Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arteriebetændelse - arteriel - Arteriitis, Arteriebetændelse - Arteriosklerose, se Arteriebetændelse - Artern, By i det preussiske Regeringsdistrikt Merseburg - artesisk Brønd, se Brønde - artes liberales (lat.), de fri, de skønne Kunster - Artevelde, Jakob van, navnkundig flandersk Patriot - Arth eller Art, Flække i det schweiziske Kanton Schwyz - Arthois, d', Jacques, flamsk Landskabsmaler, f. i Brussel 1613 - Arthr- og Arthro- (gr.), Led- - Arthralgi (gr.), Ledsmerter - Arthritis (gr.), se Gigt - Arthritis defórmans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arterierne, dels dannes brusk- ell. kalkagtige
Forhærdelser (Arteriosklerose), som giver
Anledning til, at Arterierne taber i Elasticitet.
Ved disse Forandringer kan fremkomme
Udvidninger af Arterierne (se Aneurisma) ell.
Bristninger (se Apopleksi), ell. Ernæringen
af Legemet lider p. Gr. a. de stive, ujævne Kars
Modstand mod Blodløbet. A. optræder ofte i
Forbindelse med forsk. Sygdomme som Syfilis,
Alkoholisme, men den allerhyppigste Form er
dog den, der optræder i Oldingealderen, hvor
baade Aterom og Arteriosklerose gør sig
gældende. Fordi disse kan give Anledning til
uregelmæssige Misdannelser af Arterierne, taler
man om Arteriitis deformans. — Naar A. har
forandret Arterierne i Legemet til en
fremskreden Grad, lider Ernæringen saaledes, at Livet
til sidst udslukkes; oftest bidrager dog
Sygdommen kun saa meget til Nedsættelse af
Modstandskraften, at Individet lettere bukker under
for en ell. anden tilfældig Sygdom.
E. A. T.
arteriel, henhørende til en Arterie; benyttes
om Blodet, som flyder i Legemets Arterier,
medens i Modsætning det, der flyder i Venerne
i Legemet, hedder venøst; medens dette er
mørkt, er det a. Blod lyserødt, hidrørende fra
Tilsætningen af Luft (Ilt), der er optaget i
Lungerne. — a. Blødning (Blødning fra en Arterie)
kendes paa, at den kommer stødvis, og at Blodet
er lyserødt.
E. A. T.
Arteriitis (gr.), Arteriebetændelse.
Arteriosklerose, se Arteriebetændelse.
Artern [↱ar-], By i det preussiske
Regeringsdistrikt Merseburg. Knudepunkt paa Jernbanen
Sangerhausen-Erfurt, har (1910) 5899 Indb., en
Saline med Solbad, Sukker-, Papir-, Malt-,
Maskin- og Skotøjsfabrikation.
artesisk Brønd, se Brønde.
artes liberales (lat.), de fri, de skønne
Kunster.
Artevelde [αrtə↱fæ£də], Jakob van,
navnkundig flandersk Patriot, fødtes i Gent af anset
Borgerfamilie; hans Fader var en rig
Klædehandler. Medens Flanderns Grever var
fransksindede, knyttedes Borgerne ved deres
Interesser til England, hvorfra de fik Ulden til deres
Væverier, og under denne Splid blev A. Leder
af Gents Politik; han valgtes (1338) til
Høvedsmand for Byens vigtigste Sogn og indførte den
Forfatning, der siden holdt sig i over 400 Aar,
ligesom han stiftede Forbund mellem Gent og
Flanderns øvrige Byer. Grev Ludvig II af
Flandern blev fordreven, og Flandern holdt sig
neutral over for England, hvad der øgede Byernes
Handel overordentlig. A. blev dog efterhaanden
dreven til at lade Gent slutte sig helt til
England, hvor Edward III antog fransk Kongetitel
og rejste Krav paa at være Flanderns
Lensherre; men han vakte herved saavel som ved sin
strenge Undertrykkelse af indre Uroligheder
stor Misnøje, og da der fremkom en Plan om at
gøre Prinsen af Wales til Greve i Flandern,
udbrød der i Gent en Folkeopstand, hvorved A.
blev dræbt (24. Juli 1345). Den store Frihedshelts
Skæbne er ofte behandlet i Dramaer og
Romaner (bl. a. af H. Conscience), og 1863 oprejstes i
Gent hans kolossale Bronzestatue af
Devigne-Guyo. Hans Søn, Filip van A., traadte 1381 i
Spidsen for Gents Borgere, da Brügge allerede
havde underkastet sig Grev Ludvig II’s Søn,
Ludvig af Maele. Han slog Greven i et Slag ved
Brügge (3. Maj 1382), hvorefter næsten hele
Flandern sluttede sig til ham; men endnu s. A.
faldt han i Slaget ved Roosbeke over for en fr.
Hær (27. Novbr).
Kr. E.
Arth eller Art, Flække i det schweiziske
Kanton Schwyz ved Foden af Rossberg og
Zugersøen, har (1910) 5117 Indb.; den er
Dampskibsstation, Station paa Gotthardbanen og
Udgangspunkt for Tandhjulsbanen Arther-Rigi. A. driver
Silkespinderi, Fabrikation af
Kirsebærbrændevin, Kvægavl, Agerbrug og Frugtavl.
G. Ht.
Arthois, d’ [d-ar↱twa], Jacques, flamsk
Landskabsmaler, f. i Brüssel 1613. Dødsaar
ubekendt, var Elev af en i øvrigt ubekendt Maler,
Jan Mertens, uddannede sig efter den Rubens’ske
Landskabsmalerskole og blev 1634 Mester i
Brüssel’s Lucasgilde. Hans Landskaber, hvortil
Kunstnere som Teniers, G. Seghers og P. Bout
har leveret bibelsk Staffage, fremstiller næsten
alle Flanderns Skovegne, med mægtige Trægrupper
i kraftfuld Kolorit og energisk
Penselføring. De fleste større Galerier har Arbejder af
A., saaledes Pradomuseet en hel Rk., det
kunsthistoriske Hofmuseum i Wien flere dygtige
Landskaber. Han er ogsaa repræsenteret i
Nationalgalerierne i Kbhvn og Sthlm.
A. Hk.
Arthr- [↱ar-] og Arthro- [↱ar-] (af gr. ἄρθρον,
Lem, Led), Led-.
Arthralgi (gr.), Ledsmerter.
Arthritis (gr.), se Gigt.
Arthritis deformans kaldes visse Former af
Ledbetændelse, der ender med en mere ell.
mindre betydelig Forandring af Leddets Udseende
samt indskrænket Bevægelighed ell. fuldstændig
Stivhed af Artikulationen. Foruden ved den
Deformitet, som de medfører, udmærker de sig
ved at være kroniske Affektioner, der udvikler
sig paa en snigende Maade. Kulde og Fugtighed
har næppe den store Bet. som Aarsagsmoment
som tidligere antaget. Bl. de forsk. Former af
A. d. kan udsondres et Par, der har et typisk
Forløb. Den ene af dem angriber efterhaanden
de fleste Led, begynder som oftest i de smaa
Led, i Finger- og Taaled, breder sig lidt efter
lidt til de større Led, saa at til sidst saa godt som
alle Led er afficerede. Derved medføres, at
Patienten faar mindre og mindre Bevægelighed i
Lemmerne, kan til sidst ikke gaa ell. røre sig,
ikke hjælpe sig selv. Affektionen, der ledsages
af ikke faa Smerter, begynder forholdsvis
tidligt, ofte i 20—30 Aars Alderen, strækker sig over
mange Aar og paavirkes kun lidt af
Behandlingen, der bestaar i Bade, Massage, Elektricitet
og smertestillende Medikamenter, især
Salicylpræparater. Denne Form træffes hyppigere hos
Kvinder end hos Mænd.
Den anden udprægede Form begynder i en lidt
mere fremrykket Alder, 40—50 Aars Alderen,
findes fortrinsvis hos Mænd, angriber kun faa
Led, ofte kun et enkelt, og holder sig til de store
Artikulationer som Knæ-, Skulder- og Hofteled,
særlig det sidstnævnte, og her har Affektionen en
særskilt Benævnelse: Malum coxae senile.
Lidelsen medfører en Del Smerter og
Vanskelighed ved Bevægelse, idet Leddet destrueres,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
