Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - arsensure Salte, arseniksure Salte, Arseniater - Arsensyre, Arseniksyre - Arsensyreanhydrid, Arseniksyreanhydrid, Arsenpentoxyd - arsensyrlige Salte, Arseniter - Arsensyrling, se Arsensyrlinganhydrid - Arsensyrlinganhydrid, Arsensyrling, Arseniksyrling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
krystaller, er meget giftigt og anvendes i
Tøjtrykkeriet og til Fremstilling af Fluepapir.
Sølvarseniat (Arsensurt Sølvilte)
er chokoladefarvet.
O. C.
Arsensyre, Arseniksyre, H3AsO4,
fremstilles ved Iltning af Arsensyrlinganhydrid (hvid
Arsenik) med Salpetersyre ell. ved Behandling
af en Opløsning af Arsensyrling i Saltsyre med
Klor og danner farveløse, lugtfri, letsmeltelige
Krystaller, der har en metallisk, sur Smag, og
som er opløselige i Vand og giver en surt
reagerende Opløsning. Med Baser giver A. arsensure
Salte (Arseniater). A. opløser Jern og Zink
under Udvikling af Arsenbrinte, der ogsaa
dannes, naar arsensyreholdig Saltsyre ell.
Svovlsyre virker paa disse Metaller. En
Opløsning af A. fældes ikke straks af Svovlbrinte,
men reduceres heraf under Udskillelse af Svovl,
hvorefter der udfældes Arsentrisulfid. A. har
fundet Anvendelse i Tøjtrykkeriet som Surrogat
for Vinsyre og er især bleven anvendt i
Fabrikationen af Anilinrødt (Fuchsin). A. er meget
giftig, om end ikke saa giftig som Arsensyrling.
Anhydridet trækker Blærer paa Huden og
denne paavirkes ogsaa stærkt ved gentagen
Neddypning i Opløsninger af A. Mod disse
ubehagelige Virkninger kan man anvende hyppig
Vadskning med Kalkvand. Hos Folk, der stadig
omgaas med A., bemærkes hyppig betydelig
Forøgelse af Legemsvægten.
O. C.
Arsensyreanhydrid,
Arseniksyreanhydrid, Arsenpentoxyd, As2O5, dannes ved
stærk Ophedning af Arsensyre. Det danner en
hvid, amorf Masse af Vægtfylde 8,734, der
vanskelig opløses i Vand, men til sidst optages
rigelig deraf, og som efterhaanden suger Fugtighed
til sig af Luften, idet der atter dannes
Arsensyre; ved høj Temperatur afgiver det Ilt og
gaar over til Arsensyrlinganhydrid.
O. C.
arsensyrlige Salte, Arseniter, faas ved
Neutralisation af Arsensyrling med Baser ell.
ved Dobbeltdekomposition mellem
arsensyrlige Alkalier og andre Salte. Med Undtagelse
af Alkalisaltene er de tungtopløselige eller
uopløselige i Vand, men letopløselige i
Syrer; mange er krystallinske, andre amorfe, alle
sønderdeles de ved Ophedning. En Opløsning af
Kaliumarsenit (arsensyrligt Kali)
KaAsO3, der i 100 Dele indeholder 1 Del
Arsensyrling, er officinel som Fowler’s
Draaber. Opløsningen af det tilsvarende
Natriumsalt tjener i Titreranalysen til Bestemmelse af
Klorundersyrling, Klor, Jod etc.; det bruges
ogsaa til Imprægnering af Fluepapir.
Kobberarsenit (arsensyrligt Kobberilte)
finder Anvendelse som saakaldt Scheeles
Grønt; ved Tilsætning af Spanskgrønt til en
kogende Opløsning af Arsensyrling udskilles
Schweinfurtergrønt. Sølvarsenit
(arsensyrligt Sølvilte) er gult.
O. C.
Arsensyrling, se
Arsensyrlinganhydrid.
Arsensyrlinganhydrid, Arsensyrling,
Arseniksyrling (hvid Arsenik, Rottekrudt,
Giftmel), As2O3, findes i Naturen som
Arsenikblomst ell. Arsenolit sammen med andre
Arsenforbindelser paa Gange ved Andreasberg,
Joachimsthal, Schwarzenberg, Markirch, dannes
ved Ophedning af Arsen ell. arsenholdige Malme
under Luftens Adgang og vindes hyppigst som
Biprodukt ved Ristningen af arsenholdige Sølv-,
Kobber-, Kobolt-, Nikkel-, Bly- ell. Tinmalme,
sjældnere direkte af gedigent Arsen, af Arsenkis,
FeSAs, med 46 % og Arsenalkis med 66,8—72 %
Arsen paa de saakaldte Gifthytter. De ved
Ristning i Flammeovne dannede Dampe af
Arsensyrling ledes gennem lange liggende Kanaler
ell. ind i store Kamre, der er anbragte over
hverandre i Gifttaarnene. I disse Rum
fortættes et pulverformigt, graat Produkt, der
renses ved Sublimation i Støbejernskedler. Man
anbringer paa Kedlen a (se Fig.) en Jerncylinder
e af samme Gennemsnit og paa den øverste
Cylinder en Hætte f, der ved Rør forbindes med
fl. Kondensationskamre h; b, c er Ildstedet, k, l
er Trækkanaler. Varmen reguleres saaledes, at
der i Cylindren afsætter sig et fint, hvidt
Pulver, der ved en anden Sublimation ved højere
Temp. giver en svagt gullig, glasagtig Masse
med muslet Brud.
Det saaledes fremstillede Produkt er amorft,
farveløst, har ingen Lugt, smager
metallisk-sødligt og bliver ved Opvarmning porcelænsagtigt,
mælkehvidt, idet det gaar over i den
krystallinske Tilstand. Den amorfe Arsensyrling har
Vægtfylden 3,74, den krystallinske Vægtfylden 3,69.
Ved 200° giver den farveløse og luftfri Dampe
og sublimerer. Amorf A. er opløselig i 25 Dele
Vand, meget tungtopløselig i Alkohol, men
letopløselig i Saltsyre. Af den saltsure Opløsning
udskiller det sig, uden at danne noget
tilsvarende Hydrat af Formlen H3AsO3, i farveløse,
regulære, oktaëdriske Krystaller; disse
udskiller sig under Lysudvikling, der kan
iagttages i Mørke. Den naturlig forekommende
Arsenolit krystalliserer ligeledes regulært; men A.
kan ogsaa forekomme i rombiske
Prismer som Claudetit, og i samme Form faas
det ved Afkøling af en Opløsning af meget
 |
| Apparat til Sublimation af Arsensyrling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
