Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arsensyrlinganhydrid, Arsensyrling, Arseniksyrling - Arsensølv - Arsensølvblende, d. s. s. lys Rødgylden - Arsinoë - Arsinoë, 1) Datter af Ptolemaios I - Arsinoë, 2) Datter af Ptolemaios III Euergetes - Arsinoë, 3) Datter af Ptolemaios XI Auletes - Arsis - ars longa, vita brevis, »Kunsten er lang, Livet kort« - Arsonval, d', Arsène, fransk Fysiolog, f. 1851 - ars poetica, se Horatius - Arstal, Aksel Kristian Andersen, norsk Geograf og Pædagog, f. 1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
amorft A. i kogende Kalilud. Krystalliseret A.
er opløseligt i 80 Dele Vand. Ved Kogning med
stærk Saltsyre giver A. Arsentriklorid; ved
Indvirkning af Iltningsmidler dannes Arsensyre;
ophedes det med Reduktionsmidler, f. Eks. med
Kul, Cyankalium, Brint o. l., dannes metallisk
Arsen og mærkes tydelig Løglugt. En Opløsning
af A. i Saltsyre udvikler med Zink Arsenbrinte;
alkaliske Jordarter og kulsure Alkalier giver ved
Ophedning med A. arsensure Salte og frit Arsen;
Svovlbrinte fælder af en sur Opløsning af A.
gult Arsentrisulfid (Auripigment).
Den til A. svarende trebasiske Syre H3AsO3
er ikke fremstillet i fast Tilstand; en Opløsning
af A. i Vand reagerer surt og giver med Baser
arsensyrlige Salte (Arseniter).
A. finder mangfoldige Anvendelser; den
benyttes saaledes i Kattuntrykkeriet, til Fiksering
af Jern- og Lerjordbejdser, til Fremstilling af
Schweinfurtergrønt, Lakfarver etc., til Rensning
af Glas under Smeltningen (idet den ilter Kul
og Jernforilte), til Fremstilling af Auripigment
og Arsensyre, i alkalisk Opløsning som
Reduktionsmiddel, i saltsur Opløsning til
Graabejdsning af Kobber og Messing, fremdeles som
Rottegift og som Konserveringsmiddel for
udstoppede Dyr. A. er i høj Grad giftig; dog kan
Organismen vænne sig til Nydelsen deraf under
bestemte Forhold og kan da trives paafaldende
godt derved; saaledes er det fl. St., f. Eks. i
Steyermark, Skik at nyde Arsenik, og de, der
vænner sig dertil, opnaar oftest en høj Alder,
bliver under ellers lige Forhold kraftigere end
andre og opnaar, naar der ikke stilles særlige
Fordringer til deres Arbejdskraft, forøget
Legemsvægt. De begynder med at nyde meget
ringe Mængder og stiger efterhaanden til 0,3 gr
og højere; de bliver imidlertid nødte til at
vedblive med Midlet, da de svækkes stærkt, naar
de ophører med Nydelsen deraf. Ogsaa hos
Heste, Hornkvæg og Faar har man anvendt A.
som Lægemiddel. Som saadant anvendes A. mod
Koldfeber, Neuralgier, Hudsygdomme, Klorose,
Tuberkulose og Diabetes; udvendig anvendes det
som Ætsmiddel. A. vindes i Tyskland
hovedsagelig ved Freiberg og i Erzgebirge samt ved
Reichenstein i Schlesien; England leverer meget
A. Om A.’s giftige Virkninger, se
Arsenikforgiftning.
O. C.
Arsensølv, et tidligere for selvstændigt anset,
tinhvidt Mineral fra Andreasberg i Harz,
indeholder omtr. 49 Arsen, 15,5 Antimon, 24,6 Jern,
9 % Sølv og lidt Svovl og er en Blanding af
Antimonsølv, Arsen og Arsenkis.
Arsensølvblende, d. s. s. lys Rødgylden.
Arsinoë [gr. -↱noe.] hed i Oldtiden fl. gr.
Byer, deraf alene paa Rhodos 4. Mest bekendt er
dog A. i Ægypten, i nuv. Prov. Faijum, opkaldt
efter Ptolemaios Filadelfos’ Søster. (Andet Navn:
Krokodilopolis). Rige Papyrusfund.
Bu-iner ved Medinet el Faijum.
H. A. K.
Arsinoë [gr. -↱noe.], 1) Datter af Ptolemaios
I, Lagos’ Søn, og Berenike, ægtede Kong
Lysimachos af Thrakien. Da hun (284) havde bevæget
Lysimachos til at lade sin Søn af første Ægteskab,
Agathokles, myrde, kom han i Krig med Seleukos
og faldt (281); A. flygtede da til Kassandreia i
Makedonien, hvorfra hendes Halvbroder
Ptolemaios Keraunos, der efter at have myrdet
Seleukos havde bemægtiget sig Thrakien og
Makedonien, lokkede hende bort. Han forviste hende
til Øen Samothrake, men hun undveg derfra
og ægtede kort efter sin Broder Ptolemaios II
Filadelfos af Ægypten. Flere Byer i Lilleasien
og Ægypten bar A.’s Navn.
2) Datter af Ptolemaios III Euergetes, gift med
sin Broder Ptolemaios IV Filopator, hjalp i
Slaget ved Rafia (216 f. Kr.) denne til Sejren
over Antiochos den Store af Syrien, men blev
myrdet paa Sosibios’ Anstiftelse.
3) Datter af Ptolemaios XI Auletes, blev under
den saakaldte alexandrinske Krig (48—47 f. Kr.),
medens Cæsar holdt hendes Broder, Ptolemaios
XII Dionysos, i Fangenskab, udraabt til
Dronning og belejrede med den ægyptiske Hær
Alexandria; efter Krigen tog Cæsar hende med til
Rom, hvor hun stilledes til Skue ved hans
Triumf, og lod hende senere myrde efter
hendes Søster Kleopatra’s Ønske, hvem han vilde
sikre Tronen.
K. H.
Arsis [↱ar-] (gr.: Hævning) kaldes nutildags
i Metrikken den vægtigere (lange) Del af en
antik Versefod, medens den mindre vægtige
(korte) kaldes Thesis (Sænkning); i Jamben
er saaledes A. den sidste, i Trokæen den første
Stavelse. Benævnelserne kommer fra
Bevægelserne med Taktstokken, men brugtes i Oldtiden
i den omvendte Bet. Om Stemmens Hævning ell.
Sænkning er der ikke Tale.
K. H.
I Musikken d. s. s. Optakt, den lette (ell.
slette) Taktdel (Opslaget), i Modsætning til
Thesis, den gode Taktdel (Nedslaget).
S. L.
ars longa, vita brevis, »Kunsten er lang,
Livet kort«, den lat. Form for en Aforisme af
Hippokrates.
Arsonval, d’ [d-arså↱val], Arsène, fransk
Fysiolog, f. 8. Juni 1851 i la Borie (Haute
Vienne), studerede Medicin i Limoges og Paris,
hvor han 1874 blev Assistent hos Claude
Bernard og tog Doktorgraden 1877. 1882 blev han
Bestyrer af det nystiftede Laboratorium for biol.
Fysik og 1894 Prof. ved Collège de France i
samme Fag som Brown-Sequard’s Efterfølger.
Hans videnskabelige Arbejder beskæftiger sig
særlig med Respirationen, den dyriske Varme og
den dyriske Elektricitet. I de senere Aar har
han beskæftiget sig med Virkningen af de
højspændte elektriske Vekselstrømme med stort
Fasetal paa den menneskelige Organisme og
med deres Anvendelse i med. Øjemed
(d’Arsonvalisation).
S. T.
ars poetica, se Horatius.
Arstal [↱ar-], Aksel Kristian
Andersen, norsk Geograf og Pædagog, f. i Kria 25. Aug.
1855, cand. teol. 1876, fra 1881 ansat ved Kria
Handelsgymnasium, hvor han siden 1904 er
Overlærer, hvorhos han siden 1907 er Forelæser
ved Univ., begge Steder med moderne Geografi
som Fag. Bl. hans herhen hørende Skr nævnes
»Landomrids« (1886), »Geografi for
Middelskolen« (1899), »Norges økonomiske Geografi« (1902),
der alle er udkomne i fl. Udg., samt »Den
geografiske Undervisning. En Retledning for
Lærere« (1900—04), der er udg. med Statsbidrag,
og som har banet Vej for ny Synsmaader paa
Geografiundervisningens Omraade i Norge. A.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
