Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnemuiden - Arnesen, Anton Ludvig, dansk Forf. (1808-1860) - Arnesen, Arne Gude Smith, norsk Biblioteksmand, f. 1880 - Arnesen, Emily, norsk Zoolog, f. 1867 - Arnesen, Paul, klassisk Filolog, Islænder (1776-1851) - Arnesen-Kall, Benedicte, se Kall - Arne Sigurdsson, Biskop i Bergen 1304-14 - Árnessýsla - Árnesting - Arneth, Alfred, Ridder af, tysk Historieskriver (1810-1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arnemuiden [↱arnəmö^ydən], By i det sydlige
Holland, Prov. Zeeland, ligger paa Øen
Walcheren 5 km Ø. f. Middelburg og ved Banen til
Vliessingen, (1909) 2129 Indb. A., der tidligere
var en vigtig Handelsby og en af de største
Havne ved Schelde-Mundingen, har fl. Minder
om sin Storhedstid. Nutildags er Havnen
tørlagt, og Byen staar kun ved en Kanal i
Forbindelse med Floden.
H. P. S.
Arnesen, Anton Ludvig, dansk Forf., f.
i Kbhvn 28. Juni 1808, d. smst. 29. Juni 1860
som Kontorchef i Finansministeriet. Allerede
som Skolediscipel fik han en Vaudeville
»Intrigen ved Morskabsteatret« opført paa »Det kgl.
Teater«, hvor den blev modtaget med Bifald;
da han 1828 blev Student, regnedes han
mellem dette Aars fire »store Profeter«. Blandt
hans senere Lystspil er de bedst kendte
»Et Rejseeventyr« samt det i Fællesskab med
Th. Overskou udarbejdede Eventyrskuespil
»Capriciosa«; desuden har han oversat
adskilligt for Teatret, navnlig efter Scribe. A. havde
et godt Greb paa at lægge en Handling til Rette
efter et ikke alt for kritisk Publikums Smag og
at skrive en flydende Dialog, men var for øvrigt
ganske uden kunstnerisk Bet., overfladisk i
Karaktertegningen og konventionel i Replikken.
S. M.
Arnesen, Arne Gude Smith, norsk
Biblioteksmand, f. i Vestre Toten 10. Oktbr 1880,
cand. filol. 1904, fra 1901 knyttet til det
kommunale Deichman’ske Bibliotek i Kria, i hvis
Reorganisation paa Grundlag af moderne
Biblioteksteknik og raske Udvikling han har
fortjenstfuld Andel. Siden Foraaret 1914 er han dette
Biblioteks Chef. Som 1. Assistent forestod han
Udarbejdelsen af den af Biblioteket udgivne
bibliografiske Haandbog: »Register til Norges
tidsskrifter, hvoraf hidtil er udkommet Bd I,
»Topografi« (1908) og Bd II, »Norsk Biografi« (1911),
det sidste et uundværligt Hjælpemiddel til
Studiet af norsk Personalhistorie.
K. V. H.
Arnesen, Emily, norsk Zoolog, f. i Kria 14.
Juni 1867. Student 1889. Med Stipendier fra Univ.
foretog hun Bundskrabninger langs den norske
Kyst og skrev paa Grundlag af selvstændige
Undersøgelser fl. Afh. herom. Efter to Aars
Stipendieophold i Zürich tog hun 1903 Doktorgraden
der med en Afh. »Ueber den feineren Bau der
Blutgefässe der Rhynchobdelliden mit besonderer
Berücksichtigung des Rückengefässes und der
Klappen« (1904). Efter derpaa at have arbejdet
en Tid ved det zool. Museum i Amsterdam, blev
hun 1905 ansat som Konservator ved Kria Univ.’s
zool. Museum, og har senere fortsat sine
Undersøgelser over Norges Havfauna. Hun har ogsaa
skrevet en »Lærebog i Zoologi for Gymnasiet«
(1902).
K. V. H.
Arnesen, Paul, klassisk Filolog, Islænder
(1776—1851), Overlærer i Kria og i Slagelse,
senere (1815—18) Rektor i Fredericia, Forf. til
en gr.-dansk Ordbog (1830) og en lat.-dansk
(1845—48). Hans Datter, Forfatterinden B.
Arnesen-Kall, har skildret hans Liv i »Paul Arnesen
Islænder, et Livsbillede« (Kbhvn 1884).
K. H.
Arnesen-Kall, Benedicte, se Kall.
Arne Sigurdsson, Biskop i Bergen
1304—14, var en af de dygtigste og aandelig
betydeligste norske Kirkefyrster i Middelalderen. Han
var en nidkær Forkæmper for sin Bispestols
Rettigheder og for Kirkens Sag, og lige over for
ethvert Brud paa Kirkens Forskrifter var han
ikke sen til at haandhæve sin Myndighed. Den
ved hans Forsorg istandbragte »Bergenske
Bispestols Kopibog« (i Afskrift af Arne Magnusson i
Bartholiniana E) indeholder interessante
Oplysninger om ham selv og hans Samtid. Hans
Bogsamling indeholdt bl. a. et større Antal
gammelnorske og isl. Sagaer (se herom G. Storm i
norsk »Hist. Tidsskr.«, 2. Rk., 2 Bd, S. 185 flg.).
K. V. H.
Árnessýsla [↱adnæs-] et frugtbart og
temmelig tæt befolket Distrikt i det sydl. Island. Areal c.
8600 km2 med (1910) 6173 Indb. Mod Ø.
begrænses Á. af Thjórsá, mod V. af de Heder og
Fjeldrækker, der strækker sig ud paa Reykjanes,
mod N. af det ubeboede Højland og mod S. af
Havet. A. gennemstrømmes af Hvitá (der i
Nærheden af Mundingen faar Navnet Ølfusá) samt
af denne Flods vandrige Bifloder Laxá,
Tungufljót, Brúará og Sog, der danner
Thingvalla-Søens Afløb. Den største Del af Syslet er
Lavland, der viser adskillige Mærker efter, at det
en Gang i forhistorisk Tid (i Slutn. af Istiden)
har været bedækket af Havet, især ligger den
sydligste Del (Flói) mellem Mundingerne af
Ølfusá og Thjórsá meget lavt, ofte næsten i
Havets Niveau; her er Landet ogsaa meget
sumpet, skønt Underlaget de fleste Steder bestaar
af Lava. Ved Lavlandets Randfjelde findes
mange varme Kilder, f. Eks. i Haukadalur, hvor
den berømte Geysir findes, i Laugardalur og
ved Reykir i Ølfus. A. danner et Provsti med
12 Præstekald, men de verdslige Anliggender
bestyres af Sysselmanden, der ligesom andre
Steder i Island baade er Politimester og
Dommer i første Instans. I daglig Tale inddeles Á. i
flg. Herreder: Hreppar, Skeið, Flói,
Biskupstungur, Grímsnes, Thingvallasveit, Grafningur,
Ølfus og Selvogur, de to sidste ligger V. f.
Ølfusáens Munding langs Reykjanesfjeldenes
sydlige Affald. A. har kun een større
Handelsplads, Eyrarbakki. Af hist. mærkelige Punkter
er Skálholt og Thingvellir de mest kendte.
Th. Th.
Árnesting [↱a.rnæs-], et af Islands 13 gamle
Tinglag. I Fristatstiden havde Á. ingen faste
geogr. Grænser (jfr Ting); men efter at Island
havde underkastet sig den norske Konge (1264),
fik det best. Grænser, de samme, ell. omtr. de
samme, som Árnessýsla nu har.
B. Th. M.
Arneth [↱a.rnət], Alfred, Ridder af, tysk
Historieskriver, f. i Wien 10. Juli 1810, d. smst.
30. Juli 1897. A. blev tidlig ansat i det
kejserlige Statsarkiv, hvis Direktør han blev 1868; i
Politikken deltog han bl. a. som Medlem af
Frankfurt-Parlamentet 1848—49 og blev 1869
Medlem af det østerrigske Herrehus. Hans Ideal
som Politiker var i sin Tid Tysklands Enhed
under Ledelse af det østerrigske Kejserhus, og som
Historiker har han ogsaa med Forkærlighed
syslet med Østerrigs Storhedstid i 18. Aarh. Hans
første Hovedværk omhandlede »Prins Eugen
von Savoyen« (1858—59, 3 Bd); derefter skrev
han en bredt anlagt Skildring: »Geschichte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
