Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artaxerxes, gr. Gengivelse af det oldpersiske Navn Artakhschasa - Artaxias, den første Konge af Stor-Armenien, se Armenien (Historie) - Arteaga, Stefano, sp. Gejstlig og Musikhistoriker, d. 1799 - Artedi, Peter, sv. Naturforsker, »Iktyologiens Fader« (1705-35) - arte et marte (lat.), med Kunst og Krig - Artefakt (lat.), Kunstprodukt - Artel - Artemia Leach, en Slægt af Smaakrebs, se Bladfødder - Artemidoros, 1) Geograf fra Efesos, c. 100 f. Kr. - Artemidoros, 2) med Tilnavnet Daldianos, fra Efesos, c. 150 e. Kr. - Artemis, gr. Gudinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forraadtes sluttelig af sin Søn Mithradates og
korsfæstedes. Hoffet i Susa beherskedes af
Kvindeintriger, og Medlemmerne af Kongehuset
rasede mod hinanden. Nogle
Bygningsindskrifter fra A. har særlig Interesse derved, at
Gudenavnene Mithra og Anahita dér forekommer
for første Gang i pers. Indskrifter.
A. III (358—37), A. II’s Søn og Efterfølger,
hed før sin Tronbestigelse Vahauka (gr. Ochos).
Han lod alle Prinser, der kunde blive farlige
for Tronen, dræbe. Satrapopstanden i Lilleasien
blussede op igen; Orontes og Feltherren
Artabazos forbandt sig med hinanden og slog med
Hjælp af Chares fra Athen en pers. Hær. A. fik
imidlertid ved Trusler og Penge Grækerne til
at trække sig ud af Krigen, og Artabazos maatte
flygte til Filip af Makedonien. Derefter blev det
oprørske Sidon besejret, en Opstand i Judæa
nedkæmpet, og endelig blev Ægypten betvunget,
efter at den dygtige gr. Condottiere Mentor
havde sluttet sig til Perserkongen. Siden
befæstede Mentor Storkongens Herredømme i
Lilleasien, hvor forsk. Fyrster viste
Selvstændighedslyster. Endnu en Gang havde Achæmenideriget
naaet den Udstrækning, det havde haft i sin
Glansperiode, men indadtil var det udmarvet.
Filip af Makedonien sluttede for at gennemføre
sine Planer mod Grækenland en Overenskomst
med A., som dog ikke var blind for de fra den
Kant truende Farer. 337 blev A. ryddet af Vejen
ved Gift af Eunuken Bagoas, der frygtede for
at miste sin hidtil altovervejende Indflydelse
ved Hoffet.
Af de sasanidiske Konger af dette Navn var
A. (Ardeschir) I (226—241 e. Kr.) Dynastiets
Stifter. Opr. Feltherre hos den under Partherkongen
staaende Vasalkonge i Persis tilrev han sig
Herredømmet i dette Land og udbredte derfra
sin Magt ved at besejre en Række parthiske
Vasalkonger, indtil han til sidst slog og fældede
Partherkongen Artaban V (224) og to Aar senere
erobrede Hovedstaden Ktesifon. A. grundlagde
Perservældet paa ny og skabte et Rige af fastere
Støbning end det parthiske. — A II (379—83)
fulgte efter sin Halvbroder Schapur II og blev
efter en lidet berømmelig Regering afsat af
Stormændene. — A. III (628—30), Søn af Kawadh
II, kom paa Tronen som et umyndigt Barn og
blev efter to Aars Forløb afsat af Feltherren
Schahrbaraz, der selv en kort Tid beklædte
Tronen.
A. C.
Artaxias [gr. -↱ksi-], den første Konge af
Stor-Armenien, se Armenien (Historie).
Arteaga, Stefano, sp. Gejstlig og
Musikhistoriker, f. i Madrid, d. 1799 i Paris,
udarbejdede under et fleraarigt Ophold i Italien sit
udmærkede Værk Le revoluzioni del teatro
musicale Italiano (1783, 1785) (udg. paa Tysk og
forsynet med Tilføjelser af Forkel), der
indeholder den ital. Operas Historie.
W. B.
Artedi, Peter, sv. Naturforsker,
»Iktyologiens Fader« (1705—35), var samtidig med
Linné, der var hans gode Ven. Han kastede sig
med særlig Iver over Studiet af Fiskene og var
netop i Holland i Færd med at ordne og beskrive
Apotekeren Seba’s righoldige Fiskesamlinger,
da han druknede i en af Amsterdams Kanaler.
Hans Manuskripter reddedes imidlertid af Linné,
som senere udgav dem. A. regnede vel endnu
Hvalerne til Fiskene; men i øvrigt bærer hans
System Vidnesbyrd om fin Iagttagelsesevne og
skarp Opfattelse; flere af hans Grupper staar
endnu urørte i Fiskesystematikken og bærer de
af ham foreslaaede Navne.
(H. J. P.) R. H. S.
arte et marte (lat.), med Kunst og Krig (ɔ:
ved fredelige og krigerske Midler).
Artefakt (lat.), Kunstprodukt.
Artel [russ. ar↱tje£j], i Rusland en
kooperativ Sammenslutning til Produktion ell. Forbrug,
hvis Medlemmer er solidarisk ansvarlige.
Artemia Leach, en Slægt af Smaakrebs, se
Bladfødder.
Artemidoros [gr. -↱mi´-], 1) Geograf fra
Efesos, c. 100 f. Kr., Forf. til en Geografi, der har
tjent som Kilde for senere Forf.; der er nu kun
bevaret et senere, kortfattet Udtog (i Müller’s
geographi Graeci minores I, 574—76 [Paris 1855]).
2) A., med Tilnavnet Daldianos (efter
Byen Daldis i Lydien), fra Efesos, c. 150 e. Kr.,
Forf. til et Værk om Drømmes Udtydning
(ὀνειροκριτικά), hvortil der slutter sig en
Opregning af en Del Drømme, der er gaaede i
Opfyldelse. Udg. af Hercher (Leipzig 1864).
K. H.
Artemis [↱ar-] (gr. Ἄρτεμις i nogle Dialekter
Ἄρταμις), gr. Gudinde, som svarede til Romernes
Diana (hertil en Tavle med 4 Fig.).
Navn og Oprindelse. Navnet A. staar
ikke i nogen sikkert paaviselig Sammenhæng
med Ord af gr. Rod; hverken Oldtiden ell. den
nyere Sprogforskning er det lykkedes ad
etymologisk Vej at bestemme dets Bet. Dette taler
for, at A. er et ugræsk Ord. Ogsaa den barske,
mørke Karakter, der paa forsk. Maade træder
frem i flere af Sagnene og i A.’s Kultus, synes
af fremmed Oprindelse. Forbindelsen med
Apollon og Leto, A.’s Stilling i den troiske
Sagnkreds og andre Træk tyder paa, at A.’s opr.
Hjem maa søges paa Lilleasiens Kyst. Med den
fremmede Kerne er dog allerede i den tidlige
Oldtid sammenvokset hjemlige gr.
Forestillinger om Nymfer og andre Naturgudinder; i flere
Tilfælde har A. desuden fortrængt lokale
Særguddomme og optaget deres Væsen i sig.
A.’s Væsen og Dyrkelse. I de homeriske
Digte er A. Apollon’s Tvillingsøster og Datter af
Zeus og Leto. Hun er en skøn, statelig Jomfru,
uberørt af Elskov; helst færdes hun i Skovene
og paa Bjergene, hvor hun leger med Nymferne
og jager Hjortene og de vilde Dyr; hendes
Vaaben er Bue og Pile. Ligesom Apollon tænkes
ogsaa A. med sine Pileskud at sende Menneskene
Døden; især siges Kvinder, som dør en let og
hurtig Død, at være faldne for hendes Haand
(»Zeus har gjort hende til en Løve for
Kvinderne«). I Kampen om Ilion staar hun paa
Troernes Side; den stærke Hera jager hende
dog i et Sammenstød med Lethed bort, saa at
hun maa flygte grædende til sin Fader Zeus.
Iliaden omtaler Kordanse til Ære for A.; i de
gl. Hymner, som bærer Homer’s Navn, siges hun
selv at træde Dansen i Gudernes Hjem sammen
med Muserne, Nymferne, Horaerne og andre
skønne og unge Gudinder. — I lgn. Skikkelse,
som ung, jomfruelig Gudinde, hvis Lyst er det
skyldfri Liv i Naturen, dyrkedes A. mange Steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
