- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
125

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnarfellsjökull - Arnarfjörður - Arnarvatnsheiði - Árnason, Hannes, isl. Docent og Legatstifter - Árnason, Jón, isl. Biskop (1665-1743) - Árnason, Jón, isl. Sysselmand og Forf. (1727-77) - Árnason, Jón, Inspektør ved Latinskolen og Bibliotekar ved Landsbiblioteket i Reykjavik (1819-1888)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaadale utallige Svovlkilder og kogende Dyndpøle,
de største, der findes i Island. (Litt.: »Dansk
geogr. Tidsskr.« 10. Bd, S. 19—22; L. Wunder,
»Beiträge zur Kenntnis des
Kerlingarfjöllgebirges und des Hofsjökulls in Island« [Leipzig
1912]).
Th. Th.

Arnarfjörður [↱adnar↱fjörðør], en af de største
Fjorde i det nordvestlige Island, har en Længde
af c. 45 km og en Bredde af c. 12 km; den
omgives af stejle Basaltfjelde og deler sig ved
Langanes i to Arme, hvoraf den nordlige
fortsætter Hovedfjorden mod Øst-Nordøst, medens
den sydlige forgrener sig i 4 mindre Fjorde,
der under eet kaldes Suðurfirðir. Ved en Vig,
der skærer sig ind mod Sydøst fra den nordlige
Arm, findes et af Islands største og smukkeste
Vandfald, Dynjandi; Vigen begrænses af stejle
Fjeldsider, hvor Basaltlagene hæver sig i
Afsatser op mod Fjeldranden, og midt i Dalen
styrter en vandrig Elv sig i et 100 m højt Fald
ned over de stejle Klippesider. Da Klipperne
under Vandfaldet er sammensatte af
trappeformede Basaltbænke, kaster den inderste Del
af Vandmassen sig i smaa Kaskader fra den
ene Afsats til den anden, men da Basaltlisterne
kun er meget lidet fremstaaende, breder den
største Del af Fossen et mægtigt,
halvgennemsigtigt Slør over det hele, hvorpaa Vandmassen
under en tordnende Lyd styrter sig i et stort
Klippebækken. Neden for dette Vandfald styrter
Elven sig med rasende Fart fra den ene
Basaltterrasse til den anden, hvorved der dannes 5—6
mindre Fosser; Vandfaldenes samlede Højde er
186 m. Ved A.’s sydlige Arm ligger Handelsstedet
Bildudalur (s. d.). Under Hekseprocesserne i 17.
Aarh. spillede A. en vis Rolle i Folketroen, da
man mente, at der her fandtes de dygtigste og
farligste Heksemestre.
Th. Th.

Arnarvatnsheiði [↱ad-], en stor
Hedestrækning i Islands indre Højland, N. f. Eiriksjökull
og Langjökull, c. 500 m o. H.; her findes en
utallig Mængde Søer, og bl. disse er Arnarvatn
en af de største; Søerne er bekendte for deres
Rigdom paa Foreller. Mellemrummene mellem
Søerne optages af Moser, Sumpe og Grusrygge.
Over A. og den nordligere liggende
Grímstungnaheiði fører en meget benyttet Fjeldvej til
Nordlandet, den kan dog kun benyttes om
Sommeren og kan da med skarpt Ridt tilbagelægges
paa 14—16 Timer. I Oldtiden var A. bekendt
som Tilholdssted for Fredløse, især den
bekendte Grettir, om hvilken en stor Sagncyklus
er blevet dannet. Sagnene om Grettir findes
samlede i Grettissaga (Kbhvn 1853).
Th. Th.

Árnason [↱a^udnasån], Hannes, isl. Docent
og Legatstifter, f. 11. Oktbr 1809, d. 1. Decbr
1879 i Reykjavik. Efter at være blevet teologisk
Kandidat 1847 ordineredes han 1848 til
Staðastaður (i Snæfellsnessyssel) paa Vestlandet,
men blev allerede om Efteraaret ansat som
Docent i Filosofi ved Præsteskolen i Reykjavik,
hvilken Stilling han beklædte indtil sin Død.
Skønt han nærede stor Interesse for Filosofi,
udgav han dog ikke noget Arbejde; men hele
sin Formue (30300 Kr) skænkede han til
Opretteisen af et Legat til Understøttelse for
haabefulde Cand. phil. til at studere Filosofi ved
Kbhvn’s Univ. og ved de større tyske Univ.,
for derpaa at vende tilbage til Reykjavik og der
holde offentlige Foredrag over filos. Emner. Af
Legatet bevilges et Stipendium paa 2000 Kr
aarlig i 4 Aar, første Gang fra 11. Juni 1901.
B. Th. M.

Árnason [↱a^udnasån], Jón, isl. Biskop, f. 1665
i Alviðra (i Isafjarðarsyssel) paa Vestlandet, d.
8. Febr 1743 i Skálholt. Han blev dimitteret fra
Skálholts lærde Skole og tog til Kbhvn’s Univ.
1690. Efter at have taget teologisk Eksamen blev
han 1692 Lærer og 3 Aar senere Rektor ved
den lærde Skole paa Hólar. 1707 blev han Præst
paa Staður i Steingrímsfjörður (i Strandasyssel)
og det flg. Aar Provst i Strandasyssel. Efter
Biskop Jón Vidalín’s Død 1720 fik han ved Prof.
Árni Magnússon’s Indflydelse Skálholts Bispestol
tilbudt, og overtog Embedet 1722. A., der paa
Kvindesiden nedstammede fra Biskop Jón
Árason, var en streng og kraftig, haardnakket, men
hæderlig Karakter, og udrustet med en stor
Energi. Hele hans Embedsvirksomhed er
præget af disse hans Egenskaber. Han holdt
usædvanlig streng Disciplin bl. Bispedømmets
Præster og afsatte fl. fra deres Embede p. Gr. a.
Drikfældighed ell. Uorden. Han indskærpede
Barneundervisningen i Hjemmet og udgav en
Katekismus (Kbhvn 1722). Han var en dygtig
Husholder, sparsom og nøjeregnende, ikke
mindre, naar det gjaldt Kirkernes Gods end hans
eget; dog gav han fl. større Gaver. Med
Amtmændene stod han altid paa en spændt Fod,
navnlig ang. Kirkestyrelsen og Retten til
gejstlige Embeders Besættelse. Han roses for gode
Kundskaber i fl. Fag, særlig Kirkeret, Filologi,
Astronomi og Matematik. Hans Skr havde særlig
praktiske Formaal for Øje. Som de vigtigste kan
nævnes en latinsk-islandsk Ordbog Nucleus
latinitatis
(Kbhvn 1728); Calendarium Gregorianum
(Hólum 1707) og Dactylismus ecclesiasticus
(Kbhvn 1739), begge paa Islandsk.
B. Th. M.

Árnason [↱a^udnasån], Jón, isl. Sysselmand og
Forf. (1727—77), blev dimitteret fra Skálholts
lærde Skole 1748, studerede derpaa ved Kbhvn’s
Univ., men vendte tilbage til Island 1754 for at
overtage Embedet som Sysselmand i
Snæfellsnessyssel, hvilket han beklædte til sin Død. Á.
var af en rig Familie og anvendte en Del af sine
Midler til at anskaffe sig Bøger og
Haandskrifter og til at opmuntre samtidige Digtere; men
han er navnlig bekendt for sit Arbejde
»Historisk Indledning til den gamle og ny islandske
Rettergang«, der udkom i Kbhvn 1762, udg. og
forøget af hans Landsmand, Jón Eiríksson.
B. Th. M.

Árnason [↱a^udnasån], Jón, f. 17. Aug. 1819,
d. 4. Septbr 1888, Inspektør ved Latinskolen og
Bibliotekar ved Landsbiblioteket i Reykjavik, er
blevet mest bekendt som den, der i højere Grad
end nogen anden har lagt sig efter at samle
islandske Folkesagn af hvilken som helst Art.
Hans »Islandske Folkesagn og Eventyr« er
udkomne i Leipzig i 2 Bd (1862—64); Fortsættelsen
(3 Bd, bestaaende af islandske Gaader) er
udkommet i Kbhvn (det islandske litterære
Selskab) 1887. Disse Folkesagn, der er meddelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free