Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Armstrong, William George, Lord, Søn af en Købmand i Newcastle (1810-1900) - Armstrongs Blanding - Armyrer - Arn- - Arnaboldi, Alessandro, ital. Digter, f. 1827 - Arnagerkalk - Arnal, Etienne Nicolas Joseph, fr. Skuespiller (1794-1872) - Arnald fra Villanova, sp. Læge (1238-1311) - Arnald (eller Arnhal) Thorvaldssøn - Arnald Islænding - Arnamagnæanske Legat, se Magnusson, Arni - Arnarfellsjökull
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faaet svære Kanoner fra A. 1877 begyndte A.
paa ny at bygge Bagladekanoner, senere
ombyttede han omsider Smedejern som
Kanonmateriale med Staal. 1882 optoges Mitchell i
Firmaet Sir W. G. A., Mitchell & Co., og
der leveres alt til Skyts (med Underlag og
Ammunition) samt til Krigsskibe hørende, herfra
kun undtaget Krudt, desuden Handelsskibe,
Broer, Kraner, ligesom andre navnlig
hydrauliske Apparater. A. adledes og blev 1887
udnævnt til Baron af Rothbury, han var Civil
Companion af Bathordenen, Medlem af Royal Society
og mange andre lærde og tekniske Selskaber,
hvis Formand han ogsaa for en Del har været.
(F. W.). E. Th.
Armstrongs Blanding [↱a.əmstråŋs-], en
eksplosiv Blanding af Kaliumklorat og amorft
Fosfor, der eksploderer meget let ved Slag, Stød
ell. Gnidning.
O. C.
Armyrer, Silketøjer, hvis Mønstring enten
er et ensformigt Kiper ell. er dannet af
Atlasfigurer paa glat ell. kipret Bund. A. bet. opr. den
Indretning paa Væven, ved Hjælp af hvilken det
fremstaaende Mønster dannes.
K. M.
Arn- i nordiske og tyske Personnavne bet.
Ørn (ell. maaske Arne): Arnald (af vald, vældig),
Ar(e)nbjørn, Arnfinn, Arngrim (grum som en
Ørn), Arnvid (Arvid), Arnulv, Arn(th)or, samt
den afkortede Form Arne.
A. O.
Arnaboldi, Alessandro, ital. Digter, f. i
Milano 1827. Han studerede Jura og var kun
bekendt som Embedsmand, da han 1872
overraskede sine Landsmænd med et Bd Versi, der
gjorde megen Lykke i Italien og ogsaa uden for
dette Lands Grænser, navnlig Digtet La sera
del primo novembre. 1873 bosatte A. sig paa et
Landgods for at leve for Litteraturen alene;
hans andet Bd Digte udkom først 1888 med
Titlen Versi nuovi, og et tredie Bd udkom 1896.
(E. G.). E. M-r.
Arnagerkalk [↱arn-], en omkr. Arnager paa
Bornholms Sydkyst forekommende, til
Senonetagen hørende, uren Kalksten.
J. P. R.
Arnal [ar↱nal], Etienne Nicolas Joseph,
fr. Skuespiller (1794—1872). Efter at have
forsøgt sig baade i Tragedien og i Elskerroller,
begge Steder med afgjort Uheld, blev A. 1827
engageret til Vaudeville, og her brød i
Pariser-Farcen hans store komiske Talent sejrrigt
igennem, og i en lang Aarrække stod han —
afvekslende paa Vaudeville, Variétés, Gymnace og
Palais-Royal — i første Række bl. Paris’ komiske
Skuespillere, ja hans Popularitet var i London
næsten lige saa stor som i Paris. — A. gjorde
ikke nogen skarp Adskillelse mellem sine
Figurer, han dannede dem alle i samme Billede:
en alt overstrømmende Kejtethed, som han
udtrykte paa en meget original og dog naturlig
Maade, var deres Hovedegenskab; hans
Forhold til Rollerne var derfor snarere skabende
ell. omskabende end fortolkende.
A. A.
Arnald [↱ar-] fra Villanova, sp. Læge
(1238—1311). Ved sin overlegne Dygtighed i
Lægekunsten, sin uhyre Lærdom paa mange Omraader
(Naturvidenskaberne, Sprog etc.) og ved sine
frisindede Anskuelser i religiøse Forhold blev han en
overmaade kendt og samtidig meget benyttet
Mand, der kaldtes til Lærestole i Montpellier og
Bologna,, men som stadig opgav dem, for at virke
i Frisindets og Humanitetens Tjeneste. Han
virkede som ung som Læge ved Pedro af
Arragonien’s Hof, men forlod det for at foretage
Rejser i Nabolandene. 1299 var han Gesandt for
Jaymes II ved Filip den Smukkes Hof i Paris,
men arresteredes og kom for
Inkvisitionsdomstolen p. Gr. a. de frie Tanker, han havde
udtalt i et Skr. (de adventu antichristi). Han
dømtes til at tilbagekalde og brænde det. For at
retfærdiggøre sig, rejste han til Pave Bonifacius
VIII’s Hof, hvor han opholdt sig et Aar og
genvandt sin gamle ansete Stilling, bl. a. ved en
lykkelig Kur paa Paven. Han vendte 1302
tilbage til Spanien og virkede ved Hoffet i Lerida.
Snart efter optog han sine Rejser igen, men
kom atter i Strid med Kirken, slap dog løs efter
en kortvarig Fængsling og rejste over Sicilien
tilbage til Spanien. Han sendtes gentagne Gange
til Pavehoffet i Avignon i politiske Ærinder. A.
hører til sin Tids berømteste Læger, men
desuden staar han tillige som en meget
fremragende Kemiker, der støttede sig til
Eksperimenter. Han kendte Fremstillingen af Alkohol
af Rødvin, af de æteriske Olier og de aromatiske
Vande. Hans medicinske Skr nød stor Anseelse
Aarh. igennem.
J. S. J.
Arnald (eller Arnhal) Thorvaldssøn
(Arnaldr [eller -hallr] Þorvaldsson) skal have
digtet om Kong Valdemar den Store; af hans
Digt er intet bevaret, og Digteren selv er ellers
ubekendt, medmindre han, hvad der er højst
sandsynligt, er identisk med Arnald
Islænding (s. d.).
F. J.
Arnald Islænding(Arnald
Thorvaldssøn), Islænding i Absalon’s Følge 1167—71,
omarbejdede og genfortalte Sagaer for Biskoppen
og for Valdemar den Store. (Litt.: A. Olrik,
»A. I.« i »Nordisk Tidsskr.« 1911).
A. O.
Arnamagnæanske Legat, se
Magnusson, Arni.
Arnarfellsjökull [↱adnarfædls↱jökødl], en af
Islands største Jøkler, kaldes undertiden ogsaa
Hofsjökull og maa ikke forveksles med en
mindre Jøkel af dette Navn i det sydøstlige Island.
A. har et Areal af 1350 km2 og hæver sig som
en vældig Snekuppel over det øde Højland midt
i Landet til en Højde af c. 1600 m. Da A. ligger
langt fra Bygden, er den lidet kendt; dog ved
man, at 20 Skredjøkler (Gletschere) strækker
sig ned fra Jøkelranden, den laveste
Gletscherende paa Østsiden naar ned til 552 m’s Højde.
Sit Navn har Jøklen faaet af en isløs Fjeldspids
(Arnarfell), der hæver sig paa Østsiden; her i
Nærheden findes den lange Fjeldvej
Sprengisandur (2 à 3 Dagsrejser) mellem Bygderne paa
Syd- og Nordlandet. Fra Jøklens nordøstlige
Rand udspringer Islands længste og vandrigeste
Flod Thjórsá, og fra Nordsiden udsender
Jøklen to store Elve (Blanda og Héraðsvötn) til
Ishavet. Paa den vestlige Side adskilles A. fra
Langjökull ved Lavastrømmene paa Kjölur,
hvorover der ogsaa fører en Vej (Kjalvegur), der ofte
omtales i de gamle Sagaer, men nu kun sjælden
benyttes. Ved Jøklens sydvestlige Hjørne findes
de mærkelige Fjeldspidser, Kerlingarfjöll (1400
m), der næsten udelukkende bestaar af
Liparitvarieteter; her findes i Fjeldkløfter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
