Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klima. Paa Nordskraaningen af det
armeniske Højland hersker et mildt Kystklima, som
for Lavlandets Vedk. er en Overgangsfacies
mellem det tempererede og det subtropiske.
Middeltemperaturerne for koldest og varmest
Maaned (Jan. og Aug.) er i Trebisond: 6,3° og
23,3°, i Poti: 5,1° og 23,7°, i Batum: 6,1° og 23,2°.
Middelekstremerne er for Trebisond: ÷ 1,8° og
31,7°, for Poti: ÷ 6,5° og 32,9°. De hele Aaret
overvejende nordlige og nordvestlige Vinde
bringer megen Regn, hvoraf Hovedmængden falder
i Vinterhalvaaret, men ogsaa Sommeren har
rigelig Regn. I Trebisond falder aarlig 87,5 cm
i 127,7 Dage, deraf 57,8 cm om Vinteren, i Poti
falder 158,6 cm aarlig, deraf 78,7 cm om Vinteren,
i Batum falder 250 cm aarlig, hvoraf
153,5 cm om Vinteren. Højere oppe i
Kystbjergene er Temp. lavere, men Nedslaget større. I
det Indre af A. hersker et regnfattigt
Kontinentalklima. Vinteren er streng, og Vinterkulden
forstærkes ved den høje Beliggenhed, saa at den
største Del af Landet er dækket af Sne i fl.
Maaneder. Sommeren er i Forhold til Højden
over Havfladen meget hed. Middeltemperaturen
for koldest og varmest Maaned er i Mezere
(tyrk. A., 1080 m): ÷ 6,1° og 25,0°, i Djarbekir
(590 m): ÷ 0,6° og 30,8°, i Erivan (1040 m):
÷ 6,5° og 25°, i Kars (1745 m): ÷ 13,6° og
17,4°. Middelekstremerne er i Djarbekir: ÷ 13,7°
og 40,7°. Nedslaget er ringe og falder mest i
Foraaret og Forsommeren. Højsommeren er
overalt meget tør. Det normale aarlige Nedslag
er i Mezere: 44,5 cm paa 107,1 Regndage, i
Djarbekir: 48,8 cm paa 77 Regndage, i Erivan: 32,1
cm paa 92,4 Regndage, i Kars: 41,3 cm. I Urmia
i pers. A. maaltes et enkelt Aar 54,6 cm, hvoraf
14,8 cm om Vinteren, 29,7 cm om Foraaret, 2,3
cm i Løbet af Sommeren, 7,8 cm om Efteraaret.
I Dalene er Nedslaget betydelig ringere end
paa Højderne.
Plantevækst. Ved Kysten af det Sorte
Hav findes meget dyrket Land. Skovene bestaar
af løvfældende Træer, hvoriblandt ligesom i det
vestlige Kaukasien findes enkelte stedsegrønne
Træer og Buske. Der dyrkes Hvede, Vin,
Bomuld, Tobak, Abrikos, Fersken, mellemeuropæiske
Frugttræer og tillige Granatæbler, Figen og lidt
Oliven. Højlandets Nordskraaning er klædt med
yppige, løvfældende Skove. Det Indre af A. er
et tørt Steppeland. Busksteppe er overvejende.
Mellem de tørre, tornede Buske ses overalt den
stenede Jordbund, og kun om Foraaret, naar
Sneen er smeltet, pranger Steppen med et
mangefarvet Blomsterflor. Fl. St. findes dog gode
Græsstepper. Paa den armeniske Taurus findes
atter Skove af løvfældende Træer og
Naaletræer, hvoriblandt Ceder (Cedrus libani).
Agerbrug er i det Indre af A. paa faa Steder nær
kun muligt ved kunstig Vanding; derimod
egner Buskstepperne sig godt til Kvægavl.
Dyreverdenen stemmer overens med
Sydeuropas og indeholder kun faa
ejendommelige Former. I Skovene findes Hjorte og
Vildsvin, paa Stepperne Gazeller, Murmeldyr og
Springmus. I de høje Bjergegne lever et vildt
Faar (Ovis Gemelii). Af Rovdyr forekommer
Ulve, Bjørne, Ræve, Losser, Hyæner og
Panthere. De hyppigste Fugle er Storke, Traner,
Fasaner, Vagtler, Gæs, Ænder, Duer. Af
Husdyr holdes Faar og Geder, dernæst Køer,
Bøfler, Heste, Æsler og Kameler.
Befolkningen i A. kan tilnærmelsesvis
angives til henimod 3 Mill., hvoraf Armenierne
tæller noget over 1 Mill., Tyrker henved 1 Mill.,
Kurderne omtr. 700000. Dernæst findes Syrere,
Laser, Georgiere og andre kartveliske Folk,
Russere og Grækere i ringe Antal. Armenierne
er kortskallede. De har en lys Hudfarve, mørkt
Haar, krum Næse, tykke Læber og Tilbøjelighed
til Fedme. Blonde Individer forekommer
sjældent. Sproget danner en særlig Sprogstamme
af den indoeuropæiske Sprogæt. De kalder sig
selv Haikh og deres Land Hajestan. De
er arbejdsomme, nøjsomme og intelligente, men
de mange Aarh.’s frygtelige Undertrykkelser fra
Tyrkernes og Kurdernes Side har ikke undladt
at sætte sit Spor paa deres Karakter og har
givet dem mange af de Undertryktes Lyder,
saasom Kryberi og Falskhed. Af Religion er de
Kristne og tilhører den gregorianske
Kirke, en Afdeling af den monofysitiske Sekt.
Deres gejstlige Overhoved er Patriarken i
Etschmiadsin i russ. A. I A. udgør Armenierne
en væsentlig Del af den besiddende
Bondebefolkning. Tyrkernes Undertrykkelse har dog
bevirket, at de fleste Armeniere er flyttet over
paa russ. Grund. I tyrkisk A. er der ikke mange
af dem tilbage, og i pers. A. er de endnu færre.
Uden for A. har Armenierne fra ældgammel Tid
været talrige i visse Egne af Lilleasien, særligt i
Kilikien, og de urolige politiske Forhold, som A.
har været underkastet gennem hele
Middelalderen og den nyere Tid, har bevirket, at
Armeniere i store Skarer er udvandret til alle
Orientens Lande, hvor deres overlegne
Intelligens satte dem i Stand til at erhverve deres
Udkomme som Handelsmænd. Disse
udvandrede Armenieres Efterkommere har for
største Delen opgivet deres Sprog og taler nu
Tyrkisk ell. Arabisk, men knyttes til deres
Landsmænd i A. ved den fælles Kirke. Armenierne
hører til Orientens mest fremragende
Handelsfolk, ikke altid roste for Ærlighed. De findes i
enhver orientalsk By, særlig talrige i
Konstantinopel, dernæst i Rusland, Galizien, ja selv i de
vesteuropæiske Handelscentre. I den seneste
Tid er der ved at foregaa en betydelig
Folkeforskydning i Kaukasien, idet Armenierne
overalt trænger frem som Bybefolkning. Udenfor
russ. A. bor i Kaukasien allerede omtr. en halv
Mill. Armeniere. Omtr. 50000 Syrere bor i
A., væsentlig ved Urmia Søen i pers. A. De har
bevaret et Sprog, som stammer fra Oldtidens
aramaiske. De bekender sig til den nestorianske
Kirke. Tyrkerne repræsenteres af
bosiddende Tatarer, som udgør et væsentligt
Befolkningselement i tyrk. og pers. A., dernæst af
faatallige, nomadiserende Tyrkmener og
Karakalpaker. Kurderne er et
Hyrdefolk. Enkelte af dem er dog bosiddende
Agerdyrkere. I religiøs Henseende er de meget
splittede, delt mellem fl. muhammedanske Sekter,
men alle anser de det for en naturlig Ret at
overfalde og plyndre de kristne Armenieres og
Syreres Landsbyer. Hverken Tyrkerne ell.
Perserne har nogensinde kunnet holde Styr paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
