- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
133

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnmødling-Ætten - Arno (lat. Arnus), Mellemitaliens næststørste Flod - Arno, Laguneø i Ratak-gruppen af Marshalløerne - Arno (Arn) af Salzburg - Arnobius (den Ældre), Retor i Sicca - Arnold - Arnold - Arnold, Arthur, Sir, eng. Politiker og Forf. (1833-1902)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Vesterhavsøerne hos Thorfinn Jarl, der var
gift med hans Broderdatter Ingebjørg
Finnsdatter. Paa Broderen Finn’s Foranstaltning
blev han tilbagekaldt af Kong Harald
Haardraade og indsat i sine tidligere Værdigheder;
men paa et Tog til Danmark blev han sendt paa
Spejderfærd med en liden Trop og
overrumpledes af Fjenden, der huggede ham ned (1057).

Finn Arnessøn var Lendermand og Ejer
af Austraat paa Ørlandet. Han havde altid
været Kong Olav’s Ven, havde fulgt ham i
Landflygtighed og var blevet saaret ved hans Side
ved Stiklestad. Efter at Kong Harald 1055 havde
dræbt Einar Thambarskelve, havde Finn bragt
Udsoning til Veje mellem Kongen og den
Dræbtes Frænder; men Kongens Løftebrud og
Omstændighederne ved Kalv’s Fald drev Finn til
at forlade Norge og gaa i Tjeneste hos den
danske Konge Sven Estridssøn, med hvem Kong
Harald laa i Krig; Finn blev af denne sat til Jarl
over Halland. I Nisaaslaget blev han fanget af
Nordmændene, men Kong Harald satte ham
paa fri Fod. Ikke længe efter maa han være
død. Fra hans ene Datter, Ingebjørg
»Jarlemoder«, der var gift med Thorfinn Orknøjarl,
nedstammede den orknøiske Jarleæt. Fra en
anden, Sigrid, der var gift med Orm Eilivssøn
Jarl, nedstammede de gautlandske Jarler og
Erling Skakke.

Thorberg Arnessøn var gift med
Erling Skjalgssøn’s (»Rygekongens«) Datter
Ragnhild. Af deres Børn blev Thora gift med Kong
Harald Haardraade og Stammoder til de norske
Konger. Fra Datteren Jorun, gift med Stallaren
Ulv Uspakssøn, nedstammede et Par norske
Ærkebiskopper. Af Sønnerne faldt Eystein Orre
ved Stanford Bro (1066); den anden, Ogmund
paa Giske, blev Fader til den første norske
Korsfarer, Skofte. Af dennes Børn blev Datteren
Thora Stammoder for Reinsslægten, men
Sønnen Paal beholdt Fædrenegaarden Giske. Hans
Søn var Magnus Erlingssøn’s Lendermand
Nikolas Kuvung, hvis Søn Paal Flida nærmest
regnedes til Skule’s Parti. Ogsaa Paal’s Søn Peter
mistænktes, skønt Kong Haakon Haakonssøn’s
Mand, for at holde med Skule. Giskeslægten
uddøde 1265 med Peter’s Søn Nikolas. Dennes
Datter Margreta ægtede Bjarne Erlingssøn og
bragte Giskeættens Godser over til den yngre
Bjarkøæt.

Bjarkøætten nedstammede fra Arne
Arnessøn
, der var Kong Olav Haraldssøn’s trofaste
Tilhænger, skønt ogsaa han var gift med en
Datter af Erling Skjalgssøn. Deres Søn, Jon,
blev gift med Rannveig, en Sønnedatter af Thore
Hund, og arvede Bjarkøgodset. Af Jon’s Sønner
deltog Vidkun i Magnus Barfot’s Vesterhavstog.
Vidkun’s Sønnesøn Vidkun Erlingssøn var Kong
Magnus Erlingssøn’s Tilhænger og blev dræbt
1183, og med ham uddøde Arne Arnessøn’s
mandlige Efterslægt. Bjarkøgodset gik nu over til
Vidkun’s Søster Ragna, der senere ægtede
Lagmanden Bjarne Maardssøn paa Haalogaland;
fra dem nedstammer den yngre Bjarkøslægt.
(Litt.: »Ann. f. nord. Oldk. 1846«:
»Arnmødlingslægten« af P. A. Munch; »Norsk Tidsskr.«
1850. udg. af Chr. Lange).
(O. A. Ø.). C. Br.

Arno [↱ar-] (lat. Arnus), Mellemitaliens
næststørste Flod, udspringer i Apenninerne paa
Monte Falterona i en Højde af 1355 m,
begynder som en vild Bjergstrøm, løber derpaa
gennem Sletten ved Arezzo, hvor den ved
Chiana-Kanalen er forbundet med Tiber (Tevere) og
slynger sig om Vestfoden af Bjerggruppen
Pratomagno, hvorpaa den vender sig mod NV. og
løber gennem den frugtbare øvre Arno-Dal,
Val d’A. superiore (130—150 m o. H.). Ved
Pontassieve, hvor den i højre Bred optager sin
betydeligste Biflod Sieve, vender den sig brat
mod V., gennemstrømmer den frugtbare Slette
om Firenze (73 m o. H.) og bryder sig gennem
den snævre Dal ved Golfolina Vej til den
sumpede, men nu ved Kunst tørlagte Slette omkr.
Pisa, der opr. har været en Bugt, men nu er
udfyldt ved A.’s og Serchios Aflejringer; Pisa
selv, der ved Kristi Tid laa henved 4 km fra
Havet, er nu fjernet 11 km derfra. Mod N. er A.
ved Canale Imperiale sat i Forbindelse med
Serchio gennem den nu tørlagte Sø Bientina.
Den c. 230 km lange A. er kun sejlbar for
mindre Fartøjer i sit nederste Løb fra Firenze, men
det omgivende Land er tæt befolket og
udmærket dyrket; især er den nedre A.-Dal (Val d’A.
inferiore
) meget frugtbar, og kunstige
Vandledninger forøger denne Frugtbarhed.
H. P. S.

Arno [↱ar-], en c. 30 km2 stor Laguneø i
Ratakgruppen af Marshalløerne.

Arno [↱ar-] (Arn) af Salzburg var først
Abbed i St Amand ved Tournay, men hyppig
Gæst ved Karl den Store’s Hof, hvor hans Navn
blev gengivet ved Aqvila, fik dernæst som
Biskop af Salzburg (fra 785) det Hverv at ordne
Bayerns kirkelige Forhold og blev (798) af
Paven ophøjet til Ærkebisp. A. viste megen
kirkelig Iver, bl. a. for Missionen bl. Avarerne; tillige
var han en dygtig Statsmand, i lange Tider
Frankerkongens særlige Befuldmægtigede
(Missus) i Bayern. Med sin fordums Lærer Alkuin
vedligeholdt han et varmt Venskab. Det gav sig
Udtryk i deres omfattende Brevveksling, af
hvilken nu kun Alkuins Breve er tilbage. A.
døde 821.
H. O.

Arnobius (den Ældre), Retor i Sicca i
Numidien ved Aar 300. Efter at have bekæmpet
Kristendommen blev han selv Kristen, og kort
efter sin Omvendelse, efter den diokletianske
Forfølgelse, skrev han et Forsvarsskrift for
Kristendommen: Adversus nationes libri VII (udg.
af Reifferscheid [Wien 1875]). Dette Skr.
indeholder fl. Misforstaaelser af Kristendommen,
men dets Polemik mod Hedenskabet er god. —
A. den Yngre er en semipelagiansk Præst
og Forf. i Gallien ved Aar 450.
L. M.

Arnold, tysk Mandsnavn (i ren nordisk
Form Arnald) af Arn- (s. d.), Ørn, og vald,
mægtig.
A. O.

Arnold [↱a.ənə£d], By i det mellemste
England, Nottinghamshire, ligger 6 km ØNØ. f.
Nottingham. (1911) 11146 Indb. A. har
Tilvirkning af Trikotage, Kniplinger og Klædevarer.

Arnold [↱a.ənə£d], Arthur, Sir, eng.
Politiker og Forf. (1833—1902), adlet 1895. A. var
1863—66 Medlem af en Kommission nedsat for
at finde Hjælp mod Nøden bl.
Arbejderbefolkningen i Lancashire. Om de Forhold, han her kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free