- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arthritis defórmans - Arthrocace (gr.), ældre Betegnelse for de alvorligere Former af kronisk Ledbetændelse - Arthrodyni (gr.), Ledsmerter - Arthroitis (gr.), Ledbetændelse - Arthroplastik (gr.), Leddannelse - Arthropoda, se Leddyr - Arthrosis (gr.), Led - Arthrospongus (gr.), Ledsvamp, forældet Betegnelse for visse kroniske Ledbetændelser - Arthróstraca, se Ringkrebs - Arthur, se Artus - Arthur af Bretagne, Søn af Henrik II Plantagenet's tredieældste Søn Gotfred, f. 1186 - Arthur, Chester Allan, Præsident for de Forenede Stater i Nordamerika 1881-85 (1830-1886) - Articulata, se Leddyr - Articulatio (lat), Led, Ledforbindelse - articuli fidei, Troens Artikler - artifex (lat.), Kunstner, Haandværker - artificiel (fr.), kunstig, kunstmæssig ; artificiøs, kunstfuld, fin, snu - Artikel, 1) (dogm.), se articuli fidei. - Artikel, 2) (gramm.) er Benævnelsen paa et Par Smaaord, der opstilles som en særlig Ordklasse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade den benede og den bruskede Del, ligesom
ved den førstnævnte Form. Hvor Affektionen
har sit Sæde i Hofteleddet, bliver Gangen
besværlig og haltende. Affektionen er kronisk, ikke
helbredelig; men Bevægeligheden lader sig
nogenlunde holdes ved lige ved Bade, Massage. I
den nyeste Tid har man forsøgt at indsprøjte
Vaselin i det angrebne Led, hvorved der synes i
enkelte Tilfælde at være indtraadt Bedring i
Tilstanden.
A. F.

Arthrocace (gr.), ældre Betegnelse for de
alvorligere Former af kronisk Ledbetændelse.

Arthrodyni (gr.), Ledsmerter.

Arthroitis (gr.), Ledbetændelse.

Arthroplastik (gr.), Leddannelse, kunstig
Dannelse af et nyt Led, naar det egl. Led er
gaaet tabt ved Betændelsesprocesser ell.
Sammenvoksninger (se Nearthrose). Medens
man tidligere, men med ringe Held, forsøgte at
danne nyt Led ved at gennemsave de
sammenvoksede Knogler og hindre deres Genforening
ved Indlæggelse af et tyndt Blad af et ell. andet
Stof, der kunde holde Savfladerne adskilte, har
de senere Aars Transplantationer af
større Legemsdele været udvidet til
Indsættelsen af Led, hvor saadanne var udskaaret for
Sygdom. Og fra Tid til anden er et saadant
Eksperiment kronet med Held (smlg.
Transplantation).
E. A. T.

Arthropoda, se Leddyr.

Arthrosis (gr.), Led.

Arthrospongus (gr.), Ledsvamp, forældet
Betegnelse for visse kroniske Ledbetændelser.

Arthrostraca, se Ringkrebs.

Arthur, se Artus.

Arthur af Bretagne, Søn af Henrik II
Plantagenet’s tredieældste Søn Gotfred, f. 1186,
efter Faderens Død. Da Richard Løvehjerte
døde 1199, var A. nærmere til Arv end Faderens
yngre Broder Johan uden Land, og medens
denne vel blev valgt til Konge i England, blev
A. af Filip August anerkendt ikke blot som
Greve af Bretagne, men som Lensmand for
alle Huset Plantagenet’s fr. Besiddelser. Den
fr. Konge udsonede sig dog med Johan uden
Land og ofrede A.’s Krav; da der snart efter
atter udbrød Strid mellem Kongerne, søgte A.
at genvinde Bretagne. Han faldt imidlertid i
Fangenskab og døde 1203, vistnok myrdet af
Farbroderen. Folkesagnet har udstyret den unge
Fyrstes sørgelige Skæbne med mange rørende
Træk.
Kr. E.

Arthur [↱a.əþə], Chester Allan, Præsident
for de Forenede Stater i Nordamerika 1881—85,
f. 5. Novbr 1830 i Staten Vermont, d. 17. Novbr
1886, blev 1853 Sagfører i New York og
optraadte tidlig som Talsmand for flygtede Slaver;
hørte opr. til Whig’erne, men medvirkede 1855
til Dannelsen af det republikanske Parti.
1861—62 ledede han som Generalkvartermester med
Brigadegenerals Rang Troppeudskrivningen i
New York. Senere var han en udpræget
Tilhænger af Præsident Grant (og ønskede baade 1876
og 1880 at fremme hans Genvalg) og fik derfor
1871 det indbringende Embede som
Tolddirektør i New York, men fjernedes derfra 1878, fordi
han ikke havde hindret den indgroede
Korruption i Toldvæsenets Forvaltning; egl.
Embedsmisbrug fra hans Side godtgjordes ikke. Da
Garfield 1880 af det republikanske Konvent
kaaredes til Præsident, blev A. som Repræsentant
for Partiets Mindretal (de saakaldte Stalwarts)
kaaret til Vicepræsident, og da Garfield Juli 1881
myrdedes, indtraadte A. i
Præsidentværdigheden. Hans Virksomhed var ikke betydelig
(Flergifte blev forbudt i Territorierne), men han
styrede gennemgaaende med Maadehold og
Klogskab.
E. E.

Articulata, se Leddyr.

Articulatio (lat.), Led, Ledforbindelse.

articuli fidei, Troens Artikler,
betegner i den ortodokse luth. Dogmatik de
enkelte Læresætninger, som tilsammen udgør det
hele Indbegreb af Aabenbaringens Indhold. De
sammenfatter saaledes i sig, hvad den Kristne
skal tro; og de staar i nøje Sammenhæng med
hinanden, idet de forholder sig til
Aabenbaringen som Helhed, ligesom Lemmerne paa et
Legeme til dette selv. De fremgaar alene af den
hellige Skr. Efter deres Oprindelse og Bet. er de
dog Genstand for en dobbelt Inddeling. Eftersom
deres Indhold bestaar dels af saadanne
Sandheder, som ikke kan vides uden gennem
Aabenbaringen, dels af saadanne, som ogsaa kan
erkendes ved den naturlige Fornuft, deles de i
art. puri (rene) og art. mixti (blandede); de
første er rent overnaturlige, de sidste støtter sig
ogsaa til Fornuftens Lys. Og eftersom der
tilkommer dem større ell. mindre Vigtighed for
Frelsen, idet de betegner et nærmere ell.
fjernere Forhold til denne, deles de atter i art.
fundamentales
og art. non fundamentales
(grundlæggende og ikke grundlæggende Artikler). Ved
de første forstaas saadanne Dele af den kristne
Lære, som man enten ikke kan være uvidende
om (art. primarii) ell. i alt Fald ikke kan
benægte (art. secundarii) uden Skade for sin
Salighed. Ved art. non fundamentales derimod
forstaas saadanne Dele af Læren, som man kan
være ubekendt med ell. tvistes om uden Tab
af Saligheden. Denne Lære er blevet udformet
i Modsætning paa den ene Side til den kat. Kirke,
der gav Trosartiklerne et for vidt Omfang, paa
den anden Side til den luth. Teolog Jørgen
Gallisen (Georg Calixtus), der begrænsede
Trosartiklerne alene til det apostoliske Symbol. Det
kan imidlertid ikke nægtes, at den sidste har
Ret, naar han gør gældende, at der er en
Modsigelse i at tale om ikke-fundamentale
Trosartikler; Tro i virkelig religiøs Forstand kan
kun referere sig til det, som umiddelbart angaar
Salighedsforholdet. Naar der hertil svares ham,
at alt, hvad Skriften indeholder ang. Troen, er
Trosartikel, da er det kun at omgaa
Spørgsmaalet ved at henvise til Skriften som en rent
udvortes Autoritet. Det er i den Forveksling af
Aabenbaring og udformet Lære, som er
ejendommelig for den ældre Teologi, at Grundfejlen ved
det her fremstillede Lærestykke maa søges. Se
herom Aabenbaring.
F. C. K.

artifex (lat.), Kunstner, Haandværker.

artificiel (fr.), kunstig, kunstmæssig;
artificiøs, kunstfuld, fin, snu.

Artikel, 1) (dogm.), se articuli fidei.

2) (gramm.) er Benævnelsen paa et Par
Smaaord, der opstilles som en særlig Ordklasse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free