- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
128

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arndt, Johann, luthersk Opbyggelsesforfatter (1555-1621) - Arndtsen, Adam Frederik Oluf, norsk Fysiker, f. 1829 - Arne - Arne, nordisk Mandsnavn; om Oprindelsen se Arn- - Arne, Thomas Augustine, eng. Musiker (1710-78) - Arneberg - Arneberg, Arnstein, norsk Arkitekt - Arnebia - Arnedillo, se Arnedo - Arnedo - Arnefjord, d. s. s. Arnarfjördur - Arneiro, José Auguste Fereira

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arndt, »J. A.« [Berlin 1838]; Goebel,
»Geschichte des christlichen Lebens in der
rheinisch-westphälischen Kirche« II 464—495 [Coblenz
1852]).
L. M.

Arndtsen, Adam Frederik Oluf, norsk
Fysiker, f. 15. Decbr 1829 paa Alsten-Øen i
Helgeland, Nordland, cand. med. 1854,
Universitetsstipendiat i Fysik 1856—67. Docent
1873—74, 1875—1914 Direktør for Norges Justervæsen.
Sammen med Prof. O. J. Broch og C. F.
Fearnley udarbejdede han 1875 det videnskabelige
Grundlag for det norske Justervæsens Overgang
til det metriske System og videre Udvikling paa
dette Grundlag. A. er Forf. af mange
videnskabelige Afhandlinger og Betænkninger, hvoraf
tre er blevne tilkendte Guldmedaille, nogle
Lærebøger o. a. Skr i Fysik samt »Elektrotherapi,
kort og praktisk fremstillet« (1872) og »11
Forelæsninger over mek. Varmelære« (1875).
K. V. H.

Arne (norsk Aare, gammelnorsk arinn),
det stenindfattede aabne Ildsted midt paa Stuens
ell. Hallens Gulv, saaledes som det f. Eks.
kendes i oldnordisk Bygningsskik. Paa de ophøjede
A. langs Midten af Høvdingens Haller (Sale,
Skaaler) brændte Langildene, hvorfra Røgen
trak ud gennem Ljoren, Lyrehullet i Taget. I
A.’s tykke Askelag var det, at
Hjemmefødningerne rodede, som det fortælles i Sagaer og
Eventyr (Askeladden; Saxo’s Hamlet). I mindre
Rum var A. sikkert ofte næsten kvadratisk, som
den kendes fra Arehuse paa gammeldags norske
Bøndergaarde, især i Sætersdalen; her er
Stenhellerne højere mod Dørsiden, ell. der er stillet
en særlig højere Helle for at hindre for stærkt
Træk fra Døren. Denne Sten kaldes endnu
Blakastein, af blaka: vifte, svaje. Ogsaa fra
gammeldags Bøndergaarde i Danmark kendes de
aabne A., dels faste, dels flyttelige (i Folkemuseets
Samsøstue), men Ordet kan dog ogsaa være
overført til andre, nyere Former for Ildstedet.
Paa de norske Stormænds Gaarde blev A.
fortrængt i 11. Aarh.; i Olaf Kyrre’s Saga nævnes
som en ny Skik, der indførtes af ham, at A.
afløstes af en ofn, hvormed rimeligvis menes
Kamin (Peis), ikke den vestnorske Bøgovn.
C. A. J.

Arne, nordisk Mandsnavn; om Oprindelsen
se Arn-.

Arne [↱a.ən], Thomas Augustine, eng.
Musiker (1710—78), der af Fétis kaldes
Englands betydeligste Musiker i 18. Aarh., har
skrevet en Del Operaer »i ital. Manér« (undertiden
med Anvendelse af skotske Melodier), fl.
Oratorier, Musik til Shakespearske Dramaer, Oder,
Glees (s. d.), Sange m. v. 14. Aug. 1740 opførtes
A.’s Kantate »Alfred« i Anledning af Aarsdagen
for det hannoverske Hus’ Tronbestigelse;
Finalen af dette Værk er blevet den eng.
Nationalsang (Rule Britannia) og har saaledes fremfor
alt skabt A.’s Ry.
W. B.

Arneberg, norsk Slægt, der tæller en Række
hist. mere fremtrædende Medlemmer. Slægten,
som er stærkt udbredt navnlig i det sydøstlige
Norge, har i de sidste Aarh. ejet og beboet
Gaarden A. i Hof Præstegjæld, Solør. Dens
første, sikkert kendte Mand var Colbjörn
Olufsen A.
, som levede omkr. 1600. Hans Sønnesøn
var Colbjørn Torstensen, Sognepræst i
Sørum, Fader til den bekendte Anna
Colbjørnsdatter
og hendes Halvbrødre, Hans
og Peder Colbjørnsen. Til samme Slægt
hørte ogsaa de fremragende Jurister i 18. Aarh.
Jakob Edvard og Christian
Colbjørnsen
. Til Slægten hører:

Ulrik Frederik Christian A., norsk
Embedsmand (1829—1911), Cand. jur. 1852,
Højesteretsadvokat 1861, Assessor i Kria Byret 1867
og dennes Justitiarius 1872, indtil han 1881 blev
Amtmand i Bratsberg Amt, hvor han indlagde
sig Fortjeneste for Fremme af
Nordsjø-Bandak-Kanalen. 1885 blev han Formand i den af
Ministeriet Sverdrup nedsatte parlamentariske
»Arbejderkommission«, 12. Juli 1889—6. Marts 1891
var han Justitsminister i Emil Stang’s første
Ministerium, hvorefter han blev udnævnt til
Amtmand i Smaalenene, bosat i Moss. 1892—94 sad
han paa Stortinget som (konservativ)
Repræsentant for Brevik, valgt i H. t. Grl.’s § 58 om
Uafhængighed af Bostedsbaandet i Egenskab af
tidligere Statsraad. Han tog Afsked som
Amtmand 1905.
K. V. H.

Arneberg, Arnstein, norsk Arkitekt, f. i
Fredrikshald 6. Juli 1882, studerede ved Kria
Kunst- og Haandværksskole 1900—03, ved
Tekniska Högskolan i Sthlm 1903—06 og med
offentlige Stipendier i Udlandet, 1907 og 1910,
praktiserende Arkitekt i Kria siden 1907. Under
Paavirkning i Læreaarene af Erik Werenskiold,
Herman Schirmer og E. J. Lallerstedt har han
udviklet en arkitektonisk Grundopfattelse, som
tager sit Udgangspunkt i den nationale
Bygningskunsts Forudsætninger og Ejendommeligheder,
men med fuld individuel Uafhængighed lige over
for de hist. givne Forbilleder. A.’s Udkast ved
Konkurrencen om Opførelsen af »Kongevillaen«
paa Voksenkollen 1907 — en Opgave, han dog
ikke fik gennemført — betegnede et Gennembrud
i norsk Bygningskunst. Ved at danne Skole har
A.’s Fremtræden faaet megen Bet. for den
norske Arkitekturs seneste Udvikling. Sine Ideer
har han realiseret bl. a. i en Folkehøjskole paa
Eidsvold, Akershus Amts Landbrugsskole paa
Hvam i Nes, en Række Villaer ved Kria, Udkast
til et hist. Museum.
K. V. H.

Arnebia Forsk., Slægt af Rubladede, en- ell.
fleraarige Urter med tyk, rødt farvet Rod, spredte
Blade og gule ell. violette Blomster. C. 12 Arter
i Middelhavsomraadet.

A. cornuta, Fisch. & Mey. (Turkestan),
enaarig Sommervækst, Blomsterne guldgule med
5 mørkebrune Pletter i Juli-Septbr, 30—50 cm
høj. Frøet saas i Apr. paa kold Bænk, og
Udplantningen finder Sted sidst i Maj med 25—35
cm Afstand.
L. H.

Arnedillo [arnær↱ðiljå], se Arnedo.

Arnedo [ar↱næðå], By i det nordlige Spanien,
Prov. Logrono, ligger 44 km SØ. f. Logrono ved
Floden Cidacos. (1900) 4979 Indb. I Nærheden
af A. ligger de besøgte Badesteder Arnedillo og
Gravalos.

Arnefjord, d. s. s. Arnarfjörður.

Arneiro [ər↱năiru], <sp>José Auguste Fereira.
Veiga<sp>, der nævnes som den betydeligste af de
nyere portugisiske Komponister (1838—1903), har
skrevet et Tedeum, der betragtes som hans
Hovedværk, og som bl. a. ogsaa er opført i Paris,
desuden Balletmusik og Operaer.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free