Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armod - Armodsbevis, se Testimonium - Armont M. A. Ch., se Corday - Armoracia, se Peberrod - Armorial (nylat. Armoiále), Vaabenbog - Armorica, se Aremorica - Armorikanske Bjerge - Armring, se Armbaand - Armstead, Henry Hugh, eng. Billedhugger (1828-1905) - Armstrong, George Francis, irsk Digter, f. 1845 - Armstrong, John, eng. Digter og Læge (1709-79) - Armstrong, William George, Lord, Søn af en Købmand i Newcastle (1810-1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en Moral, som vil gaa ud fra det virkelige
Liv og give Love for dette. Der viser sig
imidlertid, saavel inden for Hedenskabet som i den
kristne Kirke, det mærkelige Fænomen, at A.
ophøjes og skattes som et af de fornemste
Dydsmidler. Forklaringen herpaa maa sikkert søges
deri, at man ved Synet af de Fristelser, som
Rigdommen medfører, har ladet sig forlede til
at tro, at saadanne kunde undgaas ved at give
Afkald paa denne; man mente ved at blive
befriet for de ydre Baand, som fulgte med
Rigdommen, med det samme at naa til den indre
aandelige Frihed. En saadan Betragtning har
ogsaa ledet Munkene, naar de efter den hellige
Antonius (i Ægypten c. 300) valgte frivillig A.
for derved at blive fri for Verden. Det er
betydningsfuldt, at det Ord, som først ret slog ned i
hans Sjæl, var Jesu Ord til den rige Yngling,
Matth. 19, 21: »Vil du være fuldkommen, saa
gaa hen og sælg dit Gods og giv det til de
Fattige, og du skal faa en Skat i Himlene og kom
hid og følg mig«; thi det blev siden efter
gennem Munkene som hans aandelige Arvtagere
gjort gældende, at A. som et af de Løfter, man
aflagde, hørte med til den sande kristelige
Fuldkommenhed. Denne kunde vistnok ikke forlanges
af alle; men idet den katolske Moral optog en
Adskillelse mellem alm. moralske Bud, som
gjaldt for alle, og evangeliske Raad, som kun
gjaldt enkelte, der var i Besiddelse af en særlig
høj Stræben, fandt den herved en Plads for den
frivillige A., der ligesom de andre evangeliske
Raad gav Adgang til en særegen overskydende
Fortjeneste. Det er imidlertid tydeligt nok, at en
saadan Ophøjelse af A. er ganske uberettiget;
ikke blot fordi man helt glemmer at se paa de
Farer, som lige saa vel følger Fattigdommen
som Rigdommen, men navnlig fordi man ganske
overser, at Besiddelse er et virkeligt Gode, der
maa tjene som Stof og Middel for det sædelige
Arbejde, saaledes at dette i sin Normalitet slet
ikke kan gaa for sig, uden at man har en
Besiddelse at gaa ud fra og at kæmpe for. Det er
ikke blot foreneligt med kristelig
Fuldkommenhed at have Ejendom og sørge for den, men det
maa ligefrem siges at være en Pligt at fastholde
og udvikle den. Der kan ganske vist være noget
stort og heroisk i at bortgive hele sin Ejendom
og mange Nydelser derved; men en virkelig
samvittighedsfuld Brug af de jordiske Goder
maa dog altid siges at være langt bedre baade
for den enkelte selv og for Samfundet. Og hvad
endelig Henvisningen til Evangeliet angaar, da
maa for Jesu og Apostlenes Vedk., Matth. 10, 9,
deres Fattigdom ses som begrundet i deres
særlige Kald, der ikke ligefrem kan jævnføres med
de alm. Livskald, som de fleste andre
Mennesker har faaet; og just den samme Erkendelse
af det forsk. Kald og den forsk. Individualitet
er det ogsaa, som giver Forklaringen paa Matth.
19, 21; hvad der for den rige Yngling var
Betingelsen for Fuldkommenhed, er det ikke paa
samme Maade for alle andre. Herved er ganske
vist indrømmet, at enten delvis ell. fuldkommen
A. bestandig kan blive Pligt under særegne
Omstændigheder for enkelte, f. Eks. Missionærer;
men dette er da ikke andet end, hvad der kan
siges om ethvert sædeligt Gode, at dets
Anvendelse kan blive indskrænket ved Forholdenes
Magt.
F. C. K.
Armodsbevis, se Testimonium.
Armont [ar↱mǡ], M. A. Ch., se Corday.
Armoracia, se Peberrod.
Armorial (nylat. Armoriále), Vaabenbog.
Armorica, se Aremorica.
Armorikanske Bjerge har man kaldt en
Bjergkæde, som henimod Slutn. af
Stenkulsperioden strakte sig fra Centralfrankrig mod
NV. gennem Vest- og Nordfrankrig til det
sydlige England, Wales og Irland, og hvoraf nu kun
forholdsvis ubetydelige Rester er tilbage.
J. P. R.
Armring, se Armbaand.
Armstead [↱a.əmsted], Henry Hugh, eng.
Billedhugger (1828—1905), Elev af Baily, har
været stærkt sysselsat med monumental og
dekorativ Skulptur, saaledes til Albert-Memorial’s
Podium i Hyde Park (Bronzestatuer af Kemien,
Astronomien, Læge- og Talerkunsten o. m. a.),
til Koloniministeriets Bygning, King’s College i
Cambridge; endvidere en Biskopstatue i
Winchester’s Katedral etc. Ogsaa kunstindustrielle
Arbejder i Guld og Sølv (Georg’s-Vasen,
Tennyson-Vasen), Tegninger for Træsnit o. a.
A. Hk.
Armstrong [↱a.əmstråŋ], George Francis,
irsk Digter, f. 5. Maj 1845 i Nærheden af Dublin.
1865 udgav han Poems, var derefter
Medarbejder ved forsk. Tidsskr. og blev 1867 Præsident
for Philosophical Society i Dublin. 1869 udkom
Poems, Lyrical and Dramatic, som blev en
Succes. 1871 ansattes han som Prof. i Historie og
eng. Litt. ved Queen’s College i Cork. Naar
undtages den satiriske Digtning: Mephistopheles in
Broad-Cloth, har hans senere Arbejder
væsentlig været dramatiske.
(Ad. H.). I. O.
Armstrong [↱a.əmstråŋ], John, eng. Digter
og Læge (1709—79). 1736 udgav han et Digt The
Economy of Love, der stødte mange, og som
omarbejdedes i en ny Udgave 1768. Hans
bekendteste Digt er The Art of Preserving Health
(1744), et Læredigt i 4 Bøger paa rimfri Vers,
der vandt meget Bifald. Han var Landsmand og
Ven af Digteren James Thomson, der har
skildret hans melankolske, bitre Temperament i en
Strofe i The Castle of Indolence (I, LX). A.’s
Digte udkom i en ny Udg. ved Gilfillan 1859.
(Ad. H.). I. O.
Armstrong [↱a.əmstråŋ] William George,
Lord, Søn af en Købmand i Newcastle
(1810—1900), blev opdraget i Biskop Auckland’s Skole,
studerede derefter Retsvæsen og havde Plads
hos en fremragende Advokat i Newcastle, da han
1836 i Craven i Yorkshire ved at se Vandløbene
ubrugte fik den Tanke at udnytte deres Kraft.
Han studerede derefter Mekanik, og hans
Specialitet blev hydrauliske Maskiner af enhver Art
(saaledes Kraner, Broer, Affutager). 1847
aabnede A. Værksteder i Elswick ved Newcastle,
under Krim-Krigen begyndte han at konstruere
riflede Bagladekanoner, 1858 antog England hans
12 Pd’s Bagladekanon. 1870 opgav han
Bagladning, men byggede fremdeles sine Kanoner op
af Emner af Smedejern, dannede af
sammensvejsede Stænger (coils), og konkurrerede som
Kanonleverandør til Udlandet med Krupp. Baade
den danske og den norske Marine har saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
