Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her at omtale de talrige Spekulationer, som
Filosofler, Sociologer og, især tidligere, ogsaa
Naturhistorikere har anstillet paa Grundlag af den
fejlagtige Tro, at Tilpasningen under Individets
Livsløb havde arvelig Indflydelse. Lamarck’s
Lære om Evolution gennem Tiderne just ved
Tilpasning og A. hører herhen; men den kan
ikke mere opretholdes. Ikke mindst paa
Patologiens Omraade har man indset dette. De
Angivelser om formentlig A. af personlig
Tilpasning, Øvelse o. a., som ofte findes, navnlig i
mere populær Litteratur, fortjener til Dato ingen
Tiltro; nærmere Prøve har vist, at de beror paa
mangelfulde Forsøg ell. urent Materiale ell. i
visse Tilfælde paa endog meget grove Fejl. Men
Forestillingen om A. af alle slige personlig
erhvervede Egenskaber sidder besynderlig fast
i vide Kredse — som den ældgamle Tradition,
den repræsenterer. Her ligger en Hemsko for
et friere Syn.
Ægte A. i biologisk Forstand vedrører da
kun Anlægsprægenes Elementer.
Saaledes afgrænset betyder Arv Tilstedeværelse af
samme Elementer hos Afkom og Ophav. Det
indses, at ens-dobbelte Organismer vil give hver
af deres Kønsceller alle Elementer af
Anlægspræget; uens-dobbelte Organismer vil derimod,
alt efter Antallet af de Elementer, som er til
Stede i kun enkelt Repræsentation, give
Kønscellerne de paagældende Elementer i alskens
forsk. Kombinationer. De enkelte
Afkomsindivider vil derfor kunne faa ret forsk. Anlægspræg
— og det er dette, der gør A.-Fremtoningerne
saa lunefuldt brogede, som de f. Eks. ogsaa
viser sig hos Menneskene. Thi de enkelte
Kombinationer er jo »Tilfældets« Værk, om end
Kombinationsmulighederne og deres relative
Hyppighedsgrad er ganske lovbundne.
(Eksempler, se Bastard).
Reaktionsnorm. Idet nu ydre Kaar
ofte kan hindre Egenskaber i at fremtræde,
skønt alle i og for sig dertil nødvendige
Anlægsprægs-Elementer er til Stede, møder vi en
Kilde til stort Besvær for Forskningen, særlig
hvor denne ikke kan eksperimentere — altsaa
i første Linie just m. H. t. Menneskenes
A.-Forhold. Planter med farvede Blomster kan i
Varmen ofte faa helt hvide Blomster og ser da ud
som Planter, der savner et ell. flere af de
Anlægsprægs-Elementer, der er nødvendige for
Farvedannelse. Og lgn. gælder forsk. andre
Egenskaber, baade »heldige« og »uheldige«: de
virkeliggøres ikke under alle Kaar! Man kender
derfor ikke alt, hvad der »bor« i et levende
Væsen, og kan overraskes stærkt, naar en
uventet Side af dets »sande Natur« viser sig.
Derved staar man over for et Begreb, som
benyttes meget i A.-Læren, nemlig Organismernes
Reaktionsnorm. Med dette Udtryk
betegnes Indbegrebet af alle de Egenskaber og
Karakterer, som en given Livstype under de
forskelligste Kaar kan udvise. Reaktionsnormen
beror væsentlig paa Anlægspræget og er for saa
vidt bestemt hos den ved Befrugtningen dannede
nye Organisme i det Øjeblik, de to Kønsceller
forenes.
Falsk A. Det Tilfælde kan ofte indtræde, at
Kaarene for nogle Individer af en og samme
Livstype hindrer Fremkomsten af en Karakter,
som ellers, nemlig ved »normale« Kaar,
optræder — eller, lige omvendt, særlige Kaar kan
fremkalde Karakterer, som under sædvanlige
Kaar ikke ses. Naar nu Afkom lever under
samme Kaar som Ophavs-Organismerne ell. dog
har begyndt sin Udvikling under disse Kaars
Indflydelse, kan der hos selv samme Livstype
optræde forskellig beskafne
Slægtrækker. Saaledes kan f. Eks. Planter paa
fattig Jord være ret forskellige fra Planter paa
rig Jord, skønt Livstypen er ganske ens; og
man kan da tro at staa over for forsk. Racer,
altsaa tro at finde forsk. Anlægspræg, skønt her
kun foreligger Kaar-Forskelligheder. Slige
Tilfælde kaldes falsk A. Herhen hører i
Virkeligheden særdeles mange Fremtoninger fra
Natur- og Menneskeliv. En usund Bolig kan give
en Familie et sygeligt Præg gennem Slægtled;
og Smitte fra Forældre til Børn (Tuberkulose,
Syfilis o. a.) kunde tidligere alt for let
forveksles med ægte A. Og da Patologerne tidligere
ikke skarpt skelnede mellem Begrebet »medfødt«
og »arvet«, opstod megen Forvirring paa hele
dette Omraade. At en større ell. mindre Grad af
Modstandsdygtighed mod Infektion (ell. i det
hele sygelig Disposition) kan bero paa
Anlægspræget, er en helt anden Sag; her kan være
Tale om ægte A. (jfr Epilepsi,
Immunitet m. m.).
Type-Fasthed og Omdannelse. De
givne Anlægspræg (ell., om man vil, de forsk.
Reaktionsnormer for Organismerne) er, som det
fremgaar af det foregaaende, paa en ganske anden
Maade faste, end man under Darwinismens,
Lamarckismens og den ældre A.-Læres Indflydelse
tænkte sig det. For saa vidt kan man virkelig
tale om »faste Typer« i den levende Natur; kun
svarer disse Typer ikke til de Linné’iske
Arter, men til det Mylder af særlige
Livstyper, som findes inden for disse mere
omfattende Grupper (se Art). Den enkelte
Livstypes Anlægspræg er analogt med kem.
Konstitutioner af sammensat Natur. Ogsaa disse er
»faste«, saa længe de eksisterer som saadanne.
Men ligesom kemiske Konstitutioner kan ændres
stødvis (diskontinuerligt), saaledes kan ogsaa
Anlægspræg ændres. Allerede de Spaltninger,
som sker efter Krydsning, kan lignes ved
Afspaltninger af Radikaler i Kemien, og viser
klart hen paa stødvise Ændringer og
Omgrupperinger som karakteristiske for
Anlægsprægenes Forandringer. Helt bortset fra Krydsning
kan der imidlertid af og til, og da særlig under
Indflydelse af stærkere ydre Paavirkninger, ske
stødvise Ændringer af Anlægspræget, vel især
betinget ved et Elements Udfald. Derigennem er
der Mulighed for en betydelig Forandring af
Livstyperne. Slige Ændringer sammenfattes
under Betegnelsen Mutation (s. d.), og spiller
en stor Rolle ved Nutidens Forskninger baade
over A. og over Udviklingsspørgsmaal.
Menneskenes Arvelighedsforhold
følger, saa vidt de hidtil kendes, ganske de samme
Love, som gør sig gældende ved Dyrs og
Planters A. Menneskene har antagelig de mest
sammensatte Anlægspræg af alle Organismer, og vi
er utvivlsomt alle til Hobe uens-dobbelte m. H. t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
