Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armfelt, 2) Gustaf Mauritz, sv.-finsk Militær og Statsmand - armfinnede Fisk, se Tussefisk - Armfødderne - Armgige - armifer, armiger - Armillaria, se Honningsvamp - Armillarsfære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brugtes i mange vigtige diplomatiske Anliggender.
I Krigen med Rusland 1788—90, var han
Chef for en af Brigaderne, men kunde trods sin
Tapperhed kun udrette lidet. Da saa en dansk
Hær fra Norge faldt ind i Sverige, rejste han
Folket imod den ny Fjende og vendte derefter
tilbage til Finland, hvor han paa ny kæmpede
tappert og til sidst som Sveriges Repræsentant
sluttede Freden i Verelä. Han blev nu Generalmajor og
Serafimerridder. Paa sit Dødsleje udnævnte
Kongen ham til Medlem af Formynderregeringen,
men den ny Regent, Hertug Karl, fjernede alle
Gustaf’s Venner, og A. sendtes til Neapel som
Gesandt. Denne Landsforvisning vakte A.’s
Forbitrelse, og han lagde Raad op mod
Regeringen. Han foreslog endog Katarina at sende den
russ. Flaade mod Sverige. Ved at en Del Breve
opsnappedes, blev imidlertid Planen røbet, og
en Eskadre sendtes til Neapel for at fængsle A.
Han var dog blevet advaret og undslap til
Rusland. Hjemme dømtes han fra Ære, Liv og
Gods, medens hans Venner og hans Elskerinde,
Magdalena Rudenschiöld, straffedes strengt.
Efter nogle Aars Ophold i Kaluga i Rusland
drog A. til Tyskland. Dommen over ham
hævedes 1799, og 1801 vendte han tilbage til
Sverige. 1802—4 var han Sveriges Gesandt i Wien.
Han fik nu Overkommandoen over de sv.
Tropper i Pommern og slog 1807 Franskmændene.
Men kort efter led han Nederlag og nedlagde
Kommandoen. 1808 var han
Øverstkommanderende mod Norge, men kunde ell. vilde intet
udrette og faldt i Unaade. Efter Revolutionen
1809 bestemte A. sig til at rejse til Finland, da
han var utilfreds med Magthavernes
Dispositioner. Natten til 31. Marts 1811 indfandt han sig
hos den russ. Gesandt i Sthlm og aflagde
Troskabsed til Czaren; Dagen efter landsforvistes
han og førtes straks over Grænsen. Han stod
siden i høj Gunst hos Alexander I, blev
russ.-finsk Greve og havde stor Indflydelse paa de
finske Sagers Behandling. 1813 var han
konstitueret som finsk Generalguvernør. (Litt.:
Elof Tegnér, »G. M. A.« I—III [Sthlm
1883—87]).
A. M. D.
armfinnede Fisk, se Tussefisk.
Armfødderne (Brachiopoda) (se omst. Illustr.),
er som Muslingerne forsynede med 2 Skaller,
hvorfor de ogsaa tidligere er regnede til Bløddyrene.
De har dog intet Slægtskab med disse, saa meget
mindre som Skallerne ikke som Muslingernes
er højre og venstre Skal, men Over- og
Underskal, og medens Muslingernes Skaller aabnes
mekanisk ved et elastisk Baand, baade aabnes
og lukkes A.’s ved særlige Muskler.
Underskallen er i Reglen langt mere hvælvet end
Overskallen; enkelte Former som Crania sidder dog
fastvoksede til Underlaget, og Skallen er da flad.
Hos de fleste, Testicardines, er Skallerne
forbundne med et Hængsel, bestaaende af Tænder,
der passer ind i Fordybninger; den mindre
Gruppe, Ecardines, mangler Hængslet. Skallerne
er aldrig forbundne med et Baand som
Muslingernes, og modsat disse er de hver for sig
symmetriske. En Del A. sidder i hvert Fald en
Del af deres Liv fast ved en Stilk, der kan gaa
igennem et Hul i Spidsen af Underskallen, der
i Reglen som et Næb rager frem under
Overskallen; i andre Tilfælde gaar Stilken mellem
de 2 Skaller. I Reglen bestaar Skallernes
Hovedmasse af kulsur Kalk, sjælden er de
tyndere og bestaar af Kitin; de afsondres fra
Ydersiden af et Par store, i Randen ofte
børstebesatte, Kappeblade lgn. Muslingernes. Kroppen
fylder kun den mindre, bageste Del. Om den
ganske ubevæbnede Mund sidder de 2 Arme,
hvorefter Dyrene har Navn, tilsammen
dannende som en Hestesko, hvis Grene i Reglen er
rullede i Spiral og oftest støttes af en
Kalkbøjle, der sidder paa Overskallen. Skallerne kan
kun aabnes lidt, og Armene kun strækkes lidt
ud; men de er besatte med en Dobbeltrække af
Frynser forsynede med Fimrehaar, hvis
Bevægelse hvirvler de ganske smaa Organismer,
der udgør Dyrenes Næring, hen til Munden.
Tarmen er forsynet med en Lever og ender
oftest blindt. Ecardines har dog Gat, i Reglen
fortil paa højre Side. Et Hjerte er til Stede;
det sender Blodet ud i et ret stort Net af
Blodbaner, bl. a. til Kappen, der ligesom Armene
er Aandedrætsorgan. Ekskretionsorganerne er
som hos Ledormene Rør, der forbinder
Krophulen med Overfladen; Kønsstofferne udføres
ad denne Vej. Nervesystemets Hoveddele er en
Ring om Svælget med en Knude paa Bugsiden.
Syns- og Høreorganerne synes at mangle. Af
Æggene kommer Larver, som viser nogen
Lighed med Havbørsteormenes; deres Legeme er
oftest 3-leddet, de kan have Øje og Høreblære
og bagtil Børsteknipper. Ved de nævnte Træk:
Ekskretionsorganer, Nervesystem og Udvikling
nærmer Gruppen sig Børsteormene; men den
staar i det hele meget isoleret.
A. hører til de ældste nulevende Dyr, da deres
Forsteninger allerede træffes i nedre Kambrium;
i Silurtiden naar de deres Kulmination og
udvikler en overordentlig Formrigdom. De faa
nulevende Former træffes baade i varme og
kolde Have, mest paa temmelig dybt Vand. A.
deles som. nævnt i to Grupper: Testicardines
har Hængsel og Støtteapparat for Armene, men
mangler Gat; hertil hører bl. a. Terebratulina
og Magellania (Waldheimia). Arter af Slægterne
Terebratula og Rhynchonella er alm. i vore
Kridtlag; helt uddøde er Spirifer o. m. a. Slægter.
Til Ecardines hører den fastsiddende Crania
(indenlandsk) og Lingula med en meget lang
muskuløs, i et Sandrør stikkende Stilk; denne
Slægt træffes allerede i de kambriske Lag.
(Litt.: Davidson, Monograph of fossil
Brachiopoda [1851—58]; Lacaze-Duthier,
Brachiopodes vivants de la Méditerranée [Paris
1861]; V. Delage & E. Hérouard, Traité
de Zoologie concrète [5. Bd 1897]).
T. K.
Armgige [↱arm-], d. s. s. Bratsch.
armifer, armiger(lat.), Vaabendrager, Væbner.
Armillaria, se Honningsvamp.
Armillarsfære (gr., lat.), Ringkugle, er et
af cirkelformede Ringe (armilla) lavet
Instrument, som blev benyttet i Oldtiden og
Middelalderen til at bestemme en Stjernes Plads paa
Himmelkuglen. Alt eftersom man med det kunde
bestemme Timevinkel og Deklination ell. Længde
og Bredde, skelnede man mellem Ækvatorial-A.
og Ekliptikal (zodiakal) -A. Se nærmere herom
astronomiske Instrumenter. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
