk.
Armenien, Landskab i Forasien, gaar mod
V. og Ø. uden bestemte Grænser over i
Lilleasiens og Erans Højlande, begrænses mod N. af
det Sorte Hav og Lavningen langs Floderne
Rion og Kura i Kaukasien, mod S. af
Mesopotamiens Sletter. A. er delt mellem Tyrkiet,
Rusland og Persien. Arealet er c. 350000 km2.
Terrain og Jordbund. Karakteristisk
for A. er den vulkanske Jordbund. I A. mødes
de lilleasiatiske Foldekæder, som stryger fra
V. til Ø., med Foldekæderne i det vestlige
Eran, som har Retningen fra NV. til SØ. Hvor
disse Foldesystemer mødes, er Landet sunket
og er blevet overgydt af vulkanske Masser.
Grundlaget for A. dannes af archaiske
Bjergarter, overlejrede af palæozoiske, mesozoiske og
tertiære Sedimenter, men over den største Del
af Landet er Sedimenterne fuldstændig
forsvundne under Eruptiverne. Lavadækkerne ligger
gennemgaaende i en Højde af 1500—2000 m og
giver altsaa A. Karakter af et Højland. Over
det armeniske Højland hæver sig fl.
Bjergrygge, Rester af et tidligere højere Niveau
for Lavadækkerne. Mod S. naar saaledes den
armeniske Taurus i Meleta Dagh
og Agherov Dagh en Højde af 3300 m og
i Tura Danail endog 3700 m. Mellem den
øvre Eufrat og Aras strækker sig den store
Bjergryg Agri Dagh, med adskillige Toppe
paa 3000—3300 m. Ogsaa N. f. Eufrat
forekommer betydelige Højder, saasom Diduve
Dagh og Kartschkal S. og SØ. f. Batum
(3200 m), og længst mod NØ., i det saakaldte
lille Kaukasus naar Kjambil en Højde af
3740 m, medens mange Toppe overskrider 3600 m.
Ved Aras hæver Kafudschich sig endog
til 3916 m. Over Højsletter og Bjergrygge
hæver sig endelig et Antal unge Vulkankegler. Den
mest bekendte af disse er Store Ararat
(5156 m) paa Grænsen af Rusland, Tyrkiet og
Persien, og den nærliggende Lille Ararat
(3914 m). Mellem Aleksandropol og Erivan
ligger Alagøs. Denne Vulkan bestaar af en
mægtig Sokkel, over hvilken hæver sig fl.
mindre og fire store Kegler, af hvilke den højeste
naar 4095 m. Med sin hvide Top gør Alagøs et
prægtigt Indtryk paa Beskueren. Den har
udsendt mange trachytiske og basaltiske
Lavastrømme. S. f. Ararat strækker sig en Række
af Vulkaner fra Bajaset til S. f. Erzerum. I
denne findes Gure Dagh, Chori Dagh
(3550 m) og Tendurek (3330 m) med to
Toppe og talrige Parasitkratre. Tendurek er for
Tiden i Solfataratilstand, men har forhen
udgydt mægtige Lavastrømme. Ved Aras Kilder
hæver sig Bingöl Dagh (3300 m), en
vulkansk Bjergryg med fl. sneklædte Toppe. Et
andet Vulkanomraade ligger ved Søen Van med
Sipan Dagh (3910 m), en stump Pyramide
med et snefyldt Krater, og Nimrud Dagh
med et 600 m dybt Caldera, hvis vestlige Del
er fyldt af en Sø, medens den østlige Del
optages af Lavamarker og Gruskegler. Nimrud
Dagh er sandsynligvis en af A.’s yngste
Vulkaner. Til det armeniske Vulkanomraade slutter
sig endelig Vulkanerne Savelan og Sehend
Koh i Aserbeidshan i det nordvestlige Persien.
Savelan hæver sig S. f. Aras som en stump
andesitisk Kegle til en Højde af 4812 m. Den
stejle Top rager som en rødlig Bjergmasse op
gennem udstrakte Firnmasser. Sehend Koh S. f.
Tæbris naar en Højde af 3600 m. Fra begge
disse Vulkaner strømmer Bække i alle
Retninger omgivne af frugtbare Enge. Søerne er et
vigtigt Led af det armeniske Landskabsbillede.
De skyldes dels Brud i Jordskorpen, dels
Afdæmninger af Lavninger ved vulkansk
Virksomhed. Mod Ø., paa pers. Grund ligger i en Højde
af 1330 m den fladvandede, afløbsløse Urmia
Sø. Uden Afløb er ligeledes den paa tyrk. Grund
liggende, dybe Bjergsø Van (1801 m over
Havfladen), medens Gök Tschai i russ. A.
(1934 m o. H.) har Afløb til Aras. Den synes
at være dannet ved Afspærring ved Hjælp af
Lavastrømme fra den nærliggende Vulkan Ak
Dagh. Ligeledes synes Tschaldyr Søen
(1988 m), Chosavin Søen (1803 m) og
Toporovan Søen i russ. A. at være opstaaede
ved Opstemning af Vand bag Lavastrømme.
Floderne i A. baner sig i Reglen Vej gennem
Landet i dybe, paa store Strækninger
utilgængelige Kløfter. De vigtigste af Floderne er
Eufrat, Tigris og Aras. Deres Dale spiller saaledes
en ringe Rolle for Trafiken, som foregaar over
højtliggende Passer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
