- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
150

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arrow-root - Arrowsmith, Aron, eng. Kartograf (1750-1824) - Arroyo, A. del Puerco, By i det vestlige Spanien - Arru-Øerne, d. s. s. Aru-Øerne - ars - Ars - Arsacetin - Arsakes, se Arsakider - Arsakider - Arsakide-Øerne, se Salomons-Øerne - Arsamas, By i Rusland - Arschin, den russiske Alen - Arschis, Argesu, Biflod til Donau - Arsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tropisk Stivelse benævnes ofte i Handelen A.,
men faas ikke af Scitamineer. Noget Tapioca
laves dog ogsaa af A. Forfalskninger med
europæisk Stivelse er ikke sjældne.
K. M.

Arrowsmith [↱ärosmiþ], Aron, eng.
Kartograf (1750—1824), var opr. Landbruger, men
helligede sig snart til Matematikken og
Geografien og kom 1770 til London. Fra det af ham
grundlagte Kortforlag udgik der aarlig 130
Atlasblade og store Kort, der udmærkede sig ved
en hidtil uopnaaet Nøjagtighed og Tydelighed i
Stikket og navnlig har en betydelig Værdi for
Hydrografien. — Hans Brodersøn, John A.
(1790—1873), har ligeledes erhvervet sig et
berømt Navn som Kartograf, bl. a. ved sit London
Atlas of universal geography
(1834—37) samt
ved Skolekort og Kort til talrige Rejseværker.
Han var en af Grundlæggerne af det geogr.
Selskab i London og fik 1862 dettes Guldmedaille.

Arroyo [a↱råjå] A. del Puerco, By i det
vestlige Spanien, Prov. Caceres, ligger 20 km
V. f. Caceres ved Rio Salor og ved Banen fra
Madrid til Lissabon. (1900) 7094 Indb. A. har
Brud af Fosfat og Tilvirkning af Sæbe, Lys og
Fajance.

Arru-Øerne, d. s. s. Aru-Øerne.

ars (Flertal: ártes) (lat.), Kunst. a. amándi
(Titel paa et af Ovid’s Digte), Kunsten at elske;
a. angélica ell. spirituum, Magi; a. lónga (s. d.).

Ars [ar], 1) A.-en-Ré [ar-ã-↱re], befæstet
Havneby paa Vestkysten af den fr. Ø Ré, Dept
Charente Inférieure, har (1901) 1527 Indb.,
Kalkbrænderi og Saltudvinding. 2) A. an der
Mosel
, A. sur-Moselle [↱ar-syr-må↱zæl], By i
det tyske Rigsland, Elsass-Lothringen, 8 km SV.
f. Metz ved Mosel og ved Jernbanen til Novéant,
har betydelige Jernværker og (1900) 4081 Indb.
I Nærheden er der Rester af en rom.
Vandledning.
G. Ht.

Arsacetin, et af P. Ehrlich i Terapien
ved forsk. Spirilloser indført organisk
Arsenikpræparat. Midlets spirildræbende Virkning har
navnlig vist sig betydelig ved Recurrensfeberen,
mindre ved Syfilis. I større Doser kan Midlet
øve en ødelæggende Indflydelse paa
Hjernenerverne, særlig Synsnerven, med flg. Blindhed.
O. T.

Arsakes [↱ar-], se Arsakider.

Arsakider (arab. og nypers. Aschakanier),
1) Partherrigets Dynasti, grundl. af Arsakes
I
, der hidledede sin Oprindelse fra det
gammelpersiske Kongehus, herskede fra omtr. 256 f.
Kr. til 226 e. Kr.; alle Dynastiets 31 Konger førte
foruden deres Egennavn Titlen »Arsakes« (se
Parthien). — 2) Armenisk Dynasti, Sidelinie
af de parthiske A., siges at være grundlagt af
Valarses, der af sin Broder, Partherkongen
Arsakes (Mithridates) (148 f. Kr.), skal være
blevet indsat som Konge over Armenien. Hans
Efterkommere regerede indtil 228 e. Kr.; den
sidste Arsakide i Armenien, Ardasches IV, blev
styrtet af Sassaniderne; se Armenien
(Historie).
V. S.

Arsakide-Øerne, se Salomons-Øerne.

Arsamas [↱ar-], By i det russ. Guv. Nishnij
Novgorod ved Arschas Udløb i Tescha og ved
Jernbanen fra Nishnij Novgorod til
Romodanowo, har (1907) 11000 Indb. og betydelig Handel
og Industri, især Garverier. A. har 30 Kirker og
7 Klostre.
G. Ht.

Arschin, den russiske Alen = 0,7112 m; den
deles i 4 Tschetvert (Kvarter) à 4 Verschok;
3 A. udgør 1 Sashen (Favn).

Arschis [ar↱dзi∫], Argesu, Biflod til Donau
i Rumænien, udspringer i de transsilvanske
Alper ved det 2336 m høje Negoi,
gennemstrømmer Bjergene i sydlig Retning, vender sig ved
Pitesci, hvor den træder ind i Valakiets
Lavland, mod SØ. og udmunder ved Oltenitza i
Donau, lige over for Tutrakan. Dens Længde er
256 km. Dens vigtigste Biflod er Dimbovitsa
(Dâmbovita), der gennemstrømmer Bukarest.
H. P. S.

Arsen (Arsenik), As, et Grundstof, der
henregnes til Metalloiderne og bl. disse hører til
samme Gruppe som Kvælstof, Fosfor, Antimon
og Vismut. Det findes i fri Tilstand i Naturen
hyppigst i finkornede Masser med nyreformet
Overflade, sjældnere i romboëdriske Krystaller.
Endnu hyppigere findes det i Forbindelse med
andre Grundstoffer, særlig som
Arsenikjern, Arsenikalkis, FeAs2,
Arseniknikkel, NiAs, Speiskobolt (Co,Fe,Ni)As2;
i disse Forbindelser kan Svovl og A. erstatte
hinanden i vekslende Forhold, f. Eks. i
Arsenikkis Fe2(S,As)2, Koboltglans
(Co,Fe)2(S,As)2. Som Svovlforbindelse findes A. i
Rea1gar, As2S2, og Auripigment, As2S3, hvilke
allerede var bekendte i Oldtiden og af Theofrast
betegnedes ἀρσενικόν. Hvid A., Arseniksyrling,
As2O3, findes i Naturen i regulære Krystaller
som Arsenikblomst ell. Arsenolit og i rombiske
Krystaller som Claudetit. I øvrigt findes A.
udbredt i mange Kobolt-, Nikkel-, Tin-, Kobber-
og Sølvmalme, i mange Mineralier og i fl.
Mineralvande, hvorfor ogsaa de Afsætninger, der
dannes ved Mineralkilderne, kan indeholde A.
Saaledes indeholder Karlsbader Sprudelsten
0,272 % A. og den i »Wiesbadener Kochbrunnen«
afsatte Sten 0,049—1,736 % Arsensyre.

A. fremstilles ved Sublimation af gedigent A.
ell. ved Ophedning af Arsenikkis ell.
Arsenikjern i glaserede Lerrør med rørformigt Forlag
og et spiralformig oprullet Jernblik mellem
begge; herved giver Arsenikkis Svovljern og A.,
medens Arsenikalkis giver Arsenikjern og A.
Indeholder Malmene Svovl, da bindes dette ved
Tilslag af Jern ell. Kalk. I det spiralformede
Jernblik afsætter A. sig i krystallinsk Tilstand,
medens det i Forlaget fortættes i amorf Tilstand
som saakaldt graat A.; det sidstnævnte
oparbejdes til Arsenikforbindelser. A. vindes ogsaa
som Biprodukt ved mange andre metallurgiske
Processer, saaledes ved Oparbejdningen af
mange Nikkel-, Kobolt-, Sølv- og Kobbermalme.

A. eksisterer i fire allotropiske Modifikationer:
1) krystallinsk A., 2) sort, amorft A., 3)
sortebrunt, amorft A., 4) gult A., svarende til gult
Fosfor. Det ovenn. krystallinske A., der
afsætter sig i det spiralformede Jernblik og
altsaa dannes ved højere Temp. (360°), er
graahvidt, stærkt metalglinsende, har Vægtfylde 5,73,
forflygtiges ved Ophedning uden at smelte og
danner en gul, meget giftig, løgagtig lugtende
Damp; ved Ophedning under stærkt Tryk kan
det smelte. I tør Luft holder det sig godt indtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free