- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
182

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arvelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Individ, om det hører til den ene ell. anden af
disse Livstyper; thi ved Variationerne vil
Forskellen ofte ganske udslettes. En Bønne af en
vis Størrelse vil lige saa godt kunne være t. Eks.
»Minusafviger« af en Livstype, for hvilken
under de givne Forhold en betydeligere Størrelse
er gennemsnitlig karakteristisk, som
»Plusafviger« af en Livstype med gennemsnitlig smaa
Bønner — og den kunde endvidere godt være
et gennemsnitligt »typisk« Individ af en tredie
Livstype.

Af al denne ofte meget store Variation, selv
inden for rene Linier, kommer det, at man
sædvanlig slet ikke kan se paa en Gruppe af
Individer, der ligner hverandre mere ell.
mindre, om man kun har en eneste Livstype for sig
ell. en blandet Bestand, d. v. s. en
Blanding af Individer hørende til forsk. Livstyper.
Dette kan kun afgøres ved en
Afkomsbedømmelse efter de rene Liniers Princip, altsaa ved
Isolation af Individerne og særskilt Dyrkning af
dem. Thi da vil Afvigelserne mellem de muligt
tilstedeværende forsk. Livstyper sædvanlig straks
vise sig. Men enten man har en »ren« ell.
»blandet« Bestand for sig, saa vil en slig Gruppe
Individer oftest vise den karakteristiske
symmetriske »svingende Afvigelighed« omkr. en vis
gennemsnitlig Beskaffenhed (se Variation).
Denne Variationsmaade udsiger altsaa slet intet
sikkert om Bestandens anlægstypiske Ens- ell.
Uensartethed.

Det forstaas, at et Individs »personlige«,
særlige Beskaffenhed bedst karakteriseres ved dets
Afvigelse fra den paagældende
Gennemsnitsbeskaffenhed
hos
Bestanden. Individet maa jo sammenlignes med
ligestillede, for ret at bedømmes. I en
Bønnebestand, hvor 10 mm er Gennemsnitslængden,
vil Individer paa 11, 12 o. s. v. mm være
Plusafvigere, medens Individer paa 9, 8 o. s. v.
mm er Minusafvigere. Og tilsvarende m.
H. t. snart sagt alle Egenskaber, hvis Grad man
vil prøve.

Udvalg. Nu er det en meget gl Erfaring,
som Darwin har støttet sig til, og som
Ga1ton nærmere har belyst statistisk, at den
personlige Beskaffenhed hos Individerne (altsaa
deres Afvigelse fra den paagældende Bestands
Gennemsnitsbeskaffenhed) til en vis Grad spores
paa Afkommet. Thi udvælger man f. Eks. smaa
og store Bønner af et indkøbt Parti, faar man
af disse Sortimenter Afkom, som atter
gennemgaaende er henh. Minus- og Plusafvigere,
sammenlignet med den hele Bestands Gennemsnit.
Og ved fortsat Udvalg kan det lykkes i Løbet af
nogle Slægtled at opnaa henh. mindre og mindre
ell. netop større og større Bønner. Og paa
ganske samme Maade med alskens andre
Egenskaber hos talrige andre Organismer —
Udvalget (»Selektionen«) er et Middel til at
forandre de paagældende Bestandes Karakter.
Dette er rigtigt nok, rent praktisk set, og den
hele Fremgangsmaade har haft enorm Bet. for
Racernes Forandring, særlig ved Menneskets
Indgreb; ved Udvalg er der dannet mangfoldige
ny Racer og »Stammer« af Dyr og Planter.

Man har just i dette villet set et Udtryk for,
at den personlige Beskaffenhed er »det
arvelige«, som direkte spores hos Afkommet, og
derved skulde altsaa Overføringslæren saavel som
Darwin’s Selektionsteori støttes. Men her har
just de rene Liniers Princip ganske forandret
Opfattelsen. Thi det viser sig, da et systematisk
Arbejde med rene Linier brød igennem (1903),
at Afvigelserne inden for den rene Linie,
Forskellen mellem Plus- og Minusafvigerne, ikke
spores hos Afkommet. Udvalg selv af de
personlig mest afvigende Individer inden for en
ren Linie forandrer ikke i mindste Maade det
for den paagældende Linie givne Anlægspræg.
Dette er i Løbet af de sidste 10 Aar atter og
atter blevet bekræftet af forsk. Forskere. Det
kan derefter alment siges, at den personlige
Beskaffenheds Forskelligheder, for saa vidt de
er betingede af ydre Kaar under
Udviklingsgangen, er ikke arvelige. Fremtoningspræget
skuffer i saa Henseende; Anlægspræget er det
faste, det virkelig »typiske«.

I blandede Bestande maa et Udvalg
selvfølgelig virke sorterende. Hvis man f. Eks. har
Bønner af tre forsk. Livstyper blandede, 1) med
gennemsnitlig smaa, 2) med store og 3) med
mellemstore Frø, saa vil Variationerne gøre det
ganske usikkert at bestemme, til hvilken
Livstype en enkelt Bønne hører. Men udvælges de
mindste, de største og de nærmest mellemste
Frø af Blandingen, saa er det klart, at man
henholdsvis faar flest af 1), af 2) og af 3) i
disse Sortimenter. Og selvfølgelig vil da f. Eks.
det »lille« Sortiment give Afkom, hvis Frø er
gennemsnitlig mindre end Frøene efter de to
andre Sortimenter — fordi der just er sket en
delvis Sortering af det blandede Materiale. Men
dette har jo absolut intet at gøre med nogen A.
af personlige Egenskaber.

Forinden de rene Liniers Princip slog
igennem, kunde man ikke se dette —, fordi man
jo saa ofte maatte tro at have ensartede
Bestande for sig, hvor der forelaa Blandinger.
Den ældre urigtige, paa mangelfuld Analyse af
Bestandene beroende Opfattelse, at det
personlige Fremtoningspræg er det arvelige, og at
derfor et Udvalg ogsaa maa forskyde selve den
»anlægstypiske« Beskaffenhed i Udvalgets Retning,
er nu veget for Opfattelsen af Fasthed i
Anlægstyperne
og for Erkendelsen af, at der
i de naturlige Bestande, selv om de gør et
Indtryk af Ensartethed, kan findes mange Livstyper
til Stede; Udvalg sorterer altsaa, men forandrer
ikke nogen Livstype. Saa vidt belyses A. gennem
Studiet af ensdobbelte, selvbefrugtende
Organismer, idet Spørgsmaalet om særlige ydre Kaars
Indflydelse paa Anlægspræget først behandles
nedenfor.

Uens-dobbelte Organismer har
Bastard-Natur. De vil ikke saaledes som
ensdobbelte Organismer danne lutter ens
anlægsprægede Kønsceller; deres A.-Forhold bliver
derfor anderledes end rene Racers og ofte meget
brogede. Ogsaa her har selvbefrugtende
Planters Forhold været Udgangspunktet for
Forskningen, men saaledes at en Krydsning mellem
to Racer først foretages, hvorved just en
uensdobbelt Plante faas. Gregor Mendel
grundlagde den moderne Forskning paa dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:47:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free