- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
134

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnold, Arthur, Sir, eng. Politiker og Forf. (1833-1902) - Arnold, Carl, Musiker (1794-1873) - Arnold, Edwin, Sir, eng. Digter, Sanskritforsker og Journalist (1832-1904) - Arnold, Gottfried, luth. Mystiker og Kirkehistoriker (1666-1714) - Arnold, Juri von, russisk Musiker (1811-98) - Arnold, Matthew, eng. Forf. (1822-1888)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at træde nær, skrev han den socialhist.
værdifulde History of the cotton famine (2 Bd, 1864).
Sine Anskuelser om Socialpolitik nedlagde han
i de i liberal Aand skrevne Værker Social
politics
(1879) og Free land (1880). Desuden skrev
han Rejsebeskrivelserne From the Levant (2
Bd, 1868) og Through Persia by caravan (1877).
A. var 1880—85 liberalt Medlem af Underhuset.
K. V. H.

Arnold, Carl, Musiker, f. i Neukirchen i
Württemberg 6. Juni 1794, d. i Kria 11. Novbr
1873. A. var fra 1847 indtil sin Død bosat i Kria,
hvor han som Dirigent i »Det filharmoniske
selskab«, udmærket Klaverspiller, fremragende
Musikteoretiker og søgt Lærer kom til at øve
megen Indflydelse paa Musiklivet. Var tillige
Organist ved Trefoldighedskirken smst. Han har
komponeret en Opera, en Klaverkoncert, en
Symfoni, Kammermusik, Sange, Korværker m. v.
G. R.

Arnold [↱a.ənə£d], Edwin, Sir, eng. Digter,
Sanskritforsker og Journalist (1832—1904). Han
studerede i Oxford og vandt der
Newdegate-Prisen for Digtet The Feast of Belshazzar. Han
blev Forstander for Regeringens
Sanskrit-Kollegium i Poonah i Forindien, men vendte 1861
tilbage til England og overtog Ledelsen af Daily
Telegraph
. Af A.’s tidligere Digtninge kan
mærkes: Poems, Narrative and Lyrical (1853).
Knyttet til hans Studier af Sanskrit-Litt. og indiske
Forhold er en hel Række af digteriske
Oversættelser og originale Arbejder som: The Book
of Good Counsels
(1861), The Indian Song of
Songs
(1875), The Light of Asia, hans mest
bekendte Værk, et episk Digt, der skildrer
Buddha’s Liv og Lære (1879, 46. Udg. 1888), Indian
Idylls
(1883) efter Mahabharata. Digtsamlingen
Lotus and Jewel udkom 1887 og 1890 det episke
Digt The Light of the World, der som
Modstykke til The Light of Asia giver en Skildring
af Kristi Liv. Han har desuden leveret
Oversættelser efter gr. Litt. og skrevet det hist.
Arbejde: History of the Administration of British
India under the late Marquis of Dalhouise

(1862—64).
(Ad. H.). I. O.

Arnold, Gottfried, luth. Mystiker og
Kirkehistoriker (1666—1714). I sin Studentertid
drev han hist. Studier, kom senere i
Forbindelse med Spener, der skaffede ham en
Huslærerplads først i Dresden, siden i Quedlinburg.
Her havde Pietismen taget en sværmerisk
Retning, og A. blev reven med. 1697 blev han Prof.
i Historie i Giessen; men Aaret efter nedlagde
han sit Professorat for i Quedlinburg at forsage
Verden og leve for det ene og udelte. Paa den
Tid udkom hans Hovedværk, den epokegørende
»Unpartheyische Kirchen- und Ketzerhistorie«
I—II (1698—1700). For at være upartisk
meddeler han Aktstykker, af hvilke nogle ellers er
gaaede tabt, men upartisk er han ikke; han er
forudindtaget i Kætterne, og blot det, at een har
været forfulgt af Statskirken (Babel), er nok til
at vække hans Sympati. Samtidig udkom
»Geheimnisz der göttlichen Sophia« (1700), hvori
han paa Prosa og paa Vers fremstiller den
troende Sjæls Forhold til sin himmelske Brudgom,
og hvori den overspændte religiøse Følelse paa
sine Steder er ved at slaa over i en sanselig
erotisk. Paa een Gang brød han med sine
sværmeriske Tilbøjeligheder, giftede sig og fik
Præsteembede. Flere af A.’s Salmer er oversatte af
H. A. Brorson. Den bedste Udgave af hans
Kirkehistorie er den fra Schaffhausen 1740. (Litt.:
Dibelius, »G. A.« [Berlin 1873]; Flöring,
»G. A. als Kirchenhistoriker« [Darmstadt 1883]).
L. M.

Arnold [↱ar-], Juri von, russisk Musiker
(1811—98), viste allerede som Barn Anlæg for
Poesi og Musik, men blev af Faderen, der var
Statsraad, bestemt til den diplomatiske
Løbebane. 1831—38 var han Officer, men hans
Kærlighed til Musikken tog paa ny Overhaand, han
genoptog sine musikalske Studier, paabegyndte
en Opera »Zigeunerinden« og fik det
filharmoniske Selskabs Pris for en Ballade »Svätlana«.
Samtidig holdt A. musikhist. Forelæsninger i
Moskva og Petrograd; 1863 drog han til
Leipzig, hvor han sluttede sig til den saakaldte
»nytyske Skole« (Liszt, Wagner), for hvilken
han, senere hen i et eget Organ, skrev fanatiske,
men kundskabsrige og skarpsindige Artikler,
der skaffede ham mange Fjender. 1870 blev A.
Prof. (Sanglærer) ved Konservatoriet i Moskva,
men opgav Stillingen umiddelbart efter og levede
1870—94 i Moskva som Leder af en Musikskole,
samtidig med at Indsamling af Materiale til
Forskning af russ. Kirkesang optog ham. 1894
drog han til Petrograd, hvor han virkede
som Sanglærer til sin Død. A. har foruden de
fornævnte Arbejder komponeret to Ouverturer,
en Salme og talrige Sange samt skrevet:
»Theorie der Musik auf akustischen Grundlagen« og
»Die alten Kirchenmodi«; han efterlod sig
»Memoirer« (3 Bd) med værdifuldt Materiale til
samtidigt russ. Musikliv.
W. B.

Arnold [↱a.ənə£d], Matthew, eng. Forf.,
Søn af nedenn. Th. A., f. 24. Decbr 1822 i
Laleham i Middlesex, d. 15. Apr. 1888 i Liverpool.
Fra sin Faders Skole i Rugby gik A. til Oxford,
hvor han studerede. Tyve Aar gl. vandt han
Newdegate-Prisen for et Digt om Cromwell. 1848
udgav han (under Mærket A.) sin første
Digtsamling The Strayed Reveller, and other
Poems
. 1853 udkom den mærkelige dramatiske
To-Akts Digtning Empedocles on Etna,
ledsaget af nogle mindre Digte. Et Udvalg af hans
Poesier udkom i to Bind 1854, og 1858 en
Tragedie i gr. Stil Merope. Senere fulgte ny Digte;
men i alt væsentligt havde A. sluttet sin
digteriske Virksomhed ved de halvhundrede Aar. En
samlet Udgave af de Poesier, han har villet
bevare, besørgede han selv i tre Bind 1885. A.’s
Poesi raader ikke over nogen stor Skala af
Stemninger, giver ikke umiddelbart Udtryk for
nogen stærk Lidenskab; dens Varme er bunden
Varme. Men den ejer Finhed og Skarphed i
Skildringens Omrids og en stemningsfyldt
Friskhed, der gerne dvæler ved Naturens storladne
Fred. A. staar i sin Poesi nær ved Wordsworth;
som denne ynder han Tankedigte, hvor
Stemning og Reflektion smelter sammen i en fast
Form; men A.’s Tankeverden er mere
omfattende og moderne, end Wordsworth’s var. Hans
Poesi bærer Vidne om de aandelige Kampe, der
havde ført ham bort fra Ortodoksien til den
Resignation, hvormed han ender; den er med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:02 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free