- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
149

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arrol, Sir William, eng. Jernkonstruktions-Ingeniør og -Entreprenør, f. 1839 - Arrón, Cecilia de, sp. Romanforfatterinde (1796-1877) - arrondere - Arronderingspolitik, se arrondere - Arrondermaskine - arrondissement - Arrosement - Arroux, Biflod til Loires højre Bred - Arrow-root

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været den betydeligste paa dette Omraade i
Storbritannien. Af de mange store
Konstruktioner, der er udgaaede herfra, nævnes blot:
Tay-Broen ved Dundee (efter Nedstyrtningen
1879), Forth-Broen ved Edinburgh og
Tower-Broen i London.
A. O-d.

Arrón [a↱r.ån], Cecilia de, sp.
Romanforfatterinde, f. 24. Decbr 1796 i den schweiziske By
Morgues, d. 7. Apr. 1877 i Sevilla. Hun var
Datter af den tyske Konsul i Cadiz, J. N. Böhl de
Faber
, hvis levende Interesse for den ældre
sp. Litt. gav sig Udtryk paa mange Maader. A.
var tre Gange gift: med en Kaptajn Planelles,
med Marquien af Arco Hermoso og med D.
Antonio Arrón de Ayala. Den bourbonske
Kongefamilie yndede hende meget, og saa længe
Isabella II regerede, havde A., der ogsaa blev
Enke efter sin 3. Mand, Bolig i Slottet Alcázar
i Sevilla. 1848 begyndte hun sin Forfatterbane
under det Navn, hun senere stadig skrev under,
nemlig Fernán Caballero (Navnet paa en
lille By i la Mancha), med den større Fortælling
La Gaviota. I denne kommer allerede
Forfatterindens Fortrin og Fejl klart til Syne. Det er en
Skildring af det daglige Liv i Andalusien midt i
19. Aarh., og som saadan noget nyt iblandt de
dengang florerende hist. Romaner efter
udenlandsk Mønster; heldigst, naar det er Bønder
o. a. jævne Folk, der er fremme, og da ofte med
tiltalende Præg af noget nationalt, oprindeligt.
Men ved Siden heraf er A. undertiden irriterende
tendentiøs; efter hendes Fremstilling er de gode
Mennesker egl. kun de gode Katolikker, og
enten politisk konservative — for ikke at sige
reaktionære — ell. uden Begreb om Politik. La
Gaviota
. gjorde i det hele fortjent Lykke i Indland
og Udland (den er ogsaa oversat paa Dansk,
med Titlen »Maagen« [Kbhvn 1860]) og
efterfulgtes af talrige andre større og mindre
Fortællinger. Til de bedste af disse hører Romanen
»Clemencia«, den muntre, nydelige Novelle Un
verano en Bornos
, det tragisk gribende La
familia de Alvareda
og nogle af de Bondenoveller,
der er samlede under Fællestitlen Cuadros de
costumbres
(»Simón Verde«, »Lucas Garcia« o.
fl,). Ikke saa heldige er den sentimentale Roman
Lágrimas, Elia ó la España treinta años ha
o. s. v. Hvad der giver A.’s Fortællinger en
særlig andalusisk Duft, er en Mængde
indstrøede Folkeeventyr, Romancer, Ordsprog og smaa,
lyriske Folkesange (coplas), saa at den berømte
østerrigske Romanist Ferd. Wolf, der i det hele
helligede A.’s Forfatterpersonlighed megen
Opmærksomhed, 1859 fandt Anledning til at
meddele en Samling »Beiträge zur spanischen
Volkspoesie aus den Werken Fernán Caballeros«. Selv
udgav Fernán Caballero Cuentos y poesías
populares andaluces og Cuentos, oraciones, adivinas
y refranes populares é infantiles
. A.’s samlede
Arbejder udkom i Madrid 1858—63 i 14 Bd, og i
den nyeste Tid atter i Colección de escritores
castellanos
; oversatte paa Tysk ved L. Lemcke,
Hedw. Wolf, L. Clarus og Hosäus (Paderborn
1859—64, 17 Bd). (Litt.: Figueroa, Fernán
Caballero y la novela en su tiempo
[Madrid
1886]; J. C. Barth, Fernán Caballero i »Nær
og Fjern« Nr 200—202).
E. G.

arrondere (af fr. arrondir), afrunde,
sammenlægge; Arrondering, Afrunding; i særlig
Bet. Sammenlægning af Jorder;
Arronderingspolitik kaldes den Politik, der gaar
ud paa at afrunde eget Landomraade paa
Nabostaternes Bekostning.

Arronderingspolitik, se arrondere.

Arrondermaskine (Vælsemaskine) kaldes det
Apparat, hvormed Ures Tandhjuls Tænder
afrundes ell. »vælses«. Enten anvendes dertil en
særlig dannet Fil, som mek. føres frem og
tilbage parallelt med Hjulets Akse, ell. ogsaa en
Fræse; hver Gang en Tand er behandlet, drejer
Hjulet sig en Deling, saa at en ny Tand
kommer til Behandling.
(F. W.) E. Th.

arrondissement [da. aråŋdisə↱maŋ, fr.
arǡdis↱mã] er i Frankrig Navnet for
Departementernes Underafdelinger, der hver forestaas
af en Underpræfekt. I Paris betegnes Byens
Distrikter som A.

Arrosement [da. -↱maŋ, fr. aroz↱mã] (fr.)
bet. egl. Befugtning, Vanding, men bruges i
overført Bet. om en Betaling, der ydes for at sikre
Renten, Udbyttet ell. Tilbagebetalingen af en
tidligere ydet Betaling, f. Eks. naar Aktionærerne
i et Selskab betaler noget til paa hver Aktie,
for at hindre, at Selskabet standser sin
Virksomhed af Mangel paa Kapital. Ligeledes naar
en Kreditor laaner Debitor et yderligere Beløb,
for at han ikke skal blive tvunget til
Betalingsstandsning og derved blive ude af Stand til at
forrente og afbetale det tidligere Laan. I denne
Bet. findes A. brugt om fl. Statslaan, stiftede af
tyske Stater.
(E. M.). C. Th.

Arroux [a↱ru], Biflod til Loires højre Bred,
udspringer paa Côte d’Or, strømmer mod S.
gennem Dept Saône-et-Loire og udmunder ved
Digoin. Dens Længde er 120 km.

Arrow-root [↱äro-ru.t] er en Fællesbetegnelse
for en Mængde forsk. Sorter Stivelse, der faas
af Rodknoldene af forsk. Planter, og som alle
har det tilfælles, at de danner et fint Mel, der
meget let omdannes til en næsten lugtløs Klister.
P. Gr. a. disse Egenskaber anvendes A. især
ved Madlavning, navnlig til Børnemad og til
Bagværk samt til med. Brug. Vestindisk
A.
, Marantastivelse faas af den
vestindiske Maranta arundinacea og beslægtede
Arter, der nu dyrkes overalt i Troperne og især
oparbejdes til Stivelse paa St Vincent, Bermudas,
i Natal, Ostindien o. fl. St. De fingertykke
Rodstokke befris for den ydre Hud, rives og
slemmes, og man faar paa denne Maade 13—21 %
Stivelse, som er mat, hvid, uden Lugt og Smag.
De enkelte Korn er usammensatte, af temmelig
uregelmæssig Form, 0,03—0,05 mm i Tværsnit
og fint lagdelte uden om den excentriske,
sjælden centrale Kerne, ofte med Kernespalte.
Ostindisk A. ell. Tikmel faas af forsk. Arter
Curcuma, men kommer næsten aldrig til Europa.
Fra Ostindien faas imidlertid ogsaa Maranta-A.
samt mange andre Sorter tropisk Stivelse under
Navn af A. Queensland-A., Toloman,
Tous-les-mois, faas af fl. Arter Canna. Kornene er meget
store, 0,07—0,135 mm, med een ell. to excentriske
Kerner og tydelig Lagdeling. Fra Tahiti
kommer en Slags A., som faas af Tacca pinnatifida.
Kassava, Tapioca, Sago o. fl. a. Sorter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free