Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arsen - Arsenal, se Tøjhus - Arsenantimon, d. s. s. Antimonarsen - Arsenblende, gul, d. s. s. Auripigment - Arsenblomst, d. s. s. Arsenolit - Arsenbrinte, Arsenikbrinte, Arsin - Arsenbromid, Bromarsen - Arsenfalerts, se Falerts - Arsenfluorid - Arseniater, se Arsensyre og Arsensure Salte - Arsenicit, d. s. s. Farmakolit - Arsenider, d. s. s. Arsenmetaller - Arsenik - Arsenikforgiftning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
80°; men i fugtig Luft løber det hurtig an, og
overhældes det med luftholdigt Vand,
forvandles det til Arsensyrling, der ogsaa opstaar ved
Ophedning af A. under Luftens Adgang; A.
forbrænder i Ilt med blendende hvid Flamme til
Arsensyrlinganhydrid; det forener sig direkte
med Svovl, Klor, Brom, Jod og med de fleste
Metaller og angribes af koncentreret Svovlsyre,
Salpetersyre og Kongevand og af smeltende
Kalihydrat, idet det herved iltes; det paavirkes
ikke af Saltsyre. — Det sorte amorfe A.
(graat A.), der fortættes paa de Steder i
Forlaget, hvor Temp. er 210—220°, har Vægtfylden
4,7, ilter sig ikke i Luften og gaar ved 360° over
til krystallinsk A. under stærk Varmeudvikling.
— Det sortebrune, amorfe A. dannes ved
Indvirkning af Fosfortriklorid paa
Arsentriklorid og har Vægtfylden 3,7. Det gule A. opstaar
ved hurtig Afkøling af Arsendampe med
flydende Luft. Det er letopløseligt i Svovlkulstof.
I Dagslyset forvandles det hurtigt til alm. A.
Opheder man en ringe Mængde A. i et
Reagensglas, ell. leder man Arsenbrinte gennem et
glødende Rør, afsætter der sig amorft A. som
et Metalspejl i den koldere Del af Røret.
A.’s Atomtal er 74,96; dets Molekyletal beregnes
af Damptætheden til 296,2, først ved meget høj
Temp. bliver Damptætheden lavere; det er tri-
ell. pentavalent (tre- ell. femgyldigt); det
danner Brintforbindelsen AsH3, Iltforbindelserne
As2O3, Arsensyrlinganhydrid, og As2O5,
Arsensyreanhydrid; til det sidste svarer Arsensyre
H3AsO4. 80°; men i fugtig Luft løber det hurtig an, og
overhældes det med luftholdigt Vand,
forvandles det til Arsensyrling, der ogsaa opstaar ved
Ophedning af A. under Luftens Adgang; A.
forbrænder i Ilt med blendende hvid Flamme til
Arsensyrlinganhydrid; det forener sig direkte
med Svovl, Klor, Brom, Jod og med de fleste
Metaller og angribes af koncentreret Svovlsyre,
Salpetersyre og Kongevand og af smeltende
Kalihydrat, idet det herved iltes; det paavirkes
ikke af Saltsyre. - Det sorte amorfe A.
(graat A.), der fortættes paa de Steder i
Forlaget, hvor Temp. er 210-220°, har Vægtfylden
4,7, ilter sig ikke i Luften og gaar ved 360° over
til krystallinsk A. under stærk Varmeudvikling. ]
- Det sortebrune, amorfe A. dannes ved
Indvirkning af Fosfortriklorid paa
Arsentriklorid og har Vægtfylden 3,7. Det gule A. opstaar
ved hurtig Afkøling af Arsendampe med
flydende Luft. Det er letopløseligt i Svovlkulstof.
I Dagslyset forvandles det hurtigt til alm. A.
Opheder man en ringe Mængde A. i et
Reagensglas, ell. leder man Arsenbrinte gennem et
glødende Rør, afsætter der sig amorft A. som
et Metalspejl i den koldere Del af Røret.
A.’s Atomtal er 74,96; dets Molekyletal beregnes
af Damptætheden til 296,2, først ved meget høj
Temp. bliver Damptætheden lavere; det er
tri-ell. pentavalent (tre- ell. femgyldigt); det
danner Brintforbindelsen AsHs, Iltforbindelserne
As203, Arsensyrlinganhydrid, og As205,
Arsensyreanhydrid; til det sidste svarer Arsensyre
H3AsO4. — A. anvendes i Fabrikationen af Hagl,
til Signallys (idet man forbrænder det i Ilt) som
saakaldt indisk Ild. Det indvindes
hovedsagelig i England af arsenholdig Tinsten, i
Erzgebirge (Freiberg), i Schlesien og i Østerrig. —
A.’s Svovlforbindelser var, som ovf. nævnt,
bekendte i Oldtiden og blev anvendte som
Lægemiddel og som Farve. Arsensyrling omtales
udførlig af Geber; det metalliske A. blev
fremstillet 1675 af Lemery, men omtales allerede af
Albertus Magnus.
O. C.
Arsenal, se Tøjhus.
Arsenantimon, d. s. s. Antimonarsen.
Arsenblende, gul, d. s. s. Auripigment.
Arsenblomst, d. s. s. Arsenolit.
Arsenbrinte, Arsenikbrinte, Arsin,
AsH3, er en farveløs Luftart, der lugter
ubehagelig løgagtig og er frygtelig giftig; den
dannes altid, naar der ved Udviklingen af Brint ved
Indvirkning af Svovlsyre ell. Saltsyre paa Zink
er en iltholdig Arsenforbindelse til Stede; derfor
vil arsenholdig Svovl- ell. Saltsyre altid med
Zink ell. Jern give en arsenbrinteholdig Brint.
A. er noget opløselig i Vand og sønderdeles i
denne Opløsning af Luftens Ilt. Ved
Antændelse forbrænder den til Arsensyrling og Vand
med blaalig Flamme; holder man en kold
Porcelænsskaal i Flammen, afsætter der sig mørke
Pletter af metallisk Arsen (Arsenpletter)
paa Porcelænet; frit Arsen opstaar ogsaa, naar
man leder A. gennem et tungtsmelteligt Glasrør
og opheder dette til Glødning paa et enkelt
Sted. Herpaa beror en meget nøjagtig og fin
Metode til Paavisning af Arsen. Man benytter
hertil det Marsh’ske Apparat, et
Brintudviklingsapparat, i hvilket Brinten udvikles af
arsenikfri Zink og ren fortyndet Svovlsyre,
hvortil sættes den Vædske, der skal
undersøges; den udviklede Brint tørres over Kali
e. l. og ledes derpaa gennem et tungtsmelteligt
Glasrør, der ophedes over en Bunsen’sk Lampe;
foran det ophedede Sted vil der da efterhaanden
afsætte sig et Arsenspejl, hvis der er Arsen
til Stede; antænder man den af Røret
udstrømmende Brint, vil man ogsaa kunne undersøge
for Arsen ved Hjælp af en Porcelænsskaal,
saaledes som ovf. omtalt; de paa Porcelænet
dannede Pletter skal til Forskel fra de
Antimonpletter, som paa tilsvarende Maade dannes ved
ufuldstændig Forbrænding af Antimonbrinte,
være opløselige i Klornatron. Ved Udførelsen af
Prøven i det Marsh’ske Apparat maa der ikke
være organiske Stoffer ell. Iltningsmidler til
Stede. Paa den anførte Maade kan man paavise
0,01 mg Arsen. — Da Tapeter og Vægge, der er
farvede med arsenholdige Farvestoffer, kan
udvikle A. ved Paavirkning af Skimmelsvampe,
er denne Anvendelse af arsenholdige Farver
meget farlig. Ved Indaanding fremkalder A.
Icterus (ondartet Gulsot).
Renest faas A. ved Indvirkning af Svovlsyre
paa Arsenzink; As2Zn3 + 3H2SO4 = 2AsH3 +
3ZnSO4; den fortættes ved stærk Afkøling til en
Vædske, der koger ved ÷ 56°; ved ÷ 114°
bliver den krystallinsk.
O. C.
Arsenbromid, Bromarsen, AsBr3,
fremstilles direkte af Arsen og Brom og danner
farveløse, henflydende Krystaller, der smelter ved c.
20° og sønderdeles af Vand. Dets Kongepunkt
er 220°.
O. C.
Arsenfalerts, se Falerts.
Arsenfluorid, AsF3, faas ved Indvirkning af
Kalciumfluorid og Svovlsyre paa Arsensyrling og
er en farveløs Vædske, der ryger i Luften og
er meget giftig; den koger ved 63° og stivner
ved ÷ 8,5° til en krystallinsk Masse. —
Arsenpentafluorid kendes kun i
Dobbeltforbindelser, f. Eks. 2AsF5 + 2KF + H2O.
O. C.
Arseniater, se Arsensyre og
Arsensure Salte.
Arsenicit, d. s. s. Farmakolit.
Arsenider, d. s. s. Arsenmetaller.
Arsenik bruges som Betegnelse saavel for
Grundstoffet Arsen som for
Arsensyrlinganhydrid. Gul A. d. s. s. Auripigment; graa A. d. s. s.
Arsen; rød A. d. s. s. Realgar; hvid A. d. s. s.
Arsensyrlinganhydrid. — Se Arsen og
Sammensætninger hermed.
O. C.
Arsenikforgiftning er enten akut — ved
Nydelsen af en større Mængde Arsenik paa een
Gang — ell. kronisk, ved længere Tids Ophold i
Arsenikfabrikker ell. i Værelser med
arsenikholdige Tapeter, ved Brug af arsenikholdige
Klædningsstykker o. l. Den akutte A. er meget heftig,
ligner skuffende et Koleraanfald, karakteriseres
ved voldsomme Opkastninger, Smerter i
Underlivet, profuse Tarmudtømmelser. Hvis ikke den
nydte Arsenik fjernes ved Opkastningerne ell.
ved Brækmidler, Mavepumpe ell. uskadeliggøres
ved Indgivelsen af Modgift (brændt Magnesia),
indtræder ofte Døden. Den kroniske A. optræder
snigende, viser sig som en alm.
Svækkelsestilstand med Blodmangel, Tab af Kræfter,
Fordøjelsesforstyrrelser, Hovedpine ell. Smerter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
