Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arsenmetaller - Arsennikkel ell. Kobbernikkel - Arsennikkelglans, se Gersdorffit - Arsenokrokit, d. s. s. Arseniosiderit - Arsenolit, ogsaa kaldet Arsenit ell. Arsenblomst - Arsenopyrit, d. s. s. Arsenkis - Arsenosiderit, d. s. s. Arsenjern - Arsenotellurit - Arsenrubin, se Arsensulfider - Arsensinter, d. s. s. Skorodit - Arsenspydglans, d. s. s. Antimonarsen - Arsensulflder - arsensure Salte, arseniksure Salte, Arseniater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammensætningen Cu6As. Et kunstigt
Arsenkobber, kaldet Argent haché ell. (i Kina)
Pétong, med 35—37 % Arsen, er hvidt og
sølvagtigt, det er tidligere anvendt en Del til
Brugsgenstande, men er nu fortrængt af nyere og
ufarligere Legeringer. I alm. teknisk anvendte
Legeringer er Arsen en frygtet Bestanddel, som i
Reglen, selv om den kun er til Stede i meget smaa
Mængder, vil gøre dem skørere og sprødere.
Ved Fabrikation af Blyhagl tilsættes lidt Arsen,
hvorved Blydraaberne lettere antager
Kugleform.
Carl J.
Arsennikkel ell. Kobbernikkel er et
Mineral af Sammensætning NiAs. Krystalformen
er heksagonal, men Krystaller er meget sjældne;
i Reglen optræder det i kornede ell. tætte
Masser. Det ligner Kobber, men er noget lysere og
haardt og sprødt, Vægtfylden er stor (omtr.
7 1/2). Ved Forvitring leverer det den grønne
»Nikkelblomst« (s. d.). A. findes paa Malmgange
sammen med Spejskobolt og Chloantit og er en
vigtig Nikkelmalm (Arsen vindes som
Biprodukt); det forekommer f. Eks. ved Schneeberg,
Marienberg, Annaberg o. a. St. i Erzgebirge.
Som Sjældenhed er det fundet i Norge (Langø
ved Kragerø). Navnet Kobbernikkel har
Mineralet faaet af sachsiske Bjergmænd, fordi det
trods sit kobberlignende Udseende intet
Kobber indeholder; »Nickel« er et Skældsord.
O. B. B.
Arsennikkelglans, se Gersdorffit.
Arsenokrokit, d. s. s. Arseniosiderit.
Arsenolit, ogsaa kaldet Arsenit ell.
Arsenblomst, er et af Arsensyrlinganhydrid, As2O3
(Rottekrudt), bestaaende Mineral. Det findes som
et hvidt, mellignende Overtræk paa
arsenholdende Mineraler og er opstaaet ved disses
Forvitring. A. krystalliserer regulært; den samme
kemiske Forbindelse er ogsaa (men sjælden)
fundet i Naturen i en anden Modifikation, som
krystalliserer monoklint og benævnes
Claudetit.
(N. V. U.) O. B. B.
Arsenopyrit, d. s. s. Arsenkis.
Arsenosiderit, d. s. s. Arsenjern.
Arsenotellurit, et ufuldstændig bekendt
Mineral, der indeholder Tellur, Arsen og Svovl.
Arsenrubin, se Arsensulfider.
Arsensinter, d. s. s. Skorodit.
Arsenspydglans, d. s. s. Antimonarsen.
Arsensulfider, Forbindelser af Arsen med
Svovl. Arsendisulfid, rødt
Svovlarsen, AS2S2, findes i Naturen som Realgar
og fremstilles i det store ved Sammensmeltning
af Bestanddelene i det rigtige Forhold og
derpaa følgende Sublimation, ell. af Arsenkis og
Svovl ell. Svovlkis, hvorved man fortætter det
fordampende Svovlarsen i Kasser af Jernblik.
Det dannede Raaglas smeltes, og der
tilsættes Svovl til Fremstilling af mørkere Sorter.
Det er rubinrødt, uopløseligt i Vand,
letsmelteligt og forbrænder i Luften til Arsensyrling og
Svovlsyrling. Det fabrikmæssig fremstillede
Produkt er ikke den rene Forbindelse, men
indeholder Arsen og Svovl i saadanne Forhold, at
der opstaar et smukt, rubinrødt Produkt, der
giver et orangegult Pulver. Det kommer i
Handelen som Realgar, rød Arsenik, rødt
Arsenglas, Arsenrubin, Rubinsvovl,
Rødglas o. a. og blev tidligere anvendt som
Farve; nu anvendes det mest i Tøjtrykkeriet
som Reduktionsmiddel for Indigo, i
Haglfabrikationen (Svovlet befrir Blyet for et Indhold af
Kobber, og Arsenet forbinder sig med Blyet), i
Garveriet til at befri Huderne for Haar og
blandet med 12 Dele Salpeter og 3 1/2 Dele Svovl
som hvid Ild til Signallys. Desuden anvendes
det til Maling af Skibsbunde for at forhindre
Sødyr i at sætte sig fast paa dem.
Arsentrisulfid, As2S3, findes i Naturen som
Auripigment, dannes ved Sublimation af
Arsensyrling med Svovl og fældes af en Opløsning af
Arsensyrling ved Tilledning af Svovlbrinte. Det er
citrongult, uigennemsigtigt, glinsende,
uopløseligt i Vand og Saltsyre, opløseligt i Svovlalkalier,
smelter til en gulrød Vædske, fordamper ved
700° uden Sønderdeling og forbrænder som
Arsendisulfid. Fabrikmæssig fremstilles det ved
Sammensmeltning af Arsensyrling og Svovl,
men bestaar da ofte væsentligst kun af
Arsensyrling med lidt mere end 1 % Svovl og gaar i
Handelen under Navn af Auripigment,
Oripigment, Operment, gul
Arsenik, gult Arsenglas, Kongegult. Det
anvendes som gul Malerfarve og ligesom
Disulfidet i Orienten blandet med 9 Dele læsket Kalk
og Vand til at befri Huden for Haar (saakaldt
Rhusma). Det faas som Biprodukt ved
Rensning af arsenholdig Svovlsyre med Svovlbrinte.
Arsenpentasulfid, As2S5, faas ved
Mætning af en stærk saltsur Opløsning af Arsensyre
i luftfrit Vand med Svovlbrinte og derpaa
følgende Opvarmning af Blandingen uden Luftens
Adgang (i lukket Flaske) paa Vandbad i 1 Time;
det kan ogsaa vindes ved Sammensmeltning af
Bestanddelene. Det er gult og letsmelteligt,
letopløseligt i Alkalier og Svovlalkalier, med de
sidstnævnte danner det sulfoarsensure Salte,
der ogsaa opstaar af Arsentrisulfid og
Polysulfider af Alkalimetallerne, Ved Tilsætning af
Saltsyre til en fortyndet Opløsning af sulfoarsensurt
Natron udfældes Arsenpentasulfid som et gult
Bundfald.
O. C.
arsensure Salte, arseniksure Salte,
Arseniater, findes i Naturen og fremstilles
ved Neutralisation af Arsensyre med vedk. Base
ell. ved Dobbeltdekomposition. De viser megen
Lighed med de fosforsure Salte. Ligesom
Fosforsyren danner A. tre Rækker Salte. Disse er
dels krystallinske, dels amorfe, meget
bestandige ved høj Temperatur, men giver ved
Ophedning med Kul metallisk Arsen. Kun Alkalisaltene
er opløselige i Vand. Natriumarseniat
(Arsensurt Natron), NaH2AsO4, faas
ved Ophedning af arsensyrligt Natron med
Natronsalpeter; det danner store, farveløse,
letopløselige Krystaller; som Biprodukt vindes
dette Salt ogsaa ved Glødning af den ristede
Nikkelspejse med Soda og Chilisalpeter ved
Fremstillingen af Nikkelilte. Den glødede Masse
udludes, og Opløsningen inddampes til
Krystallisation. Det arsensure Natron, der er meget
giftigt, anvendes i Farveriet til Fæstning af
Bejdserne. I Medicinen anvendes det som Pearsons
Arsenikopløsning. Kaliumarseniat
(Arsensurt Kali), KH2AsO4, fremstilles
analogt med Natriumsaltet; det danner hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
