- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
172

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artz, David Adolf Constant, holl. Genremaler (1837-1890) - Aruba - Arum - Arumfamilien - Arundel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1890 smst. A., uddannet paa Akademiet i
Amsterdam, har især malet holl. Fiskerbilleder,
dygtig malede, klart fortalte, folkelige Malerier,
der viser stærk Paavirkning fra Israels. A.
har ogsaa malet Portrætter m., m. Hans Kunst
ses i de holl. Galerier. A. Hk.

Aruba, nederlandsk Ø i Antillergruppen ved
Nordkysten af Sydamerika NV. f. Curaçao, er
165 km2 stor med (1910) 9049 Indb., mest kat.
Mulatter. Af stor økonomisk Bet. er
Fosfatlejerne. Foruden Fosfater udføres Dividivi
(Garvestof), Aloe, Straahatte, Kokusnødder og Salt.

Arum [’a.-] L., Slægt af Arumfam., Urter med
kugle- ell. ægformet Rodstok, grundstillede og
pil- ell. spyddannede Blade og nøgne Blomster.
illustration placeholder
Arum maculatum.

Kolben bærer oven over Hanblomsterne, som
har tre til fire korte Støvdragere, et Antal
rudimentære Blomsteranlæg, der sidder ud for et
noget indsnøret Parti af det lange Hylsterblad;
foroven ender Kolben med et kølleformet Legeme.
Hunblomsterne, der sidder nederst paa Kolben,
bestaar kun af en eenrummet Frugtknude med 6
ell. fl. Æg. C. 15 Arter, især i Middelhavslandene
og Mellemeuropa. I Danmark vokser Dansk
Ingefær
ell. Aronsstav (A. maculatum L.,
se Fig.) paa fugtige Lokaliteter i Skove, særlig i
Landets sydlige Egne. Den bliver 15-40 cm
høj; Bladene er hos nogle Varieteter plettede.
Hylsterbladet (h) er hvidgrønt og den nøgne
Kolbeende (k) brunlig violet. Bestøvningen foretages
af smaa Insekter; de golde Blomster over for
Hylsterbladets Indsnævring (b) tillader dem vel
at naa Blomsterne ndf., men forhindrer dem
foreløbig i atter at komme ud. Antages Insektet
at bære Støv med sig fra en anden Plante, vil
dette nu afsættes paa de hunlige Blomster (f),
der jo først udvikles; efter at disse er visnede,
og Insektet har modtaget den udskilte Honning,
udkaster Støvdragerne (m) Støvet af deres Porer
paa samme Tid, som de golde Blomster skrumper
ind, saaledes at Insektet, der atter belastes med
Støv, kan slippe ud af sit midlertidige Fængsel.
Alle Plantens Dele er giftige, særlig de røde,
ærtestore Bær har en brændende Smag og
fremkalder Blærer i Munden. Knoldene er vel ogsaa
giftige, men bliver dog ved Tørring spiselige og
er p. Gr. a. deres rigelige Indhold af Stivelse
ret nærende. A. M.

A. maculatum L. (Dansk Ingefær) med
smukke, højrøde Bær samlet i et kort Aks paa
Enden af et 15 cm højt Skaft i Efteraarstiden.
Kan anvendes i Skovbund under Buskadser.
Af A. cornutum kommer Knoldene hertil i Novbr,
og uden at lægges i Jord anbringes de i et Vindue
ell. lgn. Sted i en varm Stue. De skyder da deres
Blomsterstængel frem; i Løbet af Vinteren, Efter
Afblomstringen er Knolden værdiløs. L. H.

Arumfamilien [’a.-] (Araceae), enkimbladede
Planter (Kolbeblomstredes Orden), som i det
vegetative Ydre frembyder en rig Mangfoldighed
af Former; de er gennemgaaende urteagtige,
dog kan nogle uden at blive egentlig træagtige
antage Skikkelse af Buske ell. smaa Træer.
Stammens Forgrening er overvejende sympodial,
hvad enten den er over- ell. underjordisk.
Birødderne, som udspringer fra de overjordiske
Stængler, er Luftrødder, der enten fungerer
som Ernæringsrødder, efter at de har naaet
Jorden, ell. gennem visse yderst liggende
Cellevæv optager Vand fra Atmosfæren, ell. endelig
som Hæfterødder fæster Planterne til Træer
ell. Klipper o. desl., hvorved mange Araceer
har tilpasset sig til et epifytisk Liv. A. mangler
for en en stor Del Slægters Vedk. et af de
sædvanlige Karaktertræk for eenkimbladede
Planter, Bladenes enkle Former; der gør sig
tværtimod ret store Forskelligheder gældende inden
for Familien; Skede og Stilk er som Regel
udviklede, og Bladpladerne, som ofte er hjerte- ell.
pildannede, har forgrenede Nerver, der staar i
netformig Forbindelse med hverandre. A.’s
Arter er gennemgaaende glatte. De særkønnede
(hyppigst enbo) Blomster findes, saa smaa og
uanselige de er, aldrig enkeltvis, men er
samlede i en rigtblomstret og ugrenet Kolbe, der er
omgiven af et i Reglen stærkt farvet
Hylsterblad; Højblade mangler. Hos nogle Arter findes
Bloster, hos andre mangler det. Bestøvningen
udføres ved Hjælp af Insekterne; Blomsterne er
førsthunnede (se Arum). Frugten er med faa
Undtagelser et Bær, ofte med klæbrige Frø. Af
A.’s c. 850 Arter, fordelte paa lidt over 100
Slægter, er 92 % tropiske, kun 8 % forekommer
uden for Troperne og ingen i de kolde Zoner.
Den melstofrige Rodstok benyttes af adskillige
Arter som et vigtigt Næringsmiddel. Mange
Arter indeholder en giftig Mælkesaft, hvis
Skadelighed dog kan fjernes ved Kogning ell.
Ristning. A. M.

Arundel [’ärəndəl ell. ä’rəndəl], By i det eng.
Grevskab Sussex ved Arun, der ved en Kanal
er forbunden med Themsen og indtil Byen er
sejlbar for Fartøjer paa 250 t, har (1911) 2842
Indb. A. har et storartet Slot, tilhørende
Hertugen af Norfolk, en Sognekirke fra 14. Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free